Se, hør og lyt til etniske minoritetskvinder

Det seneste folketingsvalg har fået historisk betydning for Danmark på mange områder.  Danmark har fået sin første kvindelige statsminister- Helle Thorning-Schmidt fra Socialdemokraterne.  Med udnævnelsen af Manu Sareen fra De Radikale som ny kirke- og ligestilingsminister får Danmark sin første mandlige ligestillingsminister. Manu Sareen, der er født i Indien i 1967, skriver også danmarkshistorie, som den første minister med indvandrerbaggrund.  For første gang i Danmarkshistorien, indgår Socialistisk Folkeparti i regeringen, med 6 ministerposter.

Foreningen Verdens kvinder i Danmark har brugt Folketingets åbningsdag til at gøre opmærksom på etniske minoritets kvinder. I samarbejder med Etniske Minoritetskvinders Råd har vi udarbejdet en inspirationsgave til alle medlemmer af det nye Folketing, for at understrege, at vi indvandrerkvinder er en del af samfundet, og kun i samarbejde kan vi udvikle det. Vi gav derfor alle 179 medlemmer af nye Folketingets vores ”Charter”, som er resultatet af den møderække, vi har holdt med alle partier i foråret: ”Med venlig hilsen – Fra Nørrebros kvinder til Folketinget””. I charteret står bl.a.: ”Se, hør og lyt til etniske minoritetskvinder, der selv udtaler sig på egne vegne! De ønsker at blive hørt og bidrage. De ønsker indflydelse og et fælles talerør. De ønsker at styrke mangfoldighed i samfundet”.

Vi har allerede fået første feedback fra Folketinget. Özlem Sara Cekic har skrevet til os: ” 1000 tak for jeres brev og jeres charter. Chartret hænger allerede på min væg på kontoret, så jeg hver dag kan blive mindet om det. Jeg er blevet SF’s nye ligestillingsordfører og jeg ser frem til et videre samarbejde med jer, hvor vi sammen sætter lige vilkår uanset køn og etnicitet på dagsordenen ”

(Du kan finde Chartret her og pressemeddelelsen ”Vis tillid! Vi gør det så godt, som vi kan” her)

3 kommentarer

  1. Godt initiativ! Tillykke med det!

  2. Det glæder mig, at Öslem er blevet ligestillingsordfører i SF, selvom jeg hellere havde set hende som minister! Forhåbentlig vil den ny regering give bedre vilkår for alle kvinder, der er kommet og kommer her til landet (selvfølgelig også for mændene, som sandelig også kan have det hårdt)

  3. Прочла ваше обращение. Независимо от страны, вопросы имиграции практически одни и те же. И главный – как реализовать себя, чтобы при этом остаться человеком. Мне кажется все 10 пунктов можно объединить в один.
    “Мы есть. Нас много. У нас разные традиции, взгляды, у нас разная внешность. Но у нас есть одно общее – МЫ хотим реализовать себя. Своим разнообразием, знаниями и ТРУДОМ, мы хотим достойно интегрироваться в датское общество и внести свой вклад в процветание нашей теперь уже ОБЩЕЙ страны”!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *