Taste the World

Med vores bestyrelsesmedlem Tatjana Busjmeleva i spidsen deltog vores forening ”Verdens Kvinder i Danmark” for tredje gang i Københavns Internationale dage, som blev fejret lørdag og søndag i den første weekend i september. Som vi har tradition for præsenterede vi folk for kultur og skikke fra Kazakhstan, landet med de mange nationaliteter, og for de projekter, vores organisationen har gang i. Et af disse projekter går ud på at indsamle midler til at hjælpe HIV- inficerede børn i den kirgisiske by Osh. På Rantzausgade solgte vi under festivalen  230 eksemplarer af vores julekort, som kunstneren Olga Gumirova har designet for os. Alt, hvad vi har indsamlet fra salget går til at købe nytårsgaver til børnene i Osh. (De som ønsker at købe et julekort, kan sende en forespørgsel herom til adressen kontakt@verdenskvinder.dk)

Under de Internationale Dage præsenterede vi også brochuren “God fremtid til vores børn!”, som organisationen har udarbejdet til fordel for nydanske forældre. Den fås på somalisk, urdu, russisk, tyrkisk og arabisk.

Vi fremlagde også et andet initiativ, nemlig vores informationshæfte ved navn “10 inspirationsanbefalinger til det nye Folketing fra Nørrebros kvinder om hvordan vi får skabt et solidt fundament for det danske velfærdssamfund”. Det er meningen, at det skal være en slags inspirationsgave, fyldt med forslag, som vi er kommet frem til under vores kaffemøder med repræsentanter fra alle Folketingets partier. Alle 179 medlemmer af det nye Folketing kommer til at modtage brochuren som en gave ved Folketingets åbning i oktober 2011.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *