På Kvindernes Internationale kampdag har ”Verdens kvinder i Danmark” fået en glædelig besked fra vore danske medsøstre i Zonta København1. De har valgt at støtte vores projekt ”Giv nydanske kvinder ny chance!”. Vi finder danske mentorer til de af vores medlemmer, som har taget en uddannelse i andet land, så mentorerne kan dele deres professionelle netværk med deres mentees og hjælpe dem med at lægge en karrierestrategi. Formålet med projekt ”Giv nydanske kvinder ny chance!” er uddannelse og opfølgning på mentorer og mentee. For at udvikle vores mentor kompetencer og hjælpe mentees med at afklare deres forventninger til mentorer vil vi arrangere undervisning for begge partner.
Der er mange forskellige organisationer og institutter, som tilbyder mentorordning. Men vi vil gerne finde flere mandlige mentorer til vores medlemmer, så vi kan få ligestilling også på dette område og komplementere de stærke kvinde til kvinde mentorordninger vi har allerede.
Alle medlemmer af vores kvindeorganisation får nemt et bredt kvindeligt netværk fra starten. Men normalt er netværk bedre, hvis de også er afbalanceret efter køn. Der var også sådan i de lande som vores medlemmer kommer fra. Derfor vil vi gerne bidrage til at skabe kønsmæssig balance, ved at forsøge at finde mandlige mentorer til vores medlemmer. Vores mål er at bruge de stærke sider ved et mandligt netværk, specielt for at styrke kvindernes stilling på arbejdsmarkedet. Vi tror derfor på at vores projekt kan være med til at fremme ligestillingen: kvinder og mænd skal arbejde sammen og være på det samme hold, støtte hinanden og i praksis lære om ligestilling i Danmark.
Vores forening arbejder også på at skabe et mentorordning for indvandrer til indvandrer, hvor en velintegreret indvandrerkvinde hjælper en nytilkommen indvandrer. Formålet for dette initiativ er at give specielt nytilkomne en ”hurtig vej” ind i samfundet, med en mentor som både forstår sprog og kulturel baggrund og som derfor kender nogle af de barrierer man møder.