Vi begyndte med en kop te/kaffe og et stykke kage. Imens vi spiste, forklarede Bente om den danske tradition med at have en kolonihave. Den første danske kolonihaveforening blev grundlagt i 1885. Ideen var, at mennesker skulle kunne komme ud af deres små lejligheder. En kolonihave skal helst ikke ligge længere væk end 5-6 km fra lejligheden. Man skal kunne cykle dertil. I begyndelsen var meningen at komme der et par timer og tage hjem igen. Efter anden verdenskrig, da der var sult i København, dyrkede man kartofler og grønsager i kolonihaverne. I dag er det dog mest blomster og en græsplane, som man dyrker. I København er der 5 store haveforeninger.
Efter en så klar og flot forklaring fra Bentes side, begyndte vi at snakke om selve bogen. Bogen handler ikke så meget om kolonihaver, men om mennesker, om deres indbyrdes forhold og om hovedpersonen, den gamle mand.
Danskerne har en tradition med at samle hele familien, helst flere gange om året. Men ved den slags lejligheder når man sjældent at tale med hver enkelt. Det ville være mere dejligt, hvis man mødtes kun 2 eller 3 personer – og så lidt oftere. Sylvana sagde at det er det samme i Brasilien.
Derefter har vi snakket om ensomhed. Det er en almindelig livssituation. Men hvordan kan man undgå denne situation? Svaret er måske at man skal tage mere hensyn til de ensomme og gamle, snakke med dem, lytte og vise dem respekt. Det er vigtigt at vi lærer fra dem og hører deres holdning om tingene. Mange har dårlig samvittighed over for deres forældre, de når simpelthen ikke det, de selv gerne skulle.
Vi snakkede også om bedsteforældre – at de kan passe deres børnebørn. Men tit kan det også blive lidt for besværligt for dem.
Denne gang har vi lært et par nye ord, som Bente forklarede meget godt. Vi kom jo også for at beskæftige os med dansk. Det var spændende! Vi nåede utrolig meget i løbet af få timer.
Til næste gang valgte vi en novelle af Helle Helle “Rester”.
Vi mødes den 9. september hos Tanja kl.13 – 15.00.