apr 092011
 

“Verdens kvinder i Danmark” sammen med Etniske Minoritetskvinders Råd (EMKR) fortsætter med sit vellykkede projekt ”Med venlig hilsen-fra Nørrebros kvinder til Folketinget”. For fjerde gang har vi arrangeret møde, hvor kvinder med anden etnisk oprindelse end dansk har fået mulighed for at møde og diskutere med de danske politikere.

Mødet fandt sted den 29.marts 2011, kl.17-19 i Verdens Kulturcentret på Nørrebro. Vores gest var Britta Schall Holberg fra Venstre, der i sit arbejde som folketingsmedlem er formand for Kirkeudvalget. Udover det er hun ordfører i Uddannelsesudvalget for Frie Skoler og Folkeoplysning- og Forenings lovgivning. I hendes biografi står der blandt andet, at hun var indenrigsminister og sundhedsminister 1982-1986, såvel landbrugsminister 1986-1987. Dengang var alt, der havde med fremmede og integration at gøre, under Indenrigsministeriet. Privat kan hun fortælle, at hun har rødder fra Argentina og Armenien.

Vanen tro har vi haft en dagsorden med tre punkter:

* Skolesystemet i Danmark

* Undervisning og dansk sprog

* Studerende i Danmark.

En af EMKR´s a mest aktive kvinder, Meliha Saglanmak er lærer til dagligt og hun åbnede debatten med en bemærkning, at skolesystemet i Danmark har ændret sig igennem sidste et par årtier. Igennem sit mangeårige arbejde i skolesystemet har hun oplevet, at burokratiet er vokset, hvilket vores gæst var enig i. Mangfoldighed er også blevet tydeligere i hverdagen, men ifølge Melihas korte indlæg tager skolen ikke længere hensyn til børns placering i systemet. Børn placeres ikke efter deres behov og de påvirker både dem og deres lærere. ”Konsekvensen er stressede lærere”, konkluderede hun. Britta Schall Holberg gav hende ret i det, og beskrev skolesystemet som ”fjollet”. Dog begyndte det allerede i 1980´erne at tegne sig et billede af lærere med en masse af papirarbejde, fordi Kommunernes Landsforeningen (KLF) lavede sådan en indkomstaftale, hvor kommunerne i højere grad end hertil ville kontrollere lærerene. ”Og så var det en start på sådan et fjollet system, som vi har i dag”, sagde Venstres uddannelsesordfører.

Derefter kom der en bemærkning om danskerne og tillidsfølelsen. Ikke så langt tilbage i tiden var danskerne nemlig kendte i verden som befolkningen, der havde mest tillid til omverdenen og medmenneskerne. Hvad sker der i dag? Deltagerne i kaffemødet undrede sig over, at den berømte danske holdning, at ”Mennesket vil gøre sit bedste” er forsvundet i dagens Danmark. Det var nemt at blive enig om det. Den ikke-tillid, vi møder i dag i offentlige rum, især over for mennesker med brune øjne og mørkt hår, er så udansk!

Efterfølgende blev der sammenlignet skolesystemer i ex Sovjet Union vs. Danmark. Alma Bekturganova-Andersen fra Verdens Kulturcentrets Kvindeforum, som er en del af EMKR, syntes, at der er fordele og ulempe ved begge systemer. De fleste deltagere i kaffemødet var fra de tidligere sovjetiske republikker og så kunne de genkende det. De fremhævede som positivt, at der i Danmark stiller eleverne spørgsmålene frit og dem diskuterer de med lærerne. Sådan er det ikke i ex Sovjet Union. I Danmark er eleverne ”ikke bange for skole”, med det sagt at de har en mere afslappet holdning til lærere som autoriteter. En irakisk mor til 2 børn var meget glad for dansk folkeskole. En bosnisk-serbisk ung kvinde stillede spørgsmål, om hvad viden egentlig er? I ex Jugoslavien måtte børn lære udenad og alle mulige historiske datoer. Kvinden spurgte så: ”Hvad kan jeg bruge det til i dag?” I Danmark tilegner eleverne sig mere specifik viden og ikke så bred som det var i tilfælde med ex Jugoslavien. Efter hendes mening er det kun godt.

Dog var der en grad utilfredshed med den danske folkeskole blandt deltagerne, fordi den ”ikke giver viden”, påstod de, og derfor er mange herboende indvandrere, som sender deres børn i internationale skoler. Den gode kommunikation mellem elever og lærere er forsvundet. ”I dag er test, test og atter test”, kunne vi høre, ”Det er kun test og karakter, der gælder.” En løsning kunne være at udveksle erfaringer mellem nydanskere og lærere. Det andet problem er travle lærere. Britta erkender problemet med lærerene, som er bange for at være lærere, efter hendes mening. Det tredje problem er, ifølge deltagerne, nuværende balance mellem praktikpladser og nyåbnede skoler. Vores gæst var enig i, at der er en ubalance, men hun sagde også, at ”det er ikke nemt at styre, hvor mange praktikpladser, vi i Danmark skal have.”

Det første punkt på dagsorden blev afsluttet grundet tidspres, men vi kunne sagtens drøfte emnet videre, som vi forhåbentlig gør en anden gang.

Hvorfor kan veluddannede indvandrere ikke få job i Danmark, der svarer til deres uddannelse fra hjemmelandet? Hvad forhindrer højtuddannede indvandrere i at få et job tilsvarende deres kvalifikationer? Er sprog den største barriere? Eller måske en anerkendelse af udenlandske eksamensbeviser? Der kom mange spørgsmål fra de nysgerrige, men også bekymrede kvinder, der vi gik over til punkt 2 på dagsordenen. En russisk kvinder fik et job i bank, som var tæt på hendes tidlige job i Rusland, igennem kommunale Oplærings- og integrationsstillinger i København. Alle de andre kvinder havde enten et arbejde under deres kvalifikationer fra hjemmelandet eller var arbejdsløse. I det hele taget mente kvinderne ikke, at sproget var problemet, dog kunne være problemer med at aflæse uskrevne regler på arbejdsmarkedet. ”Det er frygtligt at komme med en længere gående uddannelse til Danmark og så ikke kunne bruge den. Man bliver frustreret”, beskrev en af kvinderne sin nuværende situation som en udenlandsk arbejdssøgende akademiker. Den anden undrede sig: ”Hvorfor tilbyder Danmark arbejde til udlændige, mens herboende indvandrere ikke kan få det samme job?” Der var enighed blandt deltagerne, at der ingen koordination er offentlige og private virksomheder indbyrdes. Der skal laves noget ved. Holdningen til indvandrere skal også ændres, blev der sagt, og vi skal alle være opmærksomme på kulturelle forskelle.

Om at afskaffe SU til ikke danske statsborgere sagde Britta Schall Holberg: ”Det er en tanke, nogle embedsmænd har tænkt, men der er ikke en eneste politiker, der har set dette forslag endnu. Det tror jeg ikke. Jeg aner intet om det, og har ikke set det endnu.” Kvinderne udtrykte frygt, at der vil være mange unge akademikere med anden etnisk baggrund, der vil forlade landet.

Til sidst opstod der enighed om, at danskerne er generte, de spørger ikke ind til det private og det er mere lukkede end fx tyrkerne. Det skal ændres. Vi er nødt til at lære hinanden at kende pga. globalisering, hvis vi ikke vil se Danmark vælte bag ud med udviklingen.

Kvinderne fra Nørrebro udviste lyst til at debattere også denne gang. Vi fik et indtryk af, at Britta Schall Holberg hellere ville lytte til dem og lade dem tale end selv at holde lange oplæg.

Vi takker for en hyggelig aften med mange gode forslag og en konstruktiv diskussion, hvor kvinder med anden etnisk baggrund kom mere på banen og gjorde sig selv synlige over for en dansk politiker. EMKR fortsætter med det gode arbejde.

Vel mødt!

mar 272011
 

Mange medlemmer af ”Verdens kvinder i Danmark” er kvinder, der er kommet til Danmark fra de tidligere sovjetiske republikker. Alle har gode uddannelser fra hjemlandet, en stor motivation for at komme ud på arbejdsmarkedet så hurtigt som muligt og de deltager aktivt i foreningslivet. ”Verdens kvinder i Danmark” rummer kvinder med mange forskellige kvalifikationer. En del af medlemmerne arbejder indenfor deres faglige felt, mens andre er beskæftigede i jobs, hvor de i virkeligheden er overkvalificerede. Vi har også medlemmer som er lige kommet til Danmark og som er aktivt jobsøgende. For at hjælpe vores medlemmer med at få viden afholdt foreningen en temadag d. 22. marts 2011 om, hvordan og hvor veluddannede indvandrere fra de tidligere sovjetiske republikker, kan få job. Mange deltagerne delte deres bekymringer over, at det er svært at få relevant hjælp fra jobcentre mm. fordi jobkonsulenterne ikke er parate til at arbejde med veluddannede nydanskere, som vil gerne bruge deres faglige og personlige kvalifikationer indenfor de fag de har uddannet sig til.

På mødet  der præsenterede forskellige muligheder for at finde job på det danske arbejdsmarked, med fokus på indvandrere fra de tidligere sovjetrepublikker, hørte vi 10 succeshistorier: en gymnasielærer, en bankansat, en konsulent i Gladsaxe kommune, en bogholder, en sproglærer, en rejsearrangør, en sekretær for et politisk parti i folketinget, en laborant på universitetet, en socialrådgiver og en projektleder i kulturhus i Københavns Kommune.

Blandt talerne var flere tidligere lærere i russisk sprog fra Lvov, Jambul og Moskva. Der var kandidater fra det matematiske fakultet på Moskvas Statsuniversitet, det historiske fakultet i Kasakstans- og Petrozavodsks Statsuniversitet. Der var en ingeniør fra den kemiske industri i St. Petersborg, en embedslæge fra Minsk og en ergoterapeut fra Baku. Alle af dem har fundet et arbejde i Danmark, som de er glade for, fordi arbejdet giver dem mulighed for at realisere sig selv professionelt.Uddannelsen taget i hjemlandet har ikke umiddelbart kunne bruges i Danmark. Derfor har de fleste været nødt til at tage job i anden branche. Nogen har skullet gennemføre nye uddannelser i det danske uddannelsessystem. Der var forskellige veje ind på det danske arbejdsmarked. Nogen så en jobannonce på internettet, nogen i gratisaviser, nogen har fået et tip fra ven, nogen fik et forslag fra en nabo, en person fik en invitation til en samtale ved at sætte sit CV på nettet, nogen sendte en uopfordret ansøgning til forskellige virksomheder og nogen fik job igennem netværk.

Talerne delte deres tips om, hvordan man opfører sig til jobsamtalen og hvad man kan gøre for at gøre indtryk på arbejdsgiveren, hvordan man skriver en ansøgning ved at fremhæve sine stærke sider og nedtone sine svagheder, hvordan man indgår i relevante netværk i et nyt land, hvorfor man er nødt til at tage ulønnet praktik og hvordan man finder en relevant praktikplads, hvad job med løntilskud er for noget, og hvilke fordele det kan give.
Alle disse og andre “små” hemmeligheder fra diverse kilder, vil vi opsummere i den brochure vi nu arbejder aktivt på at finde sponsorer til udgivelsen af.

mar 042011
 

Talskvinde for foreningen Verdens kvinder i Danmark Alma Bekturganova Andersen blev inviteret til at deltage i debataften i Folketinget for højtuddannede nydanskere.

Debataftenen blev holdt d. 27. januar 2011 i Fællessalen på Christiansborg under titlen ”Hvorfor skal der være ”perfekt dansk” på arbejdspladsen? – Vækst versus perfekt dansk”. Alma bidrog med oplægget ”Det forbistrede sprog – det danske sprog som barriere for udvikling og relevante job”. Der var omkring 70 deltagere.

feb 182011
 

I september 2010 har foreningen Verdens kvinder i Danmark sendt et brev til formanden for Folketingets Udlændinge- og integrationspolitiske udvalg, Karen Jespersen, hvor vi har beskrevet højtuddannede indvandreres sprogproblematik. Foreningen blev inviteret til udvalgets møde d. 23. november 2010, hvor foreningsmedlemmerne Karlygash Amandossova, Lena Boel, Polina Ottesen, Tatiana Sydorova, Suriya Ponzani, Marina Pedersen, Alma Bekturganova Andersen deltog og fortalte om vores holdninger til en af de største barrierer for integration, sproget, som er barrieren for mange ad de veluddannede nyankomne i Danmark. Vores mål var at bidrage til debatten om integration, med de erfaringer og behov, vi oplever vores medlemmer har. Vi fremførte vores synspunkter om sprogbarrieren og besvarede spørgsmål fra udvalget.

Vi vil forsætte med at lave lobbyvirksomhed for mere danskundervisning, som et vigtigt spørgsmål for etnisk ligestilling. Vi stræber efter at vores holdninger vil være banebryder for nye lov – eller beslutningsforslag fra udlændinge og integrationspolitisk udvalg og de politiske partier.

Man kan læse foreningens brev om problemet og Integrationsministeriets svar her.