Social kontrol ud fra et minoritetsperspektiv

Vores forening har i samarbejde med Dansk Kvindesamfund og VerdensKulturCentrets kvindeforum taget initiativ til at arrangere et møde, hvor vi kan se på emnet “Social kontrol,” som ofte dukker op i medierne og  i politiske debatter, ud fra et minoritetsperspektiv.  Social kontrol står nok ikke øverst på listen over problemer i vores medlemmers liv, men vi vil bidrage til organisering af debatten, så etniske minoritetskvinders stemmer høres. Vi er bekymrede over, at der oftest tales om kvinder med anden etnisk baggrund, men ikke med. Dermed fremstilles de som passive objekter i stedet for handlende subjekter.  Vi har foreslået at arrangere vidensudveksling i stedet for en debat ud fra en vinkel, der hedder “De taler om Os.”

Til at dele ud af deres erfaring, viden og tanker om social kontrol, har vi foreslået at invitere aktive indvandrerkvinder fra forskellige etniske grupper, der på egen krop har oplevet social kontrol, eller arbejder med problemstillingen i deres hverdag.  Det er VerdensKulturCentrets Kvindeforum, som står for opgaven.  Vi har foreslået, at arrangementet vil forløbe som videndeling fra paneldeltagerne, og skal ses som det første tiltag til en dialog om emnet mellem etnisk danske kvinder og etniske minoritetskvinder.

Formålet har vi udarbejdet sammen med Dansk Kvindesamfund. Vi vil prøve at finde ud af, hvor kvindesagen kan bakke op om etniske minoritetskvinders udfordringer, hvilke problemer der er, og hvad kvinder med anden etnisk baggrund tænker, og hvad Dansk Kvindesamfund kan byde ind med.

Vi er glade for at kunne bidrage til, at kvinder fra forskellige gruppe vil blive klogere på, hvor vi, etniske danskere og etniske minoriteter, skal begynde samarbejdet, hvor der kan handles sammen, og hvor der kan samarbejdes.

Arrangementet foregår den 3. september kl. 17.00 til 19.00 i VerdensKulturCentret, Nørre Allé 7, 2200 København N. Tilmelding skal ske senest søndag den 30. august på mail til stinefreja@gmail.com

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *