Vores 3 møde var med Zenia Grynberg, der er medlem af Liberal Alliance.
ZG fortalte lidt om sin baggrund for at vælge LA. Hun er vokset op i det daværende Sovjet og kom til Danmark 1990, hvor hun uddannede sig til webintegrator. Hun sagde også ,at det tager tid at integrere sig og noget der havde undret hende var arbejdsmoralen.
ZG oplevede en indignation over hvorledes penge til projekter under uddannelsen bl.a. blev brugt til et kursus i mad og motion samt at det nærmest er umuligt at afskedige de lærere, der er gør deres job mindre godt eller underviser i fag de ikke er uddannede i.
ZG mener det er uretfærdigt, at de der producerer og skatteyderne skal betale til irrelevante projekter som mad og motionkurset var.
Derudover oplevede ZG en bekymring for samfundsøkonomien .Hun sagde, at hvis man anskuer økonomien som en fælles suppegryde, hvor tre putter noget i mens 10 skal nyde godt af det de 3 putter i, så har vi alle et problem, da det er produktionen der nærer os og de der producerer flytter deres foretagender udenlands pga de høje skatter og afgifter.
ZG og Liberal Alliances syn på økonomien og partiets løsningsmodel, er lavere skatter, mere personlig frihed samt en mindre og bedre fungerende offentlig sektor.En holdning, der affødte en del spørgsmål fra mødedeltagerne, hvoraf nogle var meget uenige..
En af deltagerne spurgte til lærerernes kvalifikationer og om ZG mener, der er mange dårligt kvalificerede undervisere og ZG svarer, at hendes oplevelse er, at man underviser i det man synes er sjovt eller emner udenfor de fag man er særligt uddannet til samt at nogle af de emner der undervises i, ikke er relevante for den pågældende uddannelse.
En anden deltager mente det er lærerens rolle at kunne se ind i fremtiden, hvad der bliver godt at kunne samt tage sig af elevernes opdragelse, hvilket bør have en høj prioritering og hun mente der kan være fordele ved at have en anden etnisk baggrund som lærer, idet man kan flere sprog samtidig med man også let kan føle sig labeliseret.
Der blev spurgt videre til ZG’s valg af parti og ZG fremhævede atter Anders Samuelsens budskaber om lav skat, mindre offentlig sektor og mere personlig frihed.
De nyeste skatteregler giver ZG mindelser om Sovjettidens metoder, hvor med de kunne knække et menneske og hendes pointe var, at jo større beføjelser staten har jo mindre er den personlige frihed og hun efterspurgte, at samfundets udskudte kan opnå en større deltagelse såfremt man minimerer deres velfærdsydelser, det vil give incitament til at arbejde.
En deltager, som var positiv overfor det sociale netværk, der er i DK er bekymret for LA´s intention om en mindre offentlig sektor og hun fremhævede hjælpen til personer med handicap som et gode.
ZG var enig heri, men fremhævede, at skal der være økonomi til at hjælpe handicappede, så må de der kan klare sig selv have mindre hjælp. Hun fremhævede jobs i restaurations og -gartneribranchen som oplagte arbejdspladser for nogle af dem, der er på overførselsindkomst. ZG påpegede, at hun kender til en person, der distribuerer aviser, og ansætter østeuropæere, fordi danskere ikke vil have dette job. Derefter kom ZG ind på, at der er mange, der sagtens kan selv og at der if. den offentlige sektor er mange der behandler de, der ikke er i arbejde og når virksomheder i DK lukker pga. store afgifter, hvor skal pengene til overførselsindkomster og lønninger så komme fra?
Herefter spurgte en af deltagerne, hvorfor den offentlige sektor så skal være mindre, det er jo også arbejdspladser, hvortil ZG svarede, at det er fordi den er ineffektiv bl. a. pga. for meget bureaukrati som når lærerene skal bruge mere tid på at udfylde skemaer end på at undervise. ZG fremhævede, at systemet ikke stoler på mennesker og vil have kontrol, hvilket var den samme situation i Sovjetunionen. Hun mente, at når det kollektive kommer frem for det individuelle, så fratages det individuelle ansvar.
En anden deltager nævnte virksomheders fortjeneste og profit og mente, at man skal huske, at ikke alle mennesker har evnerne til at få en uddannelse eller være i job og deltageren fremhævede, at hun gerne betaler en høj skat for at andre kan hjælpes og hun mente, at LA´s tankegang vil give flere udstødte samt at der også er mangel på jobs.
ZG svarede, at der skal være plads til alle og alle skal have muligheder, men at nogle ikke skal betale for at andre ikke er i arbejde, hvorefter deltageren svarede, at hun tror at alle gerne vil arbejde, da det giver prestige.
Det var der uenighed om blandt deltagerne og ZG, hvorpå der blev diskuteret om individuel eller kollektiv udvikling er vejen frem, om retfærdighed kontra uretfærdighed, hvor pengene skal komme fra, hvem der skal skabe arbejde og om det er statens ansvar at stå for jobskabelse, hvilket ZG ikke mener, da vi ikke lever i et socialistisk land.
Derudover kom deltagerne ind på de etniske kvinders vilkår, bl.a. at nogle ikke har været vant til at arbejde og derfor ikke vil ind på arbejdsmarkedet, så stresses de når de tvinges.
Der var også en vis bekymring blandt deltagerne for, hvad er sker med et samfund, hvor der er mange rige, hvilket ZG ikke mente var et problem, idet de rige giver arbejde og dermed værdighed til mindre velstillede. En deltager mente, at alle skal have muligheden for selv at vælge sin levevej samt ikke alle har muligheden for at blive rige, et statement ZG ikke mente holder, da hun spurgte om, hvem der ikke kan blive rig i DK eller rettere har muligheden herfor, idet uddannelsessystemet er for alle og gratis.
Essensen i den livlige debat var, hvem har det bedst? Den der står op til et job eller den der ikke gør. Der blev nævnt, at nogle mennesker jo har mange børn og andre individuelle forhold der kan være med til at nogle ikke er i arbejde .Man man var generelt enige om, at en stor middelklasse er god som tilfældet er i DK, men ZG mente, at vi ikke skal forvente, at alle skal have de samme levevilkår.
En deltager talte om lighed og solidaritet og fremhævede, at lighed ikke begynder ved fødslen, men også afhænger af hvad der senere sker i et menneskes liv.
ZG blev så spurgt om manglen på praktik – og arbejdspladser, hvortil hun svarede, at LA vil skabe mere vækst.
En af deltagerne nævnte videnssamfundet som nyttigt mht. at skabe arbejde, idet DK kan være med, når der tales undervisning og forskning.
Der blev også spurgt til LA’s humanisme fra en af deltagerne, der fandt LA materialistisk. ZG svarede, at vi alle er udstyret med et hjælpegen, det er en del af os og vi har brug for fællesskab, men man bør ikke tvinge nogen til at hjælpe. Man skal have tiltro til at andre vil hjælpe, hvortil en af de andre deltagere sagde, at hun føler ansvar overfor andre, hvilket førte til en yderligere diskussion af økonomiske ydelser og hvorledes de bør fordeles.
Der blev til sidst efterlyst at andre emner blev diskuteret, så som fællesskab kontra personlig frihed og risiko for parallelsamfund eksemplicificeret ved privatskoler, folkeskolens varetagelse af elever med særlige behov eksempelvis via specialklasser. ZG mente man bør have tillid til sine medborgere og påpegede, at personlig frihed er vigtig.
Privatisering af sundhedsvæsen og begrænset brugerbetaling varendvidere emner som optog mødedeltagerne. LA og ZG’s politik på dette område er en mindre brugerbetaling samt at hospitaler skal fungere bedre og ikke gøre folk syge.
Forkvinden takkede for fremmødet og sluttede af med at nævne, at det er via diskussion man forstår sine egne værdier bedre og hun fremhævede, at der både er blevet og fremover vil blive stillet mange spørgsmål til alle de inviterede politikere.
Vi mødes næste gang d. 11. juni kl.18.00-20.00 i VerdensKulturCentret lok.303. Vores gæst er Gül Aydin (SF). Mødet er åbent for alle etniske minoritetskvinder uanset om man er medlem af foreningen eller ej.