maj 022012
 

Den 30. april 2012 mødtes Verdens kvinder i Danmark for første gang i det nye projekt: Indvandrerkvinder, som vil stemme! På det første møde havde vi besøg af venstrepolitikeren Dzeana Jennah Secic. Hun kommer oprindeligt fra Bosnien og hendes uddannelsesbaggrund er indenfor pædagogik og kommunikation. Da Dzenana kom til Danmark fandt hun hurtigt ud af, at hendes uddannelse ikke kunne bruges i Danmark. I det bosniske miljø følte hun en barriere, som var resultat af en opgivende tone og forlod derfor det bosniske miljø til fordel for at involvere sig mere i det danske samfund og skabe en ny tilværelse blandt danskere. Det lykkedes og hun er nu politisk aktiv i Venstre i lokaludvalget sjette kreds (København) og arbejder som journalist på et bosnisk program på TV-Bella og for en tyrkisk avis . Hun kommer fra et borgerligt hjem og derfor virkede det meget naturligt at støtte Venstre. Det første Dzenana så, da hun landede i Danmark var et billede af Anders Fogh Rasmussen, som lige havde vundet valget. Dzenana lægger vægt på personligt ansvar, frihed og mener, at individ og individualisme er vigtigere end systemet. Generelt om partiet Venstre siger Dzenana: Der er plads til mangfoldighed, frihed til at tale og der er topstyring. Efter Dzenanas præsentation var der mulighed for at stille spørgsmål til hende som politisk aktiv i Venstre. Vi kom omkring mange forskellige emner som indvandrerkvinders beskæftigelse på arbejdsmarkedet, forskellen på LA og Venstre, hendes personlige mål som politisk aktiv etc.   En af Dzenanas mærkesager er beskæftigelse for flere kvinder med indvandrerbaggrund, som ikke bruger deres uddannelse og hun ser gerne flere indvandrere i topchefstillinger. Hun er til gengæld blevet træt af, at kvinder bruger etnicitet som undskyldning for ikke at kunne få job. Dzenana har den holdning, at man må kæmpe sig vej op gennem systemet for at opnå det, man vil. Det er vigtigt med netværk for at kunne få et job. Netværk behøver ikke at hænge sammen med solidaritet, da begrebet lyder kommunistisk i hendes ører. Hun vil ikke tvinges til at være solidarisk fordi hendes personlige frihed betyder mere end fællesskabet. Vi mødes næste gang d.7.maj kl.18.00-20.00.Vores gæst er Aihua Yan , som er medlem af Socialdemokraterne. Hun vil forklare om partiets program, dets værdier og hvorfor hun synes at det er vigtigt at stemme. Vi vil også gerne høre hendes mening om hvordan vi indvandrerkvinder kan have indflydelse og påvirke aktuelle spørgsmål i det danske samfund. Mødet er åbent for alle etniske minoritetskvinder uanset om man er medlem af foreningen eller ej.

apr 042012
 

Foreningen Verdens kvinder i Danmark starter ny projekt ” Indvandrerkvinder, som vil stemme!”. Vi vil arrangere kaffemøder mellem etniske minoritetskvinde-foreninger og kvindelige partimedlemmer med etnisk minoritets baggrund fra alle politiske partier, som er repræsenteret i Københavns borgerrepræsentation. Det vil være en lærerig aften, hvor vi vil lære af vores søstre om det danske valgsystem og om valgprocessen. Ideen er, i en hyggelig atmosfære, at få ny viden om demokratiet og afprøve vores egne holdninger over for andre. Til mødet med partimedlemmer vil vi invitere aktive minoritetskvinder, som har stor debatlyst og vil gerne høre mere om den form for politik, som ikke er så kendt i indvandrermiljøet.

Målet med hvert møde er først og fremmest at give viden til deltagerne om partipolitik, samt sætte fokus på hvorfor det er vigtigt med kvinder i politik. Derudover belyser hvorfor det er vigtigt at stemme på et kvalificeret grundlag, så man er bevidst om, kandidaternes politik inden man sætter sit kryds. Forhåbentlig vil projektet med kaffemøderne givet kvinderne en større viden om kommunalpolitik, og større afklaring ift., hvem man skal stemme på. Foreningens ambition med projektet er, at indvandrerkvinder styrker det lokale demokrati.

På modet skal også diskuteres, at vi på et kvalificeret grundlag, træffer beslutning om hvorvidt vi skal stemme personligt på indvandrepolitikere, på landsmænd /trosfæller eller etniske danskere.

Med møderne med 8 indvandrerkvinder, som er medlemmer af forskellige politiske partier, vil vi også gerne nedbryde stereotyper om indvandrekvinder, som en homogen masse.

Vi har allerede planlagt at mødes d. 30.april med Dzenana Jennah Secic (V). Vi holder mødet kl.18.00-20.00 i VerdensKulturCentret på Nørre Alle 7, lokale 303.

Mødet er åbent for alle etniske minoritetskvinder uanset om man er medlem af foreningen eller ej. Man skal ikke specielt tilmelde sig. Men foreningen vil oprette en begivenhed på Facebook hver gang og det vil være dejligt hvis man tilmelder sig. Det er vigtigt for arrangøren at vide hvor mange mennesker der vil deltage.

okt 102011
 

Det seneste folketingsvalg har fået historisk betydning for Danmark på mange områder.  Danmark har fået sin første kvindelige statsminister- Helle Thorning-Schmidt fra Socialdemokraterne.  Med udnævnelsen af Manu Sareen fra De Radikale som ny kirke- og ligestilingsminister får Danmark sin første mandlige ligestillingsminister. Manu Sareen, der er født i Indien i 1967, skriver også danmarkshistorie, som den første minister med indvandrerbaggrund.  For første gang i Danmarkshistorien, indgår Socialistisk Folkeparti i regeringen, med 6 ministerposter.

Foreningen Verdens kvinder i Danmark har brugt Folketingets åbningsdag til at gøre opmærksom på etniske minoritets kvinder. I samarbejder med Etniske Minoritetskvinders Råd har vi udarbejdet en inspirationsgave til alle medlemmer af det nye Folketing, for at understrege, at vi indvandrerkvinder er en del af samfundet, og kun i samarbejde kan vi udvikle det. Vi gav derfor alle 179 medlemmer af nye Folketingets vores ”Charter”, som er resultatet af den møderække, vi har holdt med alle partier i foråret: ”Med venlig hilsen – Fra Nørrebros kvinder til Folketinget””. I charteret står bl.a.: ”Se, hør og lyt til etniske minoritetskvinder, der selv udtaler sig på egne vegne! De ønsker at blive hørt og bidrage. De ønsker indflydelse og et fælles talerør. De ønsker at styrke mangfoldighed i samfundet”.

Vi har allerede fået første feedback fra Folketinget. Özlem Sara Cekic har skrevet til os: ” 1000 tak for jeres brev og jeres charter. Chartret hænger allerede på min væg på kontoret, så jeg hver dag kan blive mindet om det. Jeg er blevet SF’s nye ligestillingsordfører og jeg ser frem til et videre samarbejde med jer, hvor vi sammen sætter lige vilkår uanset køn og etnicitet på dagsordenen ”

(Du kan finde Chartret her og pressemeddelelsen ”Vis tillid! Vi gør det så godt, som vi kan” her)

sep 172011
 

Der var mange medlemmer af Verdens kvinder i Danmark som deltog i valgaftenen d.15.september 2011 i VerdensKulturCentret. Vi har sammen set valgets vindere og tabere på storskærm og vi havde det sjovt sammen.

Det var også en lærerig aften, hvor vi lærte af hinanden om det danske valgsystem, om processen og valgets kandidater. I en hyggelig atmosfære fik vi ny viden om demokratiet og afprøvet vores egne holdninger over for andre. Alt i alt var det et arrangement som havde fokus på at være sammen om en af de vigtigste i samfundet, nemlig dets valg og styre.

jun 092011
 

Til vores afsluttende møde inden i projektet ”Med venlig hilsen – fra Nørrebros kvinder til Folketinget”, der fandt sted den 8.juni 2011, havde vi Vivi Kier fra Konservative på besøg i vores hyggelige lokaler i VerdensKulturCentret på Nørrebro.

Vivi Kier blev valgt på Fyn. Privat er hun fra Odense, gift og mor til to voksne børn. Arbejdsmæssigt er hun en politiker på Christiansborg med mange ordførerstillinger, såsom socialordfører, familieretlige ordfører og sundhedsordfører. Hun er endvidere medlem af Boligudvalget, Retsudvalget, Socialudvalget, Sundhedsudvalget, Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik, Udvalget vedrørende Færøske Forhold, § 71-tilsynet og Nordisk Råd.

Vores første indtryk af hende, da hun kom ind i lokalet og hilste på alle kvinderne med et bredt smil, var, at vi her havde en handlekraftig, engageret og livsglad kvinde at gøre med. Hos minoritetskvinder var der stor debatlyst og de ville gerne høre mere om konservativ politik, som ikke er så kendt i indvandrermiljøet.  Vivi Kier fortalte om partiets politik med stor begejstring og stolthed, tillader vi os at sige. ”Konservativ politik, det er social ansvarlighed. Det er sikkerhedsnet for de svage. Det er en sund økonomi og det er personlig ansvar”, lød det fra hende. Partiet går ind for en politik, hvor man vil give en hjælpende hånd til de svage og dem, der ikke kan klare sig selv i kortere eller længere perioder. ”Mit ønske er, at de svage skal hjælpes, og vi skal give dem nogle færdigheder, så de kan klare sig selv efter nogen tid”. Hvis det står til Konservative, skal de offentlige ydelser være målrettede og der skal ikke være så mange af dem. Konservative vil fortsat have, at vi i Danmark har gratis adgang til et hospital, til uddannelsessystemet og ældrepleje.

Mange gange fremhævede vores gast, hvor vigtigt uddannelse er: ”Uddannelsen er nøglen til succes”. Det er et godt råd for alle os: Kære kvinde, husk at uddanne dig! Find alle mulige gratis kurser, konferencer, foreninger i lokalmiljøet osv. Lån bøger på bibliotekerne! Der er også dér, du møder nye mennesker og stifter kendskab til dem, som måske kan give dig et drømmejob eller et stærk og bredt social netværk. Vi skal ikke tøve, tværtimod skal være modige, turde fortælle vores succes historier og selv om det ikke skaber en stor interesse i befolkningen, skal vi blive ved med at fortælle dem på internettet, i form af læsebreve og lign.

Noget der skaber større interesse i samfundet er skandaler og Konservative kunne mærke det på deres egen hud. Det var et spændende emne at snakke om. Vores gæst indrømmede ærligt, at der har været udfordringer i partiet igennem sidste stykke tid med Henriette Kjær og Lene Espersen, men partiet har dog noget andet godt og mange flere medlemmer, men medierne er ikke interesserede i de positive historier. Der blev nævnt forskelsbehandling i medierne mellem de kvindelige og mandelige politikere, hvor vi minoritetskvinderne og Vivi Kier var enige i, at der er forskelsbehandling og en lang vej at kæmpe endnu.

Men hensyn til de offentlige ydelser var Vivi Kier tydelig i sin udmelding, at Danmark skal være et åbent land for de mennesker, der havner i en nødsituation og ikke kan eller har et andet sted at være i verden. Igen er det vigtigt at ruste dem med nogle færdigheder, så de kan klare sig selv efter et stykke tid i Danmark, såkaldt hjælp til selvhjælp.

Et stort problem for mange af debatdeltagerne var en akademisk uddannelse fra hjemmelandet, som de ikke kan bruge her i landet. Vivi havde et budskab til dem og andre i lignende situation: ”Find dig en dansk mentor”. Fra en tyrkisk kvinde hørte vi, at der er mange minoritetsunger, som drømmer om at rejse væk fra Danmark, fordi de føler sig uvelkomne i Danmark, selv om de er født og opvokset i landet. Nogle sagde, at det i virkeligheden er Dansk Folkeparti der sætter dagsorden på indvandrerområdet, men Vivi Kier mente, at det har været nødvendigt at lave stramninger på dette område. En kasakhisk kvinde viste sin utilfredshed med nuværende situation omkring indvandrere i landet med følgende ord: ”Der er noget galt i Danmark! Flere og flere vil flytte fra Danmark. Jeg har ikke nogen intentioner om at flytte, men hvem bliver der tilbage så? Hvad med mine naboer?” Flere af deltagerne kvinder opfattede danskerne som lukkede og umulige at etablere socialt netværk.

Vivi Kier havde til sidst en konklusion, at integration går begge veje, og at der er nødvendige kultur forandringer og stramninger samt at vi alle har fællesudfordringer, og sprog er en af dem.

På EMKR og vores forenings vegne siger vi en stor tak til Vivi Kier for en livlig og konstruktiv aften.

Hermed afsluttes projektet ”Med venlig hilsen – fra Nørrebros kvinder til Folketinget”, som foreningen Verdens kvinder i Danmark har koret i samarbejde med Etniske Minoritetskvinders Råd ,  og vi takker til alle dem, som på en eller anden måde har bidraget til at det hele forløbet lykkes.

maj 152011
 

Vi er her igen med et nyt referat fra det femte kaffemøde inden for projektet ”Med venlig hilsen – fra Nørrebros kvinder til Folketinget”, hvor Marianne Jelved (RV) gæstede os i starten af maj. Vi behøver ikke at bruge mange ord til at beskrive sådan en stor person som Marianne. Vil blot sige, at hun er nærmest en legende i dansk politik. Hun har været leder for Det Radikale Venstre i mange år og i dag er uddannelses- og integrationsordfører, hvis ”drivkraften i hendes politiske engagement er hendes overbevisning om, at vi kan forandre verden, så den bliver mere sikker og mere retfærdig for flere mennesker”.

Marianne Jelved, som sagt i begyndelsen, er en stor person i dansk politik og med hende kunne vi snakke om alle mere eller mindre spændende emner indenfor politik. Vi havde lige fra starten en opfattelse, at hun lyttede til os på en meget stille og rolig måde. Ingen stress. Det er en dejlig følelse for nydanske kvinder, at en respektfuld storhed som Marianne finder tid og vilje til at møde dem, der hvor de er. Vi fik udover de almindelige emner som partiets politik og budskaber, pointsystem og højtuddannede indvandrere på arbejdsmarkedet, snakket om, hvornår man er dansk, danskerne som den lykkeliste befolkning i verden, blokpolitikken, valg m.m. I de næste par afsnitter, kan du læse mere om det.

Kaffemøde blev åbnet med et spørgsmål om Radikales politik. Minoritetskvinderne kendte godt til fx Dansk folkepartis, Socialdemokraternes og Venstres politik, men de var ikke helt klare over, hvad og hvor de har Radikale. Marianne kunne godt se problemet og selv indrømmede, at partiet havde været dårlig til at formidle budskaberne, selv om det er et parti, der blev oprettet for 100 år siden og altid kæmpet for åbent land. Partiet har altid arbejdet internationalt, da fred og sikkerhed er vigtige ifølge deres principper. ”Mennesker skal kunne bevæge sig frit i verden. Unge skal rejse ud i verden, uddanne sig og blive klogere og forhåbentlig komme hjem igen”, forklarede Marianne Jelved nogle af grundtankerne i RV.

”Mennesket skal kunne klare sig selv”, er et andet meget tydeligt budskab fra RV, men det undrer både RV og os, at fx de fattigste og svageste i samfundet ikke stemmer på RV og mange oplever partiet som elitæres parti. Som et godt eksempel på, at RV også kæmper for de to nævnte grupper i samfundet er fleksjob, der er RV´s opfindelse.

Der skal fremhæves, at partiet går op i sociale relationer og uddannelse, og det er et væsentligt punkt på dets program. En af EMKR´s deltagere stillede et undrende spørgsmål om afskaffelse af skolepraktik. Marianne Jelved svarede, at ”der var kommet misbrug af skolepraktik, men vi fik skaffet flere praktikpladser, da man kan oprette praktikpladser efter behov.”

Minoritetskvinderne var nysgerrige om at høre Mariannes og RV´s holdning til fleksjob og efterløn. Svaret lød klart, at alternativet i forhold til fleksjob er førtidspension, dog er det bedre at få fleksjob end at gå på førtidspension at miste bl.a. det sociale liv. Med hensyn til efterløn mener RV, at der skal være mulighed for at trække sig fra arbejdsmarkedet og partiet har en ordning, de kalder for en senior pension. EMKR´s kvinder spurgte Marianne for 117 gang, hvem de peger på som statsminister og hun svarede igen og igen Helle Thorning-Schmidt. RV er ikke altid enig med Socialdemokraterne, derfor kommer med forskellige spørgsmål til S, dog fastholder, at de peger på Thorning-Schmidt som statsminister.

For os var det usædvanligt at høre en dansk politiker sige, at det er vigtigt for Danmark, at der kommer flere og flere indvandrere set i perspektivet, at landet på et tidspunkt kommer til at mangle arbejdskraft, da der er flere og flere som går på pension, og færre og færre vil være til at tjene penge for Danmark så. Marianne kom med nogle positive eksempler såsom servicevirksomheden ISS og andre mindre firmaer i servicebranchen, der helt eller delvist er afhængige af indvandres ressourcer. Alt i alt skal Danmark være et attraktiv land at bo i, men det går altid i modsatte retning, se bare på pointsystem. Ifølge RV er det grundlæggende forkert med dette, da ”personlig frihed er ukrænkelig, står der i Grundloven”, lød det klart fra vores gæst. ”Vi har aftalt, at mennesker der vil arbejde, ja-der er et system, men ægtefæller skal ikke igennem pointsystem. Det er folks privatliv,” forsatte hun. Ingen såkaldt nytteværdi skal ægtefællen præsentere for at kunne komme til Danmark, hvis det står til RV.

Til sidst hørte vi igen Marianne Jelved sige, at de aldrig kunne drømme om at pege på den her regering. De fleste kvinder fik så et bredt smil på læberne.

”Verdens kvinder i Danmark” og EMKR siger et stort tak til Marianne Jelved. Det har været en fornøjelse for os at tale med hende. Vi håber at mødes igen på et andet tidspunkt og måske under andre omstændigheder.

Næste gang arrangeres møde, der finder sted den 8.juni 2011, med Vivi Kier fra det konservative folkeparti.

apr 092011
 

“Verdens kvinder i Danmark” sammen med Etniske Minoritetskvinders Råd (EMKR) fortsætter med sit vellykkede projekt ”Med venlig hilsen-fra Nørrebros kvinder til Folketinget”. For fjerde gang har vi arrangeret møde, hvor kvinder med anden etnisk oprindelse end dansk har fået mulighed for at møde og diskutere med de danske politikere.

Mødet fandt sted den 29.marts 2011, kl.17-19 i Verdens Kulturcentret på Nørrebro. Vores gest var Britta Schall Holberg fra Venstre, der i sit arbejde som folketingsmedlem er formand for Kirkeudvalget. Udover det er hun ordfører i Uddannelsesudvalget for Frie Skoler og Folkeoplysning- og Forenings lovgivning. I hendes biografi står der blandt andet, at hun var indenrigsminister og sundhedsminister 1982-1986, såvel landbrugsminister 1986-1987. Dengang var alt, der havde med fremmede og integration at gøre, under Indenrigsministeriet. Privat kan hun fortælle, at hun har rødder fra Argentina og Armenien.

Vanen tro har vi haft en dagsorden med tre punkter:

* Skolesystemet i Danmark

* Undervisning og dansk sprog

* Studerende i Danmark.

En af EMKR´s a mest aktive kvinder, Meliha Saglanmak er lærer til dagligt og hun åbnede debatten med en bemærkning, at skolesystemet i Danmark har ændret sig igennem sidste et par årtier. Igennem sit mangeårige arbejde i skolesystemet har hun oplevet, at burokratiet er vokset, hvilket vores gæst var enig i. Mangfoldighed er også blevet tydeligere i hverdagen, men ifølge Melihas korte indlæg tager skolen ikke længere hensyn til børns placering i systemet. Børn placeres ikke efter deres behov og de påvirker både dem og deres lærere. ”Konsekvensen er stressede lærere”, konkluderede hun. Britta Schall Holberg gav hende ret i det, og beskrev skolesystemet som ”fjollet”. Dog begyndte det allerede i 1980´erne at tegne sig et billede af lærere med en masse af papirarbejde, fordi Kommunernes Landsforeningen (KLF) lavede sådan en indkomstaftale, hvor kommunerne i højere grad end hertil ville kontrollere lærerene. ”Og så var det en start på sådan et fjollet system, som vi har i dag”, sagde Venstres uddannelsesordfører.

Derefter kom der en bemærkning om danskerne og tillidsfølelsen. Ikke så langt tilbage i tiden var danskerne nemlig kendte i verden som befolkningen, der havde mest tillid til omverdenen og medmenneskerne. Hvad sker der i dag? Deltagerne i kaffemødet undrede sig over, at den berømte danske holdning, at ”Mennesket vil gøre sit bedste” er forsvundet i dagens Danmark. Det var nemt at blive enig om det. Den ikke-tillid, vi møder i dag i offentlige rum, især over for mennesker med brune øjne og mørkt hår, er så udansk!

Efterfølgende blev der sammenlignet skolesystemer i ex Sovjet Union vs. Danmark. Alma Bekturganova-Andersen fra Verdens Kulturcentrets Kvindeforum, som er en del af EMKR, syntes, at der er fordele og ulempe ved begge systemer. De fleste deltagere i kaffemødet var fra de tidligere sovjetiske republikker og så kunne de genkende det. De fremhævede som positivt, at der i Danmark stiller eleverne spørgsmålene frit og dem diskuterer de med lærerne. Sådan er det ikke i ex Sovjet Union. I Danmark er eleverne ”ikke bange for skole”, med det sagt at de har en mere afslappet holdning til lærere som autoriteter. En irakisk mor til 2 børn var meget glad for dansk folkeskole. En bosnisk-serbisk ung kvinde stillede spørgsmål, om hvad viden egentlig er? I ex Jugoslavien måtte børn lære udenad og alle mulige historiske datoer. Kvinden spurgte så: ”Hvad kan jeg bruge det til i dag?” I Danmark tilegner eleverne sig mere specifik viden og ikke så bred som det var i tilfælde med ex Jugoslavien. Efter hendes mening er det kun godt.

Dog var der en grad utilfredshed med den danske folkeskole blandt deltagerne, fordi den ”ikke giver viden”, påstod de, og derfor er mange herboende indvandrere, som sender deres børn i internationale skoler. Den gode kommunikation mellem elever og lærere er forsvundet. ”I dag er test, test og atter test”, kunne vi høre, ”Det er kun test og karakter, der gælder.” En løsning kunne være at udveksle erfaringer mellem nydanskere og lærere. Det andet problem er travle lærere. Britta erkender problemet med lærerene, som er bange for at være lærere, efter hendes mening. Det tredje problem er, ifølge deltagerne, nuværende balance mellem praktikpladser og nyåbnede skoler. Vores gæst var enig i, at der er en ubalance, men hun sagde også, at ”det er ikke nemt at styre, hvor mange praktikpladser, vi i Danmark skal have.”

Det første punkt på dagsorden blev afsluttet grundet tidspres, men vi kunne sagtens drøfte emnet videre, som vi forhåbentlig gør en anden gang.

Hvorfor kan veluddannede indvandrere ikke få job i Danmark, der svarer til deres uddannelse fra hjemmelandet? Hvad forhindrer højtuddannede indvandrere i at få et job tilsvarende deres kvalifikationer? Er sprog den største barriere? Eller måske en anerkendelse af udenlandske eksamensbeviser? Der kom mange spørgsmål fra de nysgerrige, men også bekymrede kvinder, der vi gik over til punkt 2 på dagsordenen. En russisk kvinder fik et job i bank, som var tæt på hendes tidlige job i Rusland, igennem kommunale Oplærings- og integrationsstillinger i København. Alle de andre kvinder havde enten et arbejde under deres kvalifikationer fra hjemmelandet eller var arbejdsløse. I det hele taget mente kvinderne ikke, at sproget var problemet, dog kunne være problemer med at aflæse uskrevne regler på arbejdsmarkedet. ”Det er frygtligt at komme med en længere gående uddannelse til Danmark og så ikke kunne bruge den. Man bliver frustreret”, beskrev en af kvinderne sin nuværende situation som en udenlandsk arbejdssøgende akademiker. Den anden undrede sig: ”Hvorfor tilbyder Danmark arbejde til udlændige, mens herboende indvandrere ikke kan få det samme job?” Der var enighed blandt deltagerne, at der ingen koordination er offentlige og private virksomheder indbyrdes. Der skal laves noget ved. Holdningen til indvandrere skal også ændres, blev der sagt, og vi skal alle være opmærksomme på kulturelle forskelle.

Om at afskaffe SU til ikke danske statsborgere sagde Britta Schall Holberg: ”Det er en tanke, nogle embedsmænd har tænkt, men der er ikke en eneste politiker, der har set dette forslag endnu. Det tror jeg ikke. Jeg aner intet om det, og har ikke set det endnu.” Kvinderne udtrykte frygt, at der vil være mange unge akademikere med anden etnisk baggrund, der vil forlade landet.

Til sidst opstod der enighed om, at danskerne er generte, de spørger ikke ind til det private og det er mere lukkede end fx tyrkerne. Det skal ændres. Vi er nødt til at lære hinanden at kende pga. globalisering, hvis vi ikke vil se Danmark vælte bag ud med udviklingen.

Kvinderne fra Nørrebro udviste lyst til at debattere også denne gang. Vi fik et indtryk af, at Britta Schall Holberg hellere ville lytte til dem og lade dem tale end selv at holde lange oplæg.

Vi takker for en hyggelig aften med mange gode forslag og en konstruktiv diskussion, hvor kvinder med anden etnisk baggrund kom mere på banen og gjorde sig selv synlige over for en dansk politiker. EMKR fortsætter med det gode arbejde.

Vel mødt!

mar 142011
 
Johanne Schmidt-NielsenDet var det tredje kaffemøde inden for projektet ”Med venlig hilsen – fra Nørrebros kvinder til Folketinget”, hvor ”Verdens kvinder i Danmark” er samarbejdspartner med Etniske Minoritetskvinders Råd. Denne gang bød vi velkommen til Johanne Schmidt-Nielsen fra Enhedslisten. Et velbesøgt møde fandt sted den 28. februar 2011 i Verdens KulturCentret på Nørrebro.Johanne Schmidt-Nielsen er medlem af Folketinget for Enhedslisten. Hun er desuden ordfører for ligestilling, uddannelse, forskning, indfødsret, udlændinge og integration samt kirke.På dagsordenen til mødet var der tre punker: lovgivning og integration; religion og partiet; uddannelse og unge med anden etnisk baggrund; evt. spørgsmål og diskussion.Vi indledte debatten med at stille spørgsmålet om, hvordan Enhedslisten vil igennem lovgivning regulere indvandring og integration i landet, hvis de sammen med S og SF vinder næste valg. Johanne startede med at afklare partiets holdning til permanent opholdstilladelse. Hun understregede kraftigt, at Enhedslisten er imod nuværende pointsystem, da ”det er umuligt at opfylde nuværende krav”. Efter hendes mening skubber pointsystem folk ud af samfundet og det er farligt at gå den vej. Der kan også opstå pres fra arbejdsgiveres side, dvs. at man som arbejder bliver sårbar på arbejdsmarkedet, fordi man SKAL arbejde 2,5 år i træk. Sådan som Enhedslisten ser det, er det især indvandrerkvinder, der bliver ramt, selv om regeringen siger, at de vil hjælpe dem, mener Johanne ikke, at det er rigtigt. Tværtimod, ”det er et frygteligt system”, fremhævede hun og flere af de deltagende kvinder gav hende ret, da dette skaber usikkerhed hos en hel gruppe borgere.Den ting, vi snakkede om, var familiesammenføring. Enhedslisten går ind for, at alle har ret til kærlighed uden grænser. ”Det er en rettighed faktisk. At have lov til at finde kærlighed ude i verden og tage den med hjem til Danmark”, sagde Johanne og kvinderne var enige i det.Desværre er krisecentre fyldte med kvinder med anden etnisk baggrund et klart bevis. Derfor skal alle, som er fyldt 18 og opefter måtte vælge selv, hvem de vil gifte sig med. Selv om man bliver gift udenlands, kan man stadig blive og være dansk. Dansk – det er at være på mange måder.”Hvordan skaber man en god integration så? Hvad skal der til?”, kom der spørgsmålet fra publikum. Johanne var ikke i tvivl, hvilken vej vi i Danmark skal gå alle sammen – at tale imod fordomme og socialt arbejde.  I dagens Danmark er måske ikke så populært at tale imod fordomme om at indvandre, fordi det ikke skaber gode valgresultater og ikke giver flere stemmer. Trods det, mener Enhedslistens MF´er, at man skal tale imod dem!  Hun mener endvidere, at det er tåbeligt, at modersmålsundervisning er afskaffet. Vi i EMKR ville bakke hendes holdning op, da alle seriøse undersøgelser i verden bekræfter, jo bedre børn kan modersmål, jo bedre og hurtigere lærer de andet sprog.Det andet spørgsmål var om religion og partiet. Vi var nysgerrige og ville gerne vide, hvordan partiets grundlæggende holdninger til religion hang sammen med, at de opstillede en praktiserende troende person til folketingsvalg. Johanne indrømmede ærligt, at sidste valg var ”frygteligt”, da al opmærksomheden gik over til et tørklæde. Al diskussion handlede om tørklæde. Partiet var ikke klar over, at et tørklæde ville skabe så meget debat i medierne. VKO regering trækker ”indvandrerkort” for at skjule landets rigtige problemer, fik vi at vide af den unge MF´er, men derfor skal vi alle insistere på at ændre holdning til indvandrere i samfundet.Dog mener Johanne såsom partiet, at stat og kirke skal adskilles! Partiet er hverken for eller imod religion, og der er stor forskel på at være anti og areligiøs.Johanne Schmidt-Nielsen Alle der bor i Danmark betaler til kirke, og det er ikke i orden, da vi i landet har religionsfrihed. ”Plads til alle, der giver plads til alle”, er og skal være stadig aktuelt ifølge Enhedslisten.Vores afsluttende spørgsmål var i forbindelse med uddannelse og unge med anden etnisk baggrund. Dog ville vi også høre Johanne, hvordan hun som en ung dansk kvinde oplever Nørrebro. Vi kunne ikke lade være med at komme tættere på emne kriminalitet på Nørrebro og fik en fornuftig diskussion med Enhedslistens MF´er, som lyder til at forstå Nørrebrokvinders hverdag med alle de små og store problemer og glæder, livet i storbyen medbringer. Hun fortalte, at hun aldrig har været bange for at gå rundt på Nørrebro! Vi ved, at der er kriminalitet i bydelen, men Enhedslisten forslår, at man griber ind via forebyggelse, hvor politiet og socialt arbejde vil gå hånd i hånd. Et klart forslag kom i form af flere klubber, der vil holde åbent hele tiden (aften, ferie osv.) og mere uddannelse. Mere uddannelse betyder flere praktikpladser, som skal oprettes i samarbejdet mellem staten og private virksomheder.Til sidst var Johannes budskab: Hold fast ved at skubbe fordomme væk! Vi kan påvirke regeringen på forskellige måder, endelig bliv ved! Desværre er krisecentre, fyldte med kvinder med anden etnisk baggrund et klart bevis. Derfor skal alle, som er fyldt 18 og opefter måtte vælge selv, hvem de vil gifte sig med. Selv om man bliver gift udenlands, kan man stadig blive og være dansk. Dansk – det er at være på mange måder. Desværre er krisecentre, fyldte med kvinder med anden etnisk baggrund et klart bevis. Derfor skal alle, som er fyldt 18 og opefter måtte vælge selv, hvem de vil gifte sig med. Selv om man bliver gift udenlands, kan man stadig blive og være dansk. Dansk – det er at være på mange måder.

EMKR takker Johanne for en dejlig og konstruktiv aften og håber på, at se hende igen til en anden lige så herlig debat, hvor vi, kvinder med anden etnisk oprindelse end dansk vil få mulighed for at blive hørt og set af de danske politiske aktører.

Polina Ottesen, Suriya Ponzani, Karlygash Amandosova, Inna Emman, Tanja Sydorova,Julia Zakharova deltog i mødet på foreningens vegne.

feb 272011
 
Medlemmerne af Verdens kvinder i Danmark Lena Boel, Polina Ottesen, Tatiana Sydorova, Tanja Bushmeleva, Suriya Ponzani, Marina Pedersen, Kozetta Katerina Tønder, Karlygash Amandosova deltog meget aktivt i mødet med Henrik Dam Kristensen, som er folketingsmedlem for Socialdemokraterne. Han er integrationsordfører i partiet og fhv. minister. Mødet fandt sted den 18. januar 2011 i VerdensKulturCentret på Nørrebro i forbindelse med projektet ”Med venlig hilsen – fra Nørrebros kvinder til Folketinget”, som foreningen gennemfører i samarbejde med Etniske Minoritetskvinders Råd.Der var tre punkter på programmet:1. Hvad betyder integration for Socialdemokratiet?2. Hvorfor er Socialdemokratiet initiativløst, når det kommer til indvandrepolitik? 3. Diskussion om Socialdemokratiets forslag om pointsystem.Mht. punkt 1 blev Henrik Dam Kristensen bedt om, at forklare nærmere betydningen af integration for Socialdemokratiet. Han indledte samtale med at sige, at ” et ønske om at blive en del af samfundet er det vigtigste”. Endvidere mente han at en af de ting, som var af yderst betydning for integration, var at indvandrere lærer det danske sprog. Det er nemlig betydningsvis mere vanskelig at blive en del af samfundet uden at man taler sproget. Man skal også være indstillet på de danske værdier, som demokratiet, ytringsfrihed, ligestilling, skole – hjem samarbejde, foreningslivet osv.  Nytilkomne skal også bidrage til det danske samfund gennem uddannelse eller arbejde, og på den måde får en chance til at lære sprog på flere måder, dvs. på skolebænken og fagligt sprog med ”gammeldags” danskere. Han sagde også at han var klar over at det danske uddannelses system også skal indstilles og justeres lidt i forhold til indvandrere.  Der er nemlig mange mennesker, der kommer med forskellige slags uddannelser fra deres respektive lande, som de ikke rigtigt kan bruge i Danmark. En af løsningerne for det problem med udenlandske diplomer kunne være merit, foreslog vores gæst.Kvinderne var ikke helt tilfredse med Henriks svar og deres kritik var, at samfundet giver alle de lavtlønnede jobs til indvandrere, såsom pædagog, sygeplejerske eller tømrer.  Henrik mente dog selv, at det var paradoksalt, at Danmark efterspørger akademiske uddannelser, men udnytter ikke de ressourcer, der allerede er her i landet. Som noget positivt i dansk integrationspolitik fremhævede en af kvinderne Integrations- oplæringsstillinger (IOS), men desværre glæder det ikke i hele landet, men kun i få kommuner.Mht. punkt 2, sagde Dam Kristensen at han var klar over at Socialdemokratiets indvandrepolitik i 90erne har slået fejl og at partiet tager det fulde ansvar for det. Efter han blev spurgt om det var årsagen for deres mere tilbageholdende rolle i indvandrepolitik i dag, sagde han at han ikke var enig i, at S ikke havde betydningsfulde rolle i indvandrepolitik i dag. Han mente nemlig at de arbejder meget aktiv på det.  De har mange forskellige initiativer, især i forhold til familiesammenføring og uddannelse, men han sagde også at de måske ikke får så meget plads i medierne som, for eksempel DF, fordi de fokuserer mere på det positive, og ikke så meget på problemer og skandaler.I forhold til punkt 3 forklarede Dam Kristensen mere om Socialdemokratiets forslag til pointsystem med fokus på familiesammenføring. Deres forslag går nemlig ud på at man skal opfylde 2 ud af 5 krav, som er meget mere realistiske end de regler som er inkluderet i den aktuelle forslag fra regeringen. De går heller ikke så meget op i at man skal være højtuddannet for at have mulighed for at komme i Danmark, men man lægger vægt på at man har beskæftiget sig med arbejde (uanset om man er håndværker eller akademiker) og at man har været aktiv i sit eget samfund. Fra publikum kunne vi høre meninger som, at ”nuværende krav til permanent opholdstilladelse er helt umulige at opnå”!Foreningen takker Henrik Dam Kristensen for et hyggeligt og konstruktivt kaffemøde.

feb 242011
 

Det var det første kaffemøde i projektet ”Med venlig hilsen – fra Nørrebros kvinder til Folketinget”, hvor ”Verdens kvinder i Danmark” er samarbejdspartner med Etniske Minoritetskvinders Råd. Mødet fandt sted den 13.december 2010, hvor kvinderne havde diskuteret tre punkter med gæst:1. Gebyr for tolkebistand fra personer, der har boet her i landet i mere end 7 år 2. Uddannelse og tidsbegrænset opholdstilladelse 3. DF politik og unge indvandrere.Mht. punkt 1 mente Martin Henriksen, at personer efter 7 års ophold i Danmark burde være så gode til dansk, at de kan kommunikere med de danske myndigheder uden tolk, dog med en undtagelse – personer med handicap skulle ikke betale gebyr. Der opstod en livlig debat mellem Martin og kvinderne og meningerne var delte. En sygdom eller en efterfølgende behandling kan nemlig være komplicerede og så blokere for en kommunikation mellem patienten og lægen, hvor der måske uden tolk vil opstår en livsfarlig situation for patienten. Martin mente heller ikke at de ældre mennesker som kom til Danmark som 60 eller 70årige skulle være undtaget fra reglen.Punkt 2 handlede om pointsystem. Martin talte om, at indvandrere skal ud på arbejdsmarkedet og på den måde bidrage til det danske samfund. Han mente ikke, at DF er skyld i radikaliseringen, der i øjeblikket er meget synlig i samfundet. Spurgt efter hans mening om de faktorer der bidrager til radikalisering i det danske samfund, Martin sagde at det er først og fremmest islam man skal give skyldt til.Flere kvinder gav indtryk af, at det er umuligt at opnå permanent opholdstilladelse, hvilket Martin var uenig i. Efter hans opfattelse er dansk statsborgerskab en gave for en indvandrer. Derefter opstod igen en heftig diskussion hvorvidt dansk pas er en gave eller noget man har tjent? Debattens deltagere kunne ikke blive enige, men det var spændende at høre så mange, tit modsatte holdninger til dansk pas og nye krav.Sidste punkt omhandlede DF´s politik og unge indvandrere. Problemet er, at mange 3. generations indvandrere ikke betragter sig selv som danske. Grundet dårlige historier på forsider i danske medier føler mange unge med anden etnisk baggrund, at de ikke er ønskelige og velkomne i Danmark. Martin fremhævede, at det ikke er DF´s skyld, fordi partiet ikke styrer pressen.Det er svært at vurdere, om DF´eren har forstået kvindernes budskab og problemer, de møder til dagligt, men det er tydeligt, at hver part har beholdt deres oprindelige synspunkter.

Deltagerne takker Martin Henriksen for en konstruktiv og hyggelig debat. Vi mener at det er vigtigt at forsætte med udvekslingen af meninger og opfattelser af vores samfund, da det er vigtigt at alle stemmer bliver hørt.Lena Boel, Polina Ottesen, Tanja Bushmeleva, Suriya Ponzani, Tetyana Zavalyeyeva, Kozetta Katerina Tønder og Karlygash Amandosova deltog i mødet på foreningens vegne.