Vores forrige møde i læseklubben startede selvfølgelig med at dele vores tanker om det nyafsluttede valg. Det var nødvendigt og faktisk hyggeligt at snakke om vores fælles oplevelse. Så vi fik også en masse viden fra hinanden om hvordan demokratiet fungerer i Danmark, og hvorfor det er vigtigt at bruge sin stemmeret.
Valgets resultater matcher desværre de triste tanker i Saidas roman. I det sidste kapitel har Saida lagt mærke til, at mange unge danskere med minoritetsbaggrund ville flytte fra Danmark fordi de ikke længere føler sig hjemme her. Saida har skrevet om hvor ondt det gør at høre det fra sin egen søn, men hun måtte respektere hans ønske at finde et andet land, hvor han ville føle sig velkommen.
Saidas roman har skabt stærk medfølelse. Læseklubbens medlem Elżbieta Praczuk-Pyrtek har smukt sagt om den: ”Saida er et eksempel på en kvinde, åben på viden, verden og værdier, der er universelle for de fleste kvinder. Selvom Saida repræsenterer en anden kultur og religion end f.eks. jeg selv gør, mærker jeg ikke meget forskel i vores måde at modtage og opfatte verden. Bogen “Rejsen” læste jeg med stor fornøjelse, og Saida har fået en særlig plads i min hukommelse på samme måde som venner gør.”
Deltagerne var alle enige i, at bogen er skrevet på et smukt, farverigt sprog. Vi havde alle den følelser, at vi selv var der, da vi læste hendes beskrivelse af Marokko, det land hun er født i. Vi følte dufte, solskin og beroligende kærlighed fra deres ældre, erfarne to mennesker som gav varme, en følelse af sikkerhed og stabilitet.
Vi har talte meget om hvor smukt og dybt Saida har fortalt om sin religion – Islam. Alma Bekturganova har sådan kommenteret det: “Da jeg havde læst bogen, kom jeg i tanke om, at min mor tit har sagt til mig, at muslimer er de mest fredelige folk, hun kender. Og at Islam er den mest tolerante religion. Jeg må indrømme, at det var første gang i mit liv at jeg fortryder at jeg ikke har noget forhold til en religion”. Vi var alle stærkt grebet af Saidas beskrivelse af hvordan hendes tro på Gud har hjulpet hende i mange problematiske og sårbar situationer.
Så vores sidste kommentarer om bogen var, hvor tankevækkende det kunne være for alle danskere at læse den flotte beskrivelse af Saidas kærlighed til Allah og Danmark. De to følelser strider ikke imod hinanden. Omvendt beriger de hinanden. Det er imponerende og inspirerende læsning om, hvor meget en stærk muslimske kvinde kan bidrage til det danske samfunds udvikling. Vi skal holde op med at have så megen berøringsangst over for at gribe ind, hvis der er problemer. Men dette er tiden hvor danskere lider af berøringsangst over for Islam.
Vores næste møde i læseklubben afholdes lørdag d. 5.september kl.14.00. Vi har aftalt at læse en biografisk roman om præsten og digteren N. F. S. Grundtvig: ”Grundtvigs liv” af Kirsten Ahlburg, og bruge den som udgangspunkt for at forsatte vores snak om religion, hvilken betydning den har i folks liv og udvikling. Ved indførelsen af temaforankringen stræber vi efter at få en mere helstøbt og stringent snak om danske værdier og dansk mentalitet. Vi er overbeviste om, at Grundtvig har en særlig plads i Danmarks historie og humanistiske liv.
Jeg kan kun tilslutte mig den fine anmeldelse af bogen, og jeg håber mange vil læse den, ikke mindst dem, der lider af “muslimfobi” og i det hele taget angst for alt, hvad der ikke er “dansk”. I alle måder giver bogen et dejligt billede af en kvinde, der er blevet dansk, og som vi kan være stolte af at kende.