Læseklubbens møde

Det var det første møde i læseklubben efter sommerferien. Alle var glade for at se hinanden og friske på at snakke om Helle Helles novelle „Rester”. Men som det første bød vi Suriya hjertelig velkommen til vores læseklub.

Novellen handler om en deprimeret mand, som fornyligt har begravet sin kone, og om hans kvindelige skolekammerat, som er kommet på besøg for at trøste ham.

Vi syntes alle, at det er en mærkelig historie. Vi havde så mange spørgsmål, som man helt sikkert kunne få svaret på, hvis man læser novellen mindst en gang til. For bedre at kunne forstå historien, læste Suriya den 2-3 gange. Hun havde også fundet frem til oplysninger om Helle Helle på nettet.

Alma kender Helle Helle fra VUC. Hun har skrevet en opgave om hende og imens blev hun forelsket i hendes stil. Alma sammenligner Helle Helle med en berømt russisk forfatter – Tjekhov. Også hans værker skal man læse 2-3 gange for helt at kunne forstå meningen med dem.

Lejla syntes, at det var en krævende læsning. Det er en historie om et almindeligt menneskets liv. Den er tragisk og meget dyb. Man begynder at tænke på, hvordan det kunne have været, hvis de to hovedpersoner havde været sammen, da de var unge. For Lejla var historien psykologisk lærerig.

For Bente er „Rester“ en fantastisk realistisk historie. Den tvinger en til at tænke over, hvordan bestemte situationer kan udvikle sig. Hun havde lært, at en novelle skulle have en begyndelse og en afslutning, men „Rester“ er en åben historie. Teksten er baseret på indirekte tale.

Bente og Lejla fortalte om et par andre noveller, som de syntes godt om.

Alma hævdede, at for hende var denne historie typisk dansk. I Kazakhstan / Rusland er det nok meget usandsynligt, at en kvinde kommer til en mand, som lige har begravet sin kone, for at trøste ham, overnatte og dyrke sex med ham. Men her har det hele åbenbart en anden betydning for de to. Faktisk er det helt betydningsløst, at de dyrkede sex. Og så spurgte Alma videre, hvordan det ville være med andre nationaliteter.

Vi snakkede om ægteskabet, om børn og hvordan tider skifter. Når man er helt ny i Danmark og for første gang hører, at fx. 17-årige flytter hjemmefra til egen lejlighed, føles det uvirkeligt. Man stiller uvilkårligt sig selv spørgsmålet, har hun/han det ikke godt med sine forældre? Men når man har vænnet sig til denne situation, virker det til gengæld unormalt, hvis en 18-årig stadigvæk bor sammen med sine forældre.

Vi talte om, hvordan forskellige mennesker reagerer på de samme situationer. Nogen viser mere følelser, noget reagerer tilsyneladende kolde som fisk. Det er, fordi vi mennesker er alle forskellige.

Alle har fået noget godt ud af vores møde.

Til sidst har vi aftalt at mødes næste gang søndag d. 11. november 2012, kl.13.00-15.00 hos Lejla. Vi har aftalt at læse en novelle igen, for det lidt nemmere at læse og meget produktivt at diskutere. Vi har valgt novellen La Ceiba af den unge forfatter Mikkel Rosengaard. Vi synes at det vil være interessant at læse om unge danskere og måske forstå denne gruppe lidt bedre. Det er en gruppe som vi ikke har en særlig kontakt til i vores hverdags liv. Og det mest interessante er, at forfatteren har lovet os at komme til vores møde, deltage i diskussion og svare på vores spørgsmål.