Mød en aktiv indvandrerkvinde – i Radikale Venstre

Mød en aktiv indvandrerkvinde – i Radikale Venstre

Det er første gang ”Verdens Kvinder i Danmark” møder en andengenerationsindvandrekvinde med ambition om at blive folkevalg. Samira Nawa er medlem af både Radikale Venstre og Radikal Ungdom. Hun startede i Radikal Ungdom og er nu aktiv i Radikale Venstre og er Folketingskandidat i København

I 2009 stillede hun op til kommunalvalget i Roskilde. Hun brænder mest for det landspolitiske, men det var sjovt at prøve at beskæftige sig med ting som skoler, børneinstitutioner osv. Hun fik rigtig mange stemmer, men kom desværre ikke ind.

Radikale Venstre sidder i regeringen. Før var det Venstre og Konservative med støtte fra Dansk Folkeparti.

Deres 4 hovedpunkter er:

  • Udlændingepolitik, som er noget der betyder meget for Samira

Radikale Venstre går op i, at udlændinge og indvandrere har det godt i Danmark og bliver behandlet på lige fod med alle andre. De har råbt meget op mod den tidligere regering, fordi de har lavet mange stramninger på området.

Venstre og LA har også en individuel profil, hvad er forskellen på dem og Radikale? Venstre og LA går er Liberale, mens Radikale er social-liberale; åbne grænser og lukkede kasser kontra social ansvarlighed / grænseløs kærlighed / virksomheder har brug for mangfoldighed

Samira mener, at asylansøgere skal kunne bo og arbejde uden for asylcentrene. Hun synes at se mennesker i asylcentre er ligesom at se dyremishandling, hvor dyrene bliver sat i bure og bliver skøre. Sådan kan vi ikke behandle mennesker

Ift. stemmeret. Hvis man bor i Danmark synes Samira, at man skal have lov til at stemme. Hurtigst muligt, især til kommunalvalget. Hun har nogle tal med kvinder er bedre til at stemme end mænd. 68 % stemmer til kommunalvalget, men kun 37 % af etniske stemmer og kun 36 % af deres børn stemmer. Og det er bekymrende. Det er synd for Danmark og det er synd for borgerne.
En indvandrer der har en lang videregående uddannelse stemmer på samme niveau som en dansker, der kun har gået i folkeskole, dvs. 56 %.
Stemmeprocenten er også faldet i København.
Det skaber A og B hold. A-holdet er danske, højtuddannede kvinder i 40erne. B-holdet er unge, lavtuddannede 1. og 2. generation, især drenge.

Kvinderne klarer sig også bedre i uddannelsessystemet, drengene klarer det rigtig dårligt. Også danskerne. Og det har nok noget med hvordan vores folkeskole er indrettet. Den er indrettet til at sidde stille og lytte og det er svært for drengene.

  • Skattepolitik, som betyder noget for Samira, blandt andet fordi hun læser økonomi

Skattesystemet skal indrettes, så det kan betales at arbejde. Det skal være en belønning. Men det skal aldrig gå ud over velfærden.
Pengene kan hentes på effektivisering af den offentlige sektor (mindre papirarbejde), grønne afgifter, skat på bolig.

  • Uddannelse

Spørgsmål: hvad med praktikpladser? Det er svært at finde nogen.

Der er lige kommet en aftale på plads, der skal sikre flere praktikpladser, men Samira kan ikke huske de præcise tal.

  • Klima

Vi skal have mere grøn energi og vi skal have mere beskatning på forurening.

Spørgsmål

Hvorfor kom du ikke ind, hvis du fik mange stemmer i Roskilde?

Fordi Radikale Venstre i Roskilde havde listeopstilling. Listeopstilling betyder, at alle de stemmer, der ikke er personlige stemmer går til den der står nummer 1 på listen. Samira stod nummer tre. Hun fik flest stemmer, men fordi hun ikke stod nummer 1, kom hun ikke i Byrådet. Det er ikke normalt for Radikale Venstre at have ”listeopstilling” og de bruger det heller ikke mere, fordi de synes det er udemokratisk. Nogle andre partier gør det stadig, derfor betyder personlige stemmer meget, for den der får flest personlige stemmer, er den der kommer ind.

Hvorfor er der 18 kandidater når alle ikke kan komme ind?

–          Grunden til at man har 18 kandidater selvom ikke 18 kommer ind er blandt andet fordi, at nummer 18 på listen nok har familie og venner, der vil stemme og de stemmer går så til partiet. Nogle partier har ”listeopstilling”

Hvorfor skal vi åbne grænserne for arbejdskraft, når vi har arbejdsløshed i Danmark?

–          Vi skal også tænke langsigtet, på lang sigt kommer vi til at mangle arbejdskraft fordi vi får mange flere ældre, der går på pension og ikke særlig mange unge, der skal tjene penge til det danske samfund.
Der er også nogle eksperter i udlandet, som vi ikke har i Danmark, men har brug for, for at skabe arbejdspladser i Danmark. FX skaber et nyt job til ingeniør fire nye job til danskerene.

I går ind for skattelettelser, men hvor skal pengene så komme fra, til fx danskundervisning?

–          Det skal kunne betale sig at gå på arbejde, for den der kan. Kontanthjælpen må ikke være højere end, hvad man kan få for at gå på arbejde. Vi får meget for skatten, sygehuse, uddannelser ogsv.
Vi kan gøre det mere effektivt. Hvis lærerne, lægerne, hjemmehjælperne, pædagogerne osv. skal lave mindre papirarbejde og stoler mere på vores offentlige ansatte, så er der penge at hente.

Samira siger, at udlændinge er en gave for Danmark. Jeg forstå ikke, hvorfor at udlændingene er en gave for Danmark, vi bruger så mange af Danmarks ressourcer er en gave.

–          En ting er penge. Alle i det danske samfund koster penge. Børn koster børnehave, skole, uddannelse, pension osv. Når jeg taler om gave, taler jeg om mangfoldighed og kultur

Når fx man på arbejdspladser har mangfoldighed, kan man se de tjener mere, fordi man pga. sine forskellige baggrunde, kan se tingene på forskellige måder.

Kommentar fra publikum: Jeg føler, jeg er en gave til Danmark. Jeg kom til Danmark i 70erne, sammen med gæstearbejderne. Gæstearbejderne der kom i 70erne og knoklede og blev nedslidte. Se hvor langt Danmark er kommet i dag, men man har glemt gæstearbejdernes indsats.

Hvordan vil Danmark skaffe arbejdspladser?

–          Det er jo en verdenskrise, der har ramt Danmark. Det er ikke isoleret i Danmark. I sådan en krise skal man kunne tænke kreativt. Og vi skal tænke kreativt. Tænke på ”grønne jobs”, tænke på nye, anderledes uddannelser.
Vi er i Radikale optagede meget af, at folk får en uddannelse man kan bruge til noget. Hvis folk ikke får en uddannelse, kan man ikke få et job. De ufaglærte job er rykket til udlandet. Alle skal ikke have en akademisk uddannelse, men alle skal have en uddannelse.

Jeg har fået at vide, at vi ikke vil have råd til at bo i vores lejlighed, hvis jeg stemmer på Radikale

–          For at give skattelettelser kan man se på, hvor man ellers kan få penge. Grønne afgifter

–          Man kan også beskatte grund. Hvis man beskatter for hårdt på arbejde, så flytter folk væk fra landet. Men hvis folk køber et hus, har de tit også mange penge og så kan man godt beskatte dem for deres grund, for grunden flytter ingen steder

–          Der er også rentefradraget. Det er sådan, at man hvis man tager lån til at købe en bolig, så får man en rabat på sin skat, fordi man har et lån. Den rabat betaler den danske stat med vores allesammens skat. Det vil sige, at ens nabo er med til at betale en for at tage et lån. Det er uretfærdigt. For 20 år siden var den ”rabat” på 80 %, nu er den på 33 %, så den er alligevel faldet meget. Regeringen og Radikale sætter det mere ned for at få råd til velfærd og skattenedsættelse. Men ikke på én gang. Det kommer stille og roligt

Der er forsvundet mange jobs, hvorfor giver det så mening at lave sænkning på skat?

–          Det handler også om at få virksomhederne til at blive i Danmark. Det gør man også ved lavere skat.

Hvad er Radikale Venstres holdning til finansielle transaktioner?

Radikale Venstre er kendt som et lønmillionærparti, er det rimeligt?

–          Der er nok nogle der vil sige, at vi er et parti for højtuddannede og højtlønnede. Men det er nok mere Liberal Alliance, de får også penge af virksomhederne og deres politik er rettet til dem, der tjener flest penge. Radikale Venstre laver politik for den brede befolkning, men er måske ikke så gode til at fortælle det. Enhedslisten og Dansk folkeparti er gode til at fortælle om deres politik.

Vi føler os skyldige, når indvandrepolitikere skifter parti

–          Jeg ærgrer mig også rigtig meget. Der er mange der spørger mig, ”hvornår skifter du parti?”. Og det gør jeg ikke. Jeg har meldt mig ind i Radikale Venstre. Hvis jeg meldte mig, så var det fordi, at det skiftede værdier rigtig meget. Men det tror jeg ikke det gør. Hvis man bare er medlem eller vælger og ens parti ændre sig, så skal man stemme på nogle andre. Men hvis man er politiker i et parti, så synes jeg, at man skal blive og kæmpe for, at partiet kommer tilbage på rette vej.

Det er en forkert tankegang at være i politik for at få en karriere. Det skal være fordi, man kæmper for noget.

2 kommentarer

  1. Hjælp Kontakt Samira Nava. Virkelig har brug for hendes hjælp.

  2. Author

    Kære Palina, jeg har send beskeden til dig på din mail. Mvh

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *