Kaffemøde med medlem af Folketinget for Venstre Britta Schall Holberg

“Verdens kvinder i Danmark” sammen med Etniske Minoritetskvinders Råd (EMKR) fortsætter med sit vellykkede projekt ”Med venlig hilsen-fra Nørrebros kvinder til Folketinget”. For fjerde gang har vi arrangeret møde, hvor kvinder med anden etnisk oprindelse end dansk har fået mulighed for at møde og diskutere med de danske politikere.

Mødet fandt sted den 29.marts 2011, kl.17-19 i Verdens Kulturcentret på Nørrebro. Vores gest var Britta Schall Holberg fra Venstre, der i sit arbejde som folketingsmedlem er formand for Kirkeudvalget. Udover det er hun ordfører i Uddannelsesudvalget for Frie Skoler og Folkeoplysning- og Forenings lovgivning. I hendes biografi står der blandt andet, at hun var indenrigsminister og sundhedsminister 1982-1986, såvel landbrugsminister 1986-1987. Dengang var alt, der havde med fremmede og integration at gøre, under Indenrigsministeriet. Privat kan hun fortælle, at hun har rødder fra Argentina og Armenien.

Vanen tro har vi haft en dagsorden med tre punkter:

* Skolesystemet i Danmark

* Undervisning og dansk sprog

* Studerende i Danmark.

En af EMKR´s a mest aktive kvinder, Meliha Saglanmak er lærer til dagligt og hun åbnede debatten med en bemærkning, at skolesystemet i Danmark har ændret sig igennem sidste et par årtier. Igennem sit mangeårige arbejde i skolesystemet har hun oplevet, at burokratiet er vokset, hvilket vores gæst var enig i. Mangfoldighed er også blevet tydeligere i hverdagen, men ifølge Melihas korte indlæg tager skolen ikke længere hensyn til børns placering i systemet. Børn placeres ikke efter deres behov og de påvirker både dem og deres lærere. ”Konsekvensen er stressede lærere”, konkluderede hun. Britta Schall Holberg gav hende ret i det, og beskrev skolesystemet som ”fjollet”. Dog begyndte det allerede i 1980´erne at tegne sig et billede af lærere med en masse af papirarbejde, fordi Kommunernes Landsforeningen (KLF) lavede sådan en indkomstaftale, hvor kommunerne i højere grad end hertil ville kontrollere lærerene. ”Og så var det en start på sådan et fjollet system, som vi har i dag”, sagde Venstres uddannelsesordfører.

Derefter kom der en bemærkning om danskerne og tillidsfølelsen. Ikke så langt tilbage i tiden var danskerne nemlig kendte i verden som befolkningen, der havde mest tillid til omverdenen og medmenneskerne. Hvad sker der i dag? Deltagerne i kaffemødet undrede sig over, at den berømte danske holdning, at ”Mennesket vil gøre sit bedste” er forsvundet i dagens Danmark. Det var nemt at blive enig om det. Den ikke-tillid, vi møder i dag i offentlige rum, især over for mennesker med brune øjne og mørkt hår, er så udansk!

Efterfølgende blev der sammenlignet skolesystemer i ex Sovjet Union vs. Danmark. Alma Bekturganova-Andersen fra Verdens Kulturcentrets Kvindeforum, som er en del af EMKR, syntes, at der er fordele og ulempe ved begge systemer. De fleste deltagere i kaffemødet var fra de tidligere sovjetiske republikker og så kunne de genkende det. De fremhævede som positivt, at der i Danmark stiller eleverne spørgsmålene frit og dem diskuterer de med lærerne. Sådan er det ikke i ex Sovjet Union. I Danmark er eleverne ”ikke bange for skole”, med det sagt at de har en mere afslappet holdning til lærere som autoriteter. En irakisk mor til 2 børn var meget glad for dansk folkeskole. En bosnisk-serbisk ung kvinde stillede spørgsmål, om hvad viden egentlig er? I ex Jugoslavien måtte børn lære udenad og alle mulige historiske datoer. Kvinden spurgte så: ”Hvad kan jeg bruge det til i dag?” I Danmark tilegner eleverne sig mere specifik viden og ikke så bred som det var i tilfælde med ex Jugoslavien. Efter hendes mening er det kun godt.

Dog var der en grad utilfredshed med den danske folkeskole blandt deltagerne, fordi den ”ikke giver viden”, påstod de, og derfor er mange herboende indvandrere, som sender deres børn i internationale skoler. Den gode kommunikation mellem elever og lærere er forsvundet. ”I dag er test, test og atter test”, kunne vi høre, ”Det er kun test og karakter, der gælder.” En løsning kunne være at udveksle erfaringer mellem nydanskere og lærere. Det andet problem er travle lærere. Britta erkender problemet med lærerene, som er bange for at være lærere, efter hendes mening. Det tredje problem er, ifølge deltagerne, nuværende balance mellem praktikpladser og nyåbnede skoler. Vores gæst var enig i, at der er en ubalance, men hun sagde også, at ”det er ikke nemt at styre, hvor mange praktikpladser, vi i Danmark skal have.”

Det første punkt på dagsorden blev afsluttet grundet tidspres, men vi kunne sagtens drøfte emnet videre, som vi forhåbentlig gør en anden gang.

Hvorfor kan veluddannede indvandrere ikke få job i Danmark, der svarer til deres uddannelse fra hjemmelandet? Hvad forhindrer højtuddannede indvandrere i at få et job tilsvarende deres kvalifikationer? Er sprog den største barriere? Eller måske en anerkendelse af udenlandske eksamensbeviser? Der kom mange spørgsmål fra de nysgerrige, men også bekymrede kvinder, der vi gik over til punkt 2 på dagsordenen. En russisk kvinder fik et job i bank, som var tæt på hendes tidlige job i Rusland, igennem kommunale Oplærings- og integrationsstillinger i København. Alle de andre kvinder havde enten et arbejde under deres kvalifikationer fra hjemmelandet eller var arbejdsløse. I det hele taget mente kvinderne ikke, at sproget var problemet, dog kunne være problemer med at aflæse uskrevne regler på arbejdsmarkedet. ”Det er frygtligt at komme med en længere gående uddannelse til Danmark og så ikke kunne bruge den. Man bliver frustreret”, beskrev en af kvinderne sin nuværende situation som en udenlandsk arbejdssøgende akademiker. Den anden undrede sig: ”Hvorfor tilbyder Danmark arbejde til udlændige, mens herboende indvandrere ikke kan få det samme job?” Der var enighed blandt deltagerne, at der ingen koordination er offentlige og private virksomheder indbyrdes. Der skal laves noget ved. Holdningen til indvandrere skal også ændres, blev der sagt, og vi skal alle være opmærksomme på kulturelle forskelle.

Om at afskaffe SU til ikke danske statsborgere sagde Britta Schall Holberg: ”Det er en tanke, nogle embedsmænd har tænkt, men der er ikke en eneste politiker, der har set dette forslag endnu. Det tror jeg ikke. Jeg aner intet om det, og har ikke set det endnu.” Kvinderne udtrykte frygt, at der vil være mange unge akademikere med anden etnisk baggrund, der vil forlade landet.

Til sidst opstod der enighed om, at danskerne er generte, de spørger ikke ind til det private og det er mere lukkede end fx tyrkerne. Det skal ændres. Vi er nødt til at lære hinanden at kende pga. globalisering, hvis vi ikke vil se Danmark vælte bag ud med udviklingen.

Kvinderne fra Nørrebro udviste lyst til at debattere også denne gang. Vi fik et indtryk af, at Britta Schall Holberg hellere ville lytte til dem og lade dem tale end selv at holde lange oplæg.

Vi takker for en hyggelig aften med mange gode forslag og en konstruktiv diskussion, hvor kvinder med anden etnisk baggrund kom mere på banen og gjorde sig selv synlige over for en dansk politiker. EMKR fortsætter med det gode arbejde.

Vel mødt!