2011 : Kaffemøder med politikere

”Med venlig hilsen – fra Nørrebros kvinder til Folketinget” Foreningen Verdens kvinder i Danmark arrangerede i december 2010- juni 2011 kaffemøder mellem indvandrer kvinder og MF’ere fra alle partier i samarbejde med Etniske Minoritetskvinders Råd. Projektet retter sig mod at skabe kontakt til de politikere, som er aktive i integrations politik og gennem intensive samtaler indsamle og formidle viden om etniske minoritets kvinders behov og ressourcer. Ved at give politikerne lejlighed til at få praktisk viden om de etniske minoritetskvinders liv i Danmark vil vi nedbryde fordomme om ”os” og ”dem” og barriererne mellem os. Formålet med projektet også er at synliggøre de nye aktører i den danske ligestillingskamp, nemlig de etniske minoritetskvinder. Vi har brug for at blive synliggjort som den ressource vi er, og ikke som stereotyper. På hvert kaffemøde inviteres ét medlem af folketinget til at deltage i debatten med VKID medlemmer, EMKRs bestyrelsesmedlemmer og 3-4 repræsentanter for kvindeforeninger på Nørrebro. Vi har arrangeret 6 kaffemøder med MF’ere: Martin Henriksen (DF), Henrik Dam Kristensen (S), Johanne Schmidt-Nielsen (Ø), Britta Schall Holberg (V), Marianne Jelved (RV),Vivi Kier(K) og et møde med Astrid Krag (SF) i VKC sprogcafe. Det var meget spændende møder for begge sider- for politikkere og for indvandrerkvinder, hvor begge parter var meget entusiastiske.  Der var også mange gode forslag og konstruktive diskussioner, hvor kvinder med anden etnisk baggrund end dansk kom på banen og gjorde sig synlige over for de danske politikere. Det var en fornøjelse at få drøftet dansk politik med professionelle danske politikere. Det var en uforglemmelig oplevelse for kvinderne at komme tæt på politikerne, som de ellers kun så i fjernsynet. Foreningen Verdens kvinder i Danmark har brugt Folketingets åbningsdag den 4. oktober 2011 til at gøre opmærksom på etniske minoritets kvinder. I samarbejder med Etniske Minoritetskvinders Råd har vi udarbejdet en inspirationsgave til alle medlemmer af det nye Folketing, for at understrege, at vi indvandrerkvinder er en del af samfundet, og kun i samarbejde kan vi udvikle det. Vi gav derfor alle 179 medlemmer af nye Folketingets vores ”Charter”, som er resultatet af den møderække, vi har holdt med alle partier i foråret: ”Med venlig hilsen – Fra Nørrebros kvinder til Folketinget”. I charteret står bl.a.: ”Se, hør og lyt til etniske minoritetskvinder, der selv udtaler sig på egne vegne! De ønsker at blive hørt og bidrage. De ønsker indflydelse og et fælles talerør. De ønsker at styrke mangfoldighed i samfundet”. Man kan finde Chartret her og pressemeddelelsen ”Vis tillid! Vi gør det så godt, som vi kan” her Formidling og offentliggørelse af projektets erfaringer og resultater:

  1. 6 opsamlende blogindlæg på VKiD hjemmeside (http://verdenskvinder.dk/category/politik)
  2. 6 opsamlende blogindlæg på EMKR hjemmeside (http://emkr.dk/Default.aspx?plugind=nyheder&&sideid=9 )
  3. 6 korte opsummeringer med billeder på EMKRs gruppe på Facebook ( http://www.facebook.com/group.php?gid=163511472879 )
  4. 6 korte opsummeringer med billeder på VKiDs gruppe på Facebook (http://www.facebook.com/group.php?gid=127145350634261 )
  5. Den første oversigt over projektet i lokalavisen for Nørrebro og Nord Vest( http://www.e-pages.dk/bgmonline_nv/214/8)
  6. Informationshæfte 10 inspirationsanbefalinger til det nye Folketing fra Nørrebros kvinder, Hvordan vi sammen får skabt et solidt fundament for det danske velfærdssamfund

2 kommentarer

  1. Hvordan kan man få oplysningende om møder?

  2. Author

    Kære Leila!

    Det er ikke en åben debat, det er kaffemøder, og derfor er der ikke mange pladser. Men hvis du er medlem af en kvindeforening på Nørrebro, så send din mail til os, og du vil få invitationer til møderne fra os. Du har også en anden mulighed for at deltage i dialogerne. Du kan skrive dit spørgsmål her som kommentar eller sende det som mail. Vi vil stille dit spørgsmål, og du kan læse om politikernes reaktioner her på hjemmesiden i vores referater fra møderne.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *