jul 292017
 

Valgkampagnen i forbindelse med efterårets kommunalvalg er nu i gang. Vores forening er bekymret over den lave repræsentation af kvinder i folkevalgte organer. Vi er også bekymrede over den velkendte statistik, der siger, at kun 25 % af kvinderne afgiver deres stemme til fordel for en kvinde. Vi vil gerne bidrage til at øge kvindernes repræsentation i kommunalbestyrelserne. Vi ønsker at gøre alt, hvad der står i vores magt for at ændre denne situation til det bedre, i første omgang ved at hjælpe kvinder med at gennemføre succesfulde valgkampagner.

Verdens kvinder i Danmark vil gerne udarbejde en kampagne Send flere kvinder ind, som kan hjælpe kvindelige kandidater med at få plads i de kommunale bestyrelser. Vi vil synliggøre især de kvindelige kandidater med etnisk minoritets baggrund overfor vælgerne. Til denne opgave vil vi få tips fra vores sidens læsere om hvordan vi bedst kan gøre det.
Vi vil først få viden om de kvinder med etnisk minoritets baggrund, som har stillet op til valget. Vi er allerede i kontakt med fire af dem. Det er Dzenana Secic Colo (Venstre i København), Maria Sadd (Konservative på Frederiksberg), Pil Yildiz (Enhedslisten på Frederiksberg) og Alina Protsyk (Radikale Venstre i København).
Vi vil foreslå dem at lave fælles arrangementer, hvor de i fællesskab kan sprede deres valg-budskab. Vi i foreningen tror på fællesaktiviteter, og at kvinder er de bedste medhjælpere til hinanden. Vi synes også, at nå kvinder fra forskellige partier står sammen, kan de vise, hvordan forskellighed kan se ud og hvor stærk den kan være af netop den grund. Fællesaktiviteter kan også nå bred pressedækning.
Så vi i foreningen vil bede alle, hjælpe os til at synliggøre kvindernes kraft og ressourcer, om at komme med forslag til fælles arrangementer for kvindelige kandidaters netværk. Hvad kan det være? Hvor? Hvornår? Kom med jeres erfaring, om hvad fungerer bedst! Kom med jeres beskrivelser af valgs arrangementer som I kan huske, som både var gode og dårlige. Vores fælles erfaring er vigtig for os i foreningen og for kvindernes netværk, som vi vil skabe.

nov 182013
 

På vores Den dygtige mandag D. 11. november var emnet det kommende valg. Det er et mangefacetteret emne. De to hovedspørgsmål er: Hvilke opgaver løses på kommunalt plan, og hvilke interesser repræsenterer de forskellige partier og hvilke tiltag går de ind for.

Mødet begyndte med information om, hvem der kan stemme ved kommunalvalg. Alle, som har boet i Danmark i mere end 3 år, har ret til at stemme ved kommunalvalget. Det behøver ikke være den samme kommune i alle 3 år. Hvis man ikke har modtaget valgkortet 5 dage før valget, skal man ringe til kommunen og undersøge hvorfor.

Efterfølgende blev der fortalt om den kommunale struktur og hvordan der på kommunal plan bliver taget beslutninger omkring en lang række vigtige funktioner, fx børnehaver, daginstitutioner, folkeskolen, sociale institutioner, trafik, beskæftigelse og sundhed.

For at gøre vores valg lettere og for at danne et overblik over partierne, forsøgte vi i fællesskab at udfylde et skema om de førende partier i Danmark. Vi var enige i at skemaet ikke er fuldkomment, men det kan være et godt pejlemærke:

Navn Bogstav Hvis interresser forsvares Hvad kæmper de først og fremmest for
Social Demokratiet (S) A Arbejdstagere i flere sektorer Lighed, stræk offentlig sektor
Radikal Venste (RV) B Højtuddannede Fri marked, økonomisk ansvar
Konservative (K) C Industri og adel Strærke famile værdier, Kongehuset
Socialistisk Folkeparti (SF) F Arbejdstagere i den offentlige sektor Social forsvar af socialt udsatte, ren økologi
Liberal Allience(LA) I Privat sektor, iværksættere. Lavere skatter, først og fremmest for iværksætterne
Dansk Folkeparti (DF) O Arbejdstagere Danmark for danskere.
Venste (V) V Arbejdsgivere, private iværksættere Stærk privat sektor. Sænkning af skatter i den private sektor.
Enhedslisten Ø Studenter og andre grupper med lav indkomst Arbejde til alle. Bolig til alle
dec 152012
 

Lidt før Jul besøgte vi Folketinget på Christiansborg Slot. Folketingsmedlem Fatma Øktem (V) havde inviteret vores forening til en rundvisning i Folketinget og efterfølgende diskussion om aktuelle emner for etniske minoritets kvinder. Fatma er ligestillingsordfører i partiet Venstre og beskæftiger sig blandt andet med indvandrerkvinde problematik.

Det var en fornøjelse at møde en meget engageret og stærk kvinde, som kan inspirere andre. Fatma har fortalt om sin egen vej ind i politik. Det var meget interessant , fordi hendes eksempel kan være relevant for os. Efter vores mening begynder det at være et stort problem for det danske samfund at mange danske politikker kommer til Folketinget fra bestemte politiske miljøer eller netværk. Den almindelige vej for nye danske politikere går fra ungdoms organisationer, gymnasieråd osv., direkte ind i folketinget. Man kan faktisk tale om politiske eliter: dem, som er langt fra det almindelige liv. Måske derfor er Fatmas eksempel en stor inspiration for os: hun er kommet ind i politik som voksen, hun har ikke et stort politisk netværk bag sig. Hun kender folks behov fra sit eget bagland, ikke fra medier eller undersøgelser, men fra virkeligheden. Måske derfor var det nemt for os at tale med hende om de store konsekvenser der er for indvandrer kvinder med de nugældende regler for at få opholdstilladelse.

Udlændingeloven behandler familiesammenførte kvinder som potentielle svindlere. Udenlandske kvinder, som flytter til Danmark for at gifte sig med en mand, som viser sig at være voldelig, risikerer at stå i et reelt dilemma mellem vold og udvisning. Kvinderne er stavnsbundet til den mand, der slår dem, hvis de ikke vil risikere at blive udvist af landet.

De regler påvirker også meget på arbejdssituationen for indvandrere. Som praksis viser, er den bedste vej for at få et job: at vise sine evner først på et arbejde med løntilskud. Men indvandrere tør ikke tage job med løntilskud, fordi de er bekymrede for, om det betyder at de har modtaget støtte fra staten, fordi det giver automatisk afslag på ansøgning om ubegrænset opholdstilladelse.

På mødet har vi også rejst spørgsmålet om kvinder, som kommer til Danmark som ældre. De er vores medlemmer og vi vil gerne hjælpe dem. De har lært godt dansk, men de har aldrig kunnet få job på grund af alder. Det betyder at de heller aldrig får fast opholdstilladelse. Men de er som regel gift og har en god økonomisk situation. Hvis familien forsørger sig selv og ikke ligger samfundet til byrde, bør det være muligt i et civiliseret land at lade ægtefæller til landets egne statsborgere og andre udlændinge med fast og lovligt ophold få tidsubegrænset opholdstilladelse efter et vist antal år. Det vil give tryghed mod udvisning i tilfælde af skilsmisse, død m.v.

Vi opfordrede Fatma til, som ligestillingsordfører i det største parti, at kæmpe for ændringer i de gældende regler så det bliver lettere f.eks. for familiesammenførte kvinder at forlade en voldelig mand.

Som forening, der består fra kvinder med forskellige etniske baggrunde, kæmper vi meget for at få flere politikere med etnisk minoritets baggrund. Vi mener at det gavner det danske samfund, hvis Folketinget, kommunalbestyrelser bliver bedre til at afspejle den befolkning, som Danmark har.

Det vigtigste resultat af mødet er, at vi har hørt og har lært fra Fatma: Vi, kvinder kan, når vi vil!

Se alle billeder her.

okt 182012
 

Et af vores favorit projekter – Indvandrerkvinder, som vil stemme! – er nu slut. Vi har mødtes med kvindelige partimedlemmer med etnisk minoritets baggrund fra næsten alle de politiske partier, som er repræsenteret i Københavns borgerrepræsentation. Vi kunne ikke arrangere et møde med en repræsentant fra Dansk Folkeparti: – Vi har ingen kvindelige medlemmer med etnisk baggrund – som det hedder i svaret fra DF’s lokale partiafdeling.

Det var mange lærerige aftner, hvor vi fik mulighed for at mødes med forskellige aktive kvinder, som har forskellige ambitioner, forestillinger om hvordan partierne skal fungere og hvem og hvad skal være i partiernes fokus. Vi har mødtes med én, som gerne vil stille op til Folketinget i fremtiden, og med én, som overvejede at forlade sit parti. Vi har hørt én mening – at solidaritet er et gammelt autokratisk udtryk – og en anden mening – at solidaritet betyder at man vil hjælpe hinanden i alle væsentlige situationer i livet. Vi har fundet ud af at alle partier gerne vil have en skattereform, men de har meget forskellige syn på hvordan og hvem der skal yde mere – eller mindre. Men fælles for alle vores gæster er, at de har sat fokus på hvorfor det er vigtigt med kvinder i politik. Vi var også enige om at vi skal bruge vores stemmeret og at det er vigtigt at stemme på et kvalificeret grundlag. Vi indvandrerkvinder vil, kan  og skal styrke det lokale demokrati.

Som afslutningsgave fra projektet har vi udarbejdet et informationshæfte, hvor alle vores gæster får lejlighed til at komme med deres budskab om – Hvorfor det er vigtigt at være aktiv i samfundet. De forskellige budskaber supplerer hinanden og skaber et bredt billede af, hvordan vi kan bidrage til samfundets udvikling. Vi håber også at vi visuelt kan nedbryde stereotypen om indvandrekvinder, som en homogen masse.

Her kan du se og printe informationshæftet. Er du interesseret i at få det tilsendt til dig eller din forening, kan også sender besked til os på kontakt@verdenskvinder.dk

aug 312012
 

”Mit hjerte vil altid være der, hvor folk er lige!”

Verdens kvinder i Danmark inviterede d. 28. august Nilgun Suner og Trine Henriksen fra Enhedslisten til at fortælle om partiet, dets værdier og visioner.

Nilgun lagde ud med at fortælle hendes personlige, erindringer om at komme til Danmark fra Tyrkiet som 4-årig og om hendes opvækst i Danmark. Hun havde en oplevelse af, at indvandrere fra Tyrkiet blev degraderet og set ned på, hvilket for mange har resulteret i et mindreværd. Det var meget vigtigt for Nilguns forældre, at deres børn fik en uddannelse og et bedre liv end dem selv. Mange kommunister flygtede dengang fra Tyrkiet til Danmark. Nilguns mor tog hende og søsteren med til kvindernes kamp i kommunist partiet, fordi de skulle kende deres rettigheder.

Det var meget naturligt for Nilgun at tilslutte sig Enhedslisten, da hun havde en oplevelse af, at alle i partiet var ligeværdige. Enhedslisten siger ifølge Nigül, at uligheden er uretfærdig. Og det er netop blevet hendes mærkesag at kæmpe for ligheden i samfundet.

Den anden repræsentant, Trine Henriksen, sidder pt. i Byrådet i Gladsaxe, hvor hun er meget aktiv, hvad angår miljø og fagforeningsarbejde. Hun synes det er problematisk, at arbejdsløse er blevet gjort til andenrangs borgere. Ifølge Trine, handler Enhedslisten om, at der er plads til alle og skabe mulighed for, at man kan blive lige.

Efter de indledende oplæg startede en livlig debat. Der blev dels sat spørgsmålstegn ved, om Enhedslisten kan løse konkrete problemer på indvandreområdet som et idealistisk og dels blev det debatteret om der virkelig er plads til alle i Enhedslisten fordi, man skal kunne debattere på et højt fagligt niveau.

Det er alle kamp at kæmpe for lighed, ikke kun politikernes. Nilgun understregede hvor vigtigt det, at vi kæmper vores egne kampe, der hvor vi er i hverdagen.

Det var et dejligt positivt og inspirerende møde, som afsluttede vores projekt ”Indvandrere kvinder, som vil stemme.” Verdens Kvinder i Danmark gennemførte projektet for at øge indvandrerkvinders viden om, og aktive deltagelse i politik i København.

jul 032012
 

 Vanessa de Oliveira Stephensen blev medlem af Det konservative Folkeparti, da hun synes de har de samme værdier som hun selv og hun finder det vigtigt at man har en holdning og forsøger at forstå det danske system og dets værdier. Hun har oplevet sit parti som meget imødekommende og har derigennem opnået kontakt til at stort netværk.

De Konservatives værdier er:

Frihed og ansvar, hvilket betyder, at alle skal have en personlig frihed, men også tage ansvar for deres handlinger og de stærke skal hjælpe de svage og yde noget for svage grupper også i det store fællesskab som eksempelvis alle skal have mulighed for en god undervisning, men på arbejdsmarkedet skal man også have muligheden for at tjene mere når man for eksempel har taget en længerevarende uddannelse.

Spørgsmål:

 De Konservatives vigtigste værdier er frihed og at de stærke hjælper de svage, men hvis de stærke ikke ønsker at hjælpe hvad så?

Så er de ikke konservativ i deres værdier, svarede Vanessa.

 Alle partier siger vi skal hjælpe de svage, så hvor er forskellen?

De konservative er lidt mere kapitalistisk, på den måde, at man skal have mere når man har større uddannelse og det er modsat de socialistiske lighedsværdier, men disse værdier ligner jo hinanden, hvilket deltagerne havde delte meninger om.

 Omkring skattepolitikken, så er Danmark i krise og vi skal have skattelettelser som almindelige lønmodtagere kan mærke, det giver flere penge til forbrug og aktiverer dermed økonomien, så vi kan bruge penge på de svage og derudover også undgå tab af virksomheder, som flytter på grund af det høje skattetryk, hvilket så medvirket til både færre arbejdstagere og manglende konkurrence-dygtighed. Det er vores eneste mulighed for at opretholde velfærden.

 Spørgsmål:

Vil færre skattekroner ikke give ringere mulighed for at hjælpe de svage?

 Nej, der vil komme flere penge ind ved aktivering af økonomien.

 Hvad med reglerne for arbejdskraft fra udlandet?

 Reglerne for udlændinge er ikke ændret, men det er i gang for der skal åbnes mere ved at give visa til flere. Omkring udlændingepolitikken har der været interne problemer i partiet på grund af Dansk Folkepartis indflydelse og værdisæt som er modsat De Konservatives.

 Hvad med privatskoler, det giver ulighed når nogle sætter deres børn i privatskole og man ikke i stedet styrker folkeskolen?

 I socialismen har staten meget større indflydelse, mens De konservative går ind for privatisering, men i skolesystemet skal vi sørge for der ikke er ulighed, men alle har mulighed for at gå i privatskole, da der bliver givet tilskud til dette.

 Blandt Det Konservative Folkepartis mærkesager er udover frihed og uddannelse også reformer, bl.a. ved at velfærdsydelser skal være forbeholdt de der ikke kan selv. Der skal være frihed til at tjene penge og være uafhængig af samfundet, skoleelever skal belønnes for deres indsats mens de svage elever skal hjælpes eksempelvis via lektiecafeer, da det også giver en sammenhængskraft i samfundet.

 Spørgsmål:

Værdierne omkring skole og undervisning ligner socialistiske værdier, der er adopteret af De Konservative?

 Vanessa var ikke enig i dette synspunkt, men sagde at der er mere midtsøgende politik i dag, hvor Venstre eksempelvis er mere liberal i dag end De Konservative.

 Der blev spurgt om partiets holdning til flygtninge?

 Vi skal hjælpe flygtninge og de er for længe i asylcentrene, men det er ikke et fokusområde i partiet.

 De Konservatives struktur:

Der er en vælgerforening hvor hver kommune, hvor borgere i kommunen kan melde sig ind og være aktive.

Så er der kredsudvalg, hvor hver vælgerforening har en kandidat, hvor kredsen støtter kandidatur.

Vælgerforeningen vælger deres kandidater.

I storkredsen, som der er ti af fordelt over hele landet, samles vælgerforeninger. Via generalforsamlinger bliver kandidater her valgt videre til regionsråd og hovedbestyrelse.

Der er fem regioner samlet i 10 storkredse. Der er formandsmøder hvor alle formænd kommer og hovedbestyrelsesmøder, der bestemmer omkring politik og forretningsudvalg, der styrer økonomi samt landsråd, hvor man mødes og der er også en ungdomsorganisation Konservativ Ungdom (KU) der har en anden vælgerforening for unge.

  Vanessa fik mange danske stemmer ved kommunalvalget til byrådskandidat, men hun blev ikke valgt ind, hvilket ses i lyset af nogle økonomiske faktorer. Havde Vanessa haft 20 000 kr. havde det været nemmere at køre igennem, men det gav hende en stor erfaring.

 Spørgsmål:

Har indvandrerkvinder dårligere mulighed for at blive valgt når de ikke er født her?

Nej, men indvandrere mangler også netværk.

Der er førstegenerationsindvandrerkvinder i partiet Liberal Alliance og det bliver spændende at se hvordan det går med dem.

 Der blev talt om, hvorfor indvandrere ikke stemmer på indvandrere, måske fordi de mangler viden om disse politikeres mål eller man stemmer som de man omgås, men det er jo netop vores forenings mål at gøre noget ved det.

 Mange indvandrere siger de ikke interesser sig for politik, men det er noget man har med sig fra hjemlandet og man kender måske heller ikke det danske system, men problemet findes også hos danskerne, de diskuterer også hvem de skal stemme på.

 Sidst fortalte Vanessa om sit engagement i Novum, der hjælper ressourcestærke nydanskere i job. Man kan læse mere om Novum på: www.novum-net.dk

 

 

 

 

 

 

jun 252012
 

Det er første gang ”Verdens Kvinder i Danmark” møder en andengenerationsindvandrekvinde med ambition om at blive folkevalg. Samira Nawa er medlem af både Radikale Venstre og Radikal Ungdom. Hun startede i Radikal Ungdom og er nu aktiv i Radikale Venstre og er Folketingskandidat i København

I 2009 stillede hun op til kommunalvalget i Roskilde. Hun brænder mest for det landspolitiske, men det var sjovt at prøve at beskæftige sig med ting som skoler, børneinstitutioner osv. Hun fik rigtig mange stemmer, men kom desværre ikke ind.

Radikale Venstre sidder i regeringen. Før var det Venstre og Konservative med støtte fra Dansk Folkeparti.

Deres 4 hovedpunkter er:

  • Udlændingepolitik, som er noget der betyder meget for Samira

Radikale Venstre går op i, at udlændinge og indvandrere har det godt i Danmark og bliver behandlet på lige fod med alle andre. De har råbt meget op mod den tidligere regering, fordi de har lavet mange stramninger på området.

Venstre og LA har også en individuel profil, hvad er forskellen på dem og Radikale? Venstre og LA går er Liberale, mens Radikale er social-liberale; åbne grænser og lukkede kasser kontra social ansvarlighed / grænseløs kærlighed / virksomheder har brug for mangfoldighed

Samira mener, at asylansøgere skal kunne bo og arbejde uden for asylcentrene. Hun synes at se mennesker i asylcentre er ligesom at se dyremishandling, hvor dyrene bliver sat i bure og bliver skøre. Sådan kan vi ikke behandle mennesker

Ift. stemmeret. Hvis man bor i Danmark synes Samira, at man skal have lov til at stemme. Hurtigst muligt, især til kommunalvalget. Hun har nogle tal med kvinder er bedre til at stemme end mænd. 68 % stemmer til kommunalvalget, men kun 37 % af etniske stemmer og kun 36 % af deres børn stemmer. Og det er bekymrende. Det er synd for Danmark og det er synd for borgerne.
En indvandrer der har en lang videregående uddannelse stemmer på samme niveau som en dansker, der kun har gået i folkeskole, dvs. 56 %.
Stemmeprocenten er også faldet i København.
Det skaber A og B hold. A-holdet er danske, højtuddannede kvinder i 40erne. B-holdet er unge, lavtuddannede 1. og 2. generation, især drenge.

Kvinderne klarer sig også bedre i uddannelsessystemet, drengene klarer det rigtig dårligt. Også danskerne. Og det har nok noget med hvordan vores folkeskole er indrettet. Den er indrettet til at sidde stille og lytte og det er svært for drengene.

  • Skattepolitik, som betyder noget for Samira, blandt andet fordi hun læser økonomi

Skattesystemet skal indrettes, så det kan betales at arbejde. Det skal være en belønning. Men det skal aldrig gå ud over velfærden.
Pengene kan hentes på effektivisering af den offentlige sektor (mindre papirarbejde), grønne afgifter, skat på bolig.

  • Uddannelse

Spørgsmål: hvad med praktikpladser? Det er svært at finde nogen.

Der er lige kommet en aftale på plads, der skal sikre flere praktikpladser, men Samira kan ikke huske de præcise tal.

  • Klima

Vi skal have mere grøn energi og vi skal have mere beskatning på forurening.

Spørgsmål

Hvorfor kom du ikke ind, hvis du fik mange stemmer i Roskilde?

Fordi Radikale Venstre i Roskilde havde listeopstilling. Listeopstilling betyder, at alle de stemmer, der ikke er personlige stemmer går til den der står nummer 1 på listen. Samira stod nummer tre. Hun fik flest stemmer, men fordi hun ikke stod nummer 1, kom hun ikke i Byrådet. Det er ikke normalt for Radikale Venstre at have ”listeopstilling” og de bruger det heller ikke mere, fordi de synes det er udemokratisk. Nogle andre partier gør det stadig, derfor betyder personlige stemmer meget, for den der får flest personlige stemmer, er den der kommer ind.

Hvorfor er der 18 kandidater når alle ikke kan komme ind?

-          Grunden til at man har 18 kandidater selvom ikke 18 kommer ind er blandt andet fordi, at nummer 18 på listen nok har familie og venner, der vil stemme og de stemmer går så til partiet. Nogle partier har ”listeopstilling”

Hvorfor skal vi åbne grænserne for arbejdskraft, når vi har arbejdsløshed i Danmark?

-          Vi skal også tænke langsigtet, på lang sigt kommer vi til at mangle arbejdskraft fordi vi får mange flere ældre, der går på pension og ikke særlig mange unge, der skal tjene penge til det danske samfund.
Der er også nogle eksperter i udlandet, som vi ikke har i Danmark, men har brug for, for at skabe arbejdspladser i Danmark. FX skaber et nyt job til ingeniør fire nye job til danskerene.

I går ind for skattelettelser, men hvor skal pengene så komme fra, til fx danskundervisning?

-          Det skal kunne betale sig at gå på arbejde, for den der kan. Kontanthjælpen må ikke være højere end, hvad man kan få for at gå på arbejde. Vi får meget for skatten, sygehuse, uddannelser ogsv.
Vi kan gøre det mere effektivt. Hvis lærerne, lægerne, hjemmehjælperne, pædagogerne osv. skal lave mindre papirarbejde og stoler mere på vores offentlige ansatte, så er der penge at hente.

Samira siger, at udlændinge er en gave for Danmark. Jeg forstå ikke, hvorfor at udlændingene er en gave for Danmark, vi bruger så mange af Danmarks ressourcer er en gave.

-          En ting er penge. Alle i det danske samfund koster penge. Børn koster børnehave, skole, uddannelse, pension osv. Når jeg taler om gave, taler jeg om mangfoldighed og kultur

Når fx man på arbejdspladser har mangfoldighed, kan man se de tjener mere, fordi man pga. sine forskellige baggrunde, kan se tingene på forskellige måder.

Kommentar fra publikum: Jeg føler, jeg er en gave til Danmark. Jeg kom til Danmark i 70erne, sammen med gæstearbejderne. Gæstearbejderne der kom i 70erne og knoklede og blev nedslidte. Se hvor langt Danmark er kommet i dag, men man har glemt gæstearbejdernes indsats.

Hvordan vil Danmark skaffe arbejdspladser?

-          Det er jo en verdenskrise, der har ramt Danmark. Det er ikke isoleret i Danmark. I sådan en krise skal man kunne tænke kreativt. Og vi skal tænke kreativt. Tænke på ”grønne jobs”, tænke på nye, anderledes uddannelser.
Vi er i Radikale optagede meget af, at folk får en uddannelse man kan bruge til noget. Hvis folk ikke får en uddannelse, kan man ikke få et job. De ufaglærte job er rykket til udlandet. Alle skal ikke have en akademisk uddannelse, men alle skal have en uddannelse.

Jeg har fået at vide, at vi ikke vil have råd til at bo i vores lejlighed, hvis jeg stemmer på Radikale

-          For at give skattelettelser kan man se på, hvor man ellers kan få penge. Grønne afgifter

-          Man kan også beskatte grund. Hvis man beskatter for hårdt på arbejde, så flytter folk væk fra landet. Men hvis folk køber et hus, har de tit også mange penge og så kan man godt beskatte dem for deres grund, for grunden flytter ingen steder

-          Der er også rentefradraget. Det er sådan, at man hvis man tager lån til at købe en bolig, så får man en rabat på sin skat, fordi man har et lån. Den rabat betaler den danske stat med vores allesammens skat. Det vil sige, at ens nabo er med til at betale en for at tage et lån. Det er uretfærdigt. For 20 år siden var den ”rabat” på 80 %, nu er den på 33 %, så den er alligevel faldet meget. Regeringen og Radikale sætter det mere ned for at få råd til velfærd og skattenedsættelse. Men ikke på én gang. Det kommer stille og roligt

Der er forsvundet mange jobs, hvorfor giver det så mening at lave sænkning på skat?

-          Det handler også om at få virksomhederne til at blive i Danmark. Det gør man også ved lavere skat.

Hvad er Radikale Venstres holdning til finansielle transaktioner?

-

Radikale Venstre er kendt som et lønmillionærparti, er det rimeligt?

-          Der er nok nogle der vil sige, at vi er et parti for højtuddannede og højtlønnede. Men det er nok mere Liberal Alliance, de får også penge af virksomhederne og deres politik er rettet til dem, der tjener flest penge. Radikale Venstre laver politik for den brede befolkning, men er måske ikke så gode til at fortælle det. Enhedslisten og Dansk folkeparti er gode til at fortælle om deres politik.

Vi føler os skyldige, når indvandrepolitikere skifter parti

-          Jeg ærgrer mig også rigtig meget. Der er mange der spørger mig, ”hvornår skifter du parti?”. Og det gør jeg ikke. Jeg har meldt mig ind i Radikale Venstre. Hvis jeg meldte mig, så var det fordi, at det skiftede værdier rigtig meget. Men det tror jeg ikke det gør. Hvis man bare er medlem eller vælger og ens parti ændre sig, så skal man stemme på nogle andre. Men hvis man er politiker i et parti, så synes jeg, at man skal blive og kæmpe for, at partiet kommer tilbage på rette vej.

Det er en forkert tankegang at være i politik for at få en karriere. Det skal være fordi, man kæmper for noget.

jun 192012
 

Vores 4. møde blev holdt den 11. maj med Gül Aydin, der er medlem af SF. Hun indledte med et citat fra Saint-Exuperys bog: “Den Lille Prins”. Essensen af citatet var at knytte bånd til andre, der måske også er forskellige fra én selv.

Gül kommer oprindeligt fra Tyrkiet og hun fortalte, at hun har oplevet en indflydelse fra Dansk Folkeparti, der har medvirket til en negativ stemning overfor de socialt svage. Gül har sin baggrund i politiske socialistiske aktiviteter i Tyrkiet, hvor hun var aktiv fra sit 15 år. Hun blev begejstret for den socialistiske tankegang, men understregede, at under autoritære regimer bliver den nemt til betonkommunisme. Gül kom til Danmark som politisk flygtning og forsøgte via at få kendskab til politiske partier og at skabe netværk til de, der havde de samme idealer som hun. En kulturforskel som Gül følte var, at kammeratskab i Tyrkiet gælder liv og død mens det her i Danmark drejer sig om møder og at give en femmer til kaffekassen.

Behovet for at være sammen med ligesindede er stærk og Gül kommer med i mere arbejde også arbejderklassens kamp og i fagforening og hun skriver i partiorganer og flytter til København.

Gül fik det råd fra en ven, at man ikke kan være enig i alt et parti står for og derfor mente hun, at SF var det der stod hendes egene holdninger nærmest. Men SF har dummet sig generelt ved at afgive principper, men partiet har også været nødt til at rykke sig for at blive ved magten, hvilket gør det svært for nogle vælgere at gå ind for. Gül påpegede, at kammeratskab er vigtigere end interne kampe og at hendes incitament til at være politisk aktiv er, at ikke kun etniske minoriteter, men også andre grupper er undertrykte.

Så fulgte en debat blandt deltagerne, hvoraf et par stykker var SF’ere og én var selv politisk aktiv i partiet og mente, at forskellige ideer kan være frugtbare, hvilken en anden var uenig i.

En deltager ville gerne vide, hvilke principper SF afsiger? Og en anden deltager påpegede i den anledning, at vedrørende sagen om forældremøder udelukkende med etniske minoritetsmødre, var Villy Søvndal en af dem, der råbte højest og var meget snæversynet over for dette tiltag, hvilket førte til en krise, da Ozlem Cekic kritiserede ham og Cekic blev syndebuk.

En deltager siger at SF er topstyret og hun har derfor meldt sig ud af partiet og gode tiltag omkring flygtninge blev skudt ned allerede inden partiet kom til magten og da SF blev topstyret.

Danmarks deltagelse i krigen mod Irak og Afghanistan er et andet emne, der blev fremhævet, idet SF var uenig heri til en begyndelse.

Men det faktum, at mange blandt de etniske minoriteter bliver aktive giver også SF en mangfoldighed, hvoraf en anden af deltagerne sagde, at mangfoldighedspolitikken skal gælde alle minoriteter.

En deltager nævnte, at SF har en positiv indvandrerpolitik sammen med Enhedslisten og Radikale venstre, men hvilket parti skal man vælge?

Den samme forskellighed findes i andre partier og hvis man går med til partimøder kan men se på hvordan man behandler samfundets nederste grupper.

Men det er farligt, hvis alle etniske minoriteter går til det samme parti, nævnte en deltager, mens an anden mente, at man skal huske hvorfor SF blev oprettet bl.a. Som et parti for samfundets svageste grupper.

Gül fortalte, at med hensyn til at man skal være klar til valg, bør man være det før, men der er ikke altid den store entusiasme, men en” vi når det nok” holdning og lidt for hyggeklubagtigt og det kan også været  problem andre steder.

En af deltagerne, der er medlem af SF, sagde hun startede med den strategi, at se på de forskellige partier, som kunne være relevante for hende, før hun tog det første skridt ind i et bestemt parti, men hun sagde også, at man skal passe lidt på de, der pendler mellem forskellige partiet.

Dette synspunkt førte til en snak om demokrati, fællesskab og magt. En deltager mener, at indvandrere kæmper for magt og karriere, og derfor skifter parti, hvilket er utroværdigt, men politik er beskidt og mange politikere pendler mellem forskellige partier. Hvor ligger værdierne for de der pendler? Er der mere plads i et andet parti, fordi man ikke er dygtig nok. Derudover kan der være personlige ting og oprindelseslandets interesser, der kan have indflydelse. Er blev endvidere talt om, at partiskift kan bunde i partiligheder samt, at  man måske rykker sig i forhold til status.

Der blev også talt om på mødet, hvorfor indvandrerpolitikere altid skal tale om indvandrerspørgsmål, men det blev også fremhævet at Kemal Qureshi og Manu Sareen ikke hører til under denne kategori modsat andre indvandrerpolitikere, der har deres egen dagsorden især omkring muslimer og det blev også fremhævet, at de begge er dygtige og kompetente.

Sidst blev der talt lidt om politikeres netværk og at kassedamens Brian ikke har samme mulighed som eksempelvis Aukenfamiliens medlemmer for at gå ind i politik. Indvandrerpolitikere mangler netværk, men der er plads til indvandrere i alle partier stort set.

En spørger dog om, hvis man kommer som indvandrer til SF og råber op om røde værdier, er der så plads? Hvilket der er forskellige holdninger til blandt deltagerne.

En nævner at danske politisk aktive mænd føler de ikke kan komme til medmindre de er indvandrer, kvinde eller ung. En sagde, at

mentornetværk i partier kunne være en ide i forbindelse med det  manglende netværk. Sådanne netværk er en realitet fortalte en anden deltager.

Gül sagde, at man skal tænke på næste generation og den negative omtale man risikerer kan gå ud over dem og hun mente, at der er en mission som rollemodel i forhold til partipendlen samt at man bør være en del af samfundet og også tale for  andres rettigheder end lige ens egne.

Problem at vi ikke mere kæmper for en fælles sag i stedet for sit eget.

Invandrerpolitikeres handlinger er forskellige, men det forventes, at de taler om indvandrerspørgsmål og at være rollemodel kræver man holder sine principper og finder fælles sager.

Vi er alle aktive i politik og vi skal ud og stemme, sagde en anden.

Medlemmer af Verdens Kvinder er nytilkomne og er helt forvirrede omkring politik og stemmer ikke og dem som gør stemmer personligt og det er derfor vi har inviteret repræsentanter, der kender til hvert enkelt parti.

En deltager fortalte, at hun har haft dialog med ekstremister og hendes mål er at bygge en ny bro for etniske minoriteter og ændre det danske samfund. I en mere gunstig retning.

Sidst blev det nævnt, at indvandrere ikke altid er så rummelige overfor hinanden, og at de burde se hinanden som verdensborgere.

maj 302012
 

Vores 3 møde var med Zenia Grynberg, der er medlem af Liberal Alliance.

ZG fortalte lidt om sin baggrund for at vælge LA. Hun er vokset op i det daværende Sovjet og kom til Danmark 1990, hvor hun uddannede sig til webintegrator. Hun sagde også ,at det tager tid at integrere sig og noget der havde undret hende var arbejdsmoralen.

ZG oplevede en indignation over hvorledes penge til projekter under uddannelsen bl.a. blev brugt til et kursus i mad og motion samt at det nærmest er umuligt at afskedige de lærere, der er gør deres job mindre godt eller underviser i fag de ikke er uddannede i.

ZG mener det er uretfærdigt, at de der producerer og skatteyderne skal betale til irrelevante projekter som mad og motionkurset var.

Derudover oplevede ZG en bekymring for samfundsøkonomien .Hun sagde, at hvis man anskuer økonomien som en fælles suppegryde, hvor tre putter noget i mens 10 skal nyde godt af det de 3 putter i, så har vi alle et problem, da det er produktionen der nærer os og de der producerer flytter deres foretagender udenlands pga de høje skatter og afgifter.

ZG og Liberal Alliances syn på økonomien og partiets løsningsmodel, er lavere skatter, mere personlig frihed samt en mindre og bedre fungerende offentlig sektor.En holdning, der affødte en del spørgsmål fra mødedeltagerne, hvoraf nogle var meget uenige..

En af deltagerne spurgte til lærerernes kvalifikationer og om ZG mener, der er mange dårligt kvalificerede undervisere og ZG svarer, at hendes oplevelse er, at man underviser i det man synes er sjovt eller emner udenfor de fag man er særligt uddannet til samt at nogle af de emner der undervises i, ikke er relevante for den pågældende uddannelse.

En anden deltager mente det er lærerens rolle at kunne se ind i fremtiden, hvad der bliver godt at kunne samt tage sig af elevernes opdragelse, hvilket bør have en høj prioritering og hun mente der kan være fordele ved at have en anden etnisk baggrund som lærer, idet man kan flere sprog samtidig med man også let kan føle sig labeliseret.

Der blev spurgt videre til ZG’s valg af parti og ZG fremhævede atter Anders Samuelsens budskaber om lav skat, mindre offentlig sektor og mere personlig frihed.

De nyeste skatteregler giver ZG mindelser om Sovjettidens metoder, hvor med de kunne knække et menneske og hendes pointe var, at jo større beføjelser staten har jo mindre er den personlige frihed og hun efterspurgte, at samfundets udskudte kan opnå en større deltagelse såfremt man minimerer deres velfærdsydelser, det vil give incitament til at arbejde.

En deltager, som var positiv overfor det sociale netværk, der er i DK er bekymret for LA´s intention om en mindre offentlig sektor og hun fremhævede hjælpen til personer med handicap som et gode.

ZG var enig heri, men fremhævede, at skal der være økonomi til at hjælpe handicappede, så må de der kan klare sig selv have mindre hjælp. Hun fremhævede jobs i restaurations og -gartneribranchen som oplagte arbejdspladser for nogle af dem, der er på overførselsindkomst. ZG påpegede, at hun kender til en person, der distribuerer aviser, og ansætter østeuropæere, fordi danskere ikke vil have dette job. Derefter kom ZG ind på, at der er mange, der sagtens kan selv og at der if. den offentlige sektor er mange der behandler de, der ikke er i arbejde og når virksomheder i DK lukker pga. store afgifter, hvor skal pengene til overførselsindkomster og lønninger så komme fra?

Herefter spurgte en af deltagerne, hvorfor den offentlige sektor så skal være mindre, det er jo også arbejdspladser, hvortil ZG svarede, at det er fordi den er ineffektiv bl. a. pga. for meget bureaukrati som når lærerene skal bruge mere tid på at udfylde skemaer end på at undervise. ZG fremhævede, at systemet ikke stoler på mennesker og vil have kontrol, hvilket var den samme situation i Sovjetunionen. Hun mente, at når det kollektive kommer frem for det individuelle, så fratages det individuelle ansvar.

En anden deltager nævnte virksomheders fortjeneste og profit og mente, at man skal huske, at ikke alle mennesker har evnerne til at få en uddannelse eller være i job og deltageren fremhævede, at hun gerne betaler en høj skat for at andre kan hjælpes og hun mente, at LA´s tankegang vil give flere udstødte samt at der også er mangel på jobs.

ZG svarede, at der skal være plads til alle og alle skal have muligheder, men at nogle ikke skal betale for at andre ikke er i arbejde, hvorefter deltageren svarede, at hun tror at alle gerne vil arbejde, da det giver prestige.

Det var der uenighed om blandt deltagerne og ZG, hvorpå der blev diskuteret om individuel eller kollektiv udvikling er vejen frem, om retfærdighed kontra uretfærdighed, hvor pengene skal komme fra, hvem der skal skabe arbejde og om det er statens ansvar at stå for jobskabelse, hvilket ZG ikke mener, da vi ikke lever i et socialistisk land.

Derudover kom deltagerne ind på de etniske kvinders vilkår, bl.a. at nogle ikke har været vant til at arbejde og derfor ikke vil ind på arbejdsmarkedet, så stresses de når de tvinges.

Der var også en vis bekymring blandt deltagerne for, hvad er sker med et samfund, hvor der er mange rige, hvilket ZG ikke mente var et problem, idet de rige giver arbejde og dermed værdighed til mindre velstillede. En deltager mente, at alle skal have muligheden for selv at vælge sin levevej samt ikke alle har muligheden for at blive rige, et statement ZG ikke mente holder, da hun spurgte om, hvem der ikke kan blive rig i DK eller rettere har muligheden herfor, idet uddannelsessystemet er for alle og gratis.

Essensen i den livlige debat var, hvem har det bedst? Den der står op til et job eller den der ikke gør. Der blev nævnt, at nogle mennesker jo har mange børn og andre individuelle forhold der kan være med til at nogle ikke er i arbejde .Man man var generelt enige om, at en stor middelklasse er god som tilfældet er i DK, men ZG mente, at vi ikke skal forvente, at alle skal have de samme levevilkår.

En deltager talte om lighed og solidaritet og fremhævede, at lighed ikke begynder ved fødslen, men også afhænger af hvad der senere sker i et menneskes liv.

ZG blev så spurgt om manglen på praktik – og arbejdspladser, hvortil hun svarede, at LA vil skabe mere vækst.

En af deltagerne nævnte videnssamfundet som nyttigt mht. at skabe arbejde, idet DK kan være med, når der tales undervisning og forskning.

Der blev også spurgt til LA’s humanisme fra en af deltagerne, der fandt LA materialistisk. ZG svarede, at vi alle er udstyret med et hjælpegen, det er en del af os og vi har brug for fællesskab, men man bør ikke tvinge nogen til at hjælpe. Man skal have tiltro til at andre vil hjælpe, hvortil en af de andre deltagere sagde, at hun føler ansvar overfor andre, hvilket førte til en yderligere diskussion af økonomiske ydelser og hvorledes de bør fordeles.

Der blev til sidst efterlyst at andre emner blev diskuteret, så som fællesskab kontra personlig frihed og risiko for parallelsamfund eksemplicificeret ved privatskoler, folkeskolens varetagelse af elever med særlige behov eksempelvis via specialklasser. ZG mente man bør have tillid til sine medborgere og påpegede, at personlig frihed er vigtig.

Privatisering af sundhedsvæsen og begrænset brugerbetaling varendvidere emner som optog mødedeltagerne. LA og ZG’s politik på dette område er en mindre brugerbetaling samt at hospitaler skal fungere bedre og ikke gøre folk syge.

Forkvinden takkede for fremmødet og sluttede af med at nævne, at det er via diskussion man forstår sine egne værdier bedre og hun fremhævede, at der både er blevet og fremover vil blive stillet mange spørgsmål til alle de inviterede politikere.

Vi mødes næste gang d. 11. juni kl.18.00-20.00 i VerdensKulturCentret lok.303. Vores gæst er Gül Aydin (SF). Mødet er åbent for alle etniske minoritetskvinder uanset om man er medlem af foreningen eller ej.

maj 142012
 

Verdens kvinder i Danmark afholdt d. 7. maj den anden temaaften om politik. Denne gang havde vi besøg af politikeren Aihua Yan fra Socialdemokratiet. Hun udtrådte af Brønshøj-Husum Lokaludvalg for at blive fast suppleant i Borgerrepræsentationen for socialdemokraterne.

Aihua Yan startede hendes oplæg med at fortælle om hendes personlige historie og vejen til Danmark fra Kina. Hun er uddannet elektroingeniør og har altid interesseret sig for politik, hvilket gav hende problemer i Kina. Derfor måtte hun flygte og fik politisk asyl i Danmark. Her begyndte hun at læse økonomi og statskundskab på Aarhus Universitet og havde et meget aktivt arbejdsliv indtil hun blev ramt af sygdom for syv år siden. I hendes sygdomsperiode oplevede hun medmenneskelighed i samfundet og fik hjælp fra kirker. Hun oplevede så meget kærlighed. Da hun blev rask ville hun gøre noget til gengæld. Selvom hun efter den svære tid i Kina havde lovet sig selv ikke at blive politisk aktiv igen, kunne hun ikke lade være. Vi skal gøre en forskel og respektere hinandens holdninger.

For Aihua Yan var der ingen tvivl om, at hun ville være aktiv i socialdemokratiet, fordi partiet har været med til at opbygge det velfærdssamfund, som har behandlet hende så godt. Rosen, som er Socialdemokratiets kendemærke, er et symbol for kærlighed og man kan ikke leve uden kærlighed. Aihua Yan føler, det er en pligt at give det videre, som hun har fået. Det er vigtigt, at der bliver gjort op med magtsyge politikere. Politikere, som ønsker at skabe forandring og en bedre verden, må blive stærkere. Der skal være handling og ikke kun ord. Demokratiet og det at kunne stemme er meget vigtigt for Aihua Yan. Det er godt med mange forskellige meninger og holdninger. Vi skal have et samfund, hvor der er plads til alle.

Aihua Yan er en erfaren og dygtig politiker. Deltagerne til mødet stillede spørgsmål og samtalen bevægede sig i mange retninger. Dels var der interesse i at blive medlem af et parti og i at få viden om, hvordan man bedst kan være politisk aktiv.

Vi mødes næste gang d.28.maj kl.18.00-20.00. Vores gæst er Zenia Grynberg (LA). Hun har skrevet kort præsentation for os: ”Jeg er russer og fortsat russisk statsborger. Jeg blev
medlem af LA når jeg fik nok af socialistisk tankegang og af at se hvor mange ren faktisk misbruger den danske velfærdsmodel, samt hvor rigid den er skruet sammen”.

Mødet er åbent for alle etniske minoritetskvinder uanset om man er medlem af foreningen eller ej.