Integrationspris Forum 2011

Integrationspris Forum 2011

Talskvinde for Verdens kvinder i Danmark Alma Bekturganova Andersen har deltaget i Integrationspris Forum 2011 i Vejle. Her har hun igen rejste et af de emner, som foreningen kæmper for, nemlig bedre sprogudviklings muligheder for veduddannede udlændinge.

På workshoppen ”Medarbejder og medborger – nye veje for danskuddannelser for voksne udlændinge” har hun bidraget med viden om de særlig behov for dansk sprog, som højt kvalificerede indvandrere har.

Hun har primært sat fokus på kvinder, som er kommet til Danmark gennem familiesammenføring fra de tidlige sovjetiske republikker. De fleste af dem har gode uddannelser fra hjemlandet, en stor motivation til at komme ud på arbejdsmarkedet så hurtigt som muligt, og deltager aktivt i foreningslivet. Men samtidig er det langt fra alle, der er aktivt søgende i forhold til relevante job. Mange mangler en tro på, at det kan lykkes og opgiver på forhånd. De har erfaringer og viden, de er fagligt stærke, men er sproghandikappede og på grund af deres sproghandikap kan de ikke konkurrere med etniske danskere.

Samtidig er foreningen stærkt overbevist om, at sproglige barrierer opleves af de fleste udlændinge, der kommer til Danmark. Deres succes i integration og medborgerskab er meget afhængig af mulighederne for en konsekvent forbedring af deres danskkundskaber. Problematikken, som foreningen oplever, kan godt perspektiveres til andre indvandregrupper.

Foreningen identificerer ikke blot sprogbarrieren som et problem på individniveau og mener, at problemet også kræver medvirken fra det omgivende samfund. Det gavner ikke det danske samfund, at der er for mange højtuddannede nydanskere, som ikke kan komme til at bruge deres potentialer og kvalifikationer optimalt. Vi tror ikke, at myndighederne har noget overblik over, hvor meget og hvor ofte nydanske får stress på grund af problemer med sproget. På grund af problemer med sproget mister mange indvandrere selvtilliden og får ikke anerkendelse fra deres kolleger. Mange ideer kan ikke iværksættes, fordi de undervurderes, når de udtrykkes på et svagt dansk.

Sprogbarrierer er et strukturelt problem. Uanset hvor gode karakterer man har fået, er det ikke nok at bestå Danskuddannelse 3. Det gør ikke en klar til en til at vise sit potentiale på en akademisk arbejdsplads, i offentlige debatter osv.

Verdens kvinder i Danmark har på workshoppen på integrationsdagen fremført et konkret forslag som kan hjælpe til med at ændre situationen. Foreningens medlemmer oplever, at der er en stor kløft imellem DU3 modul 5 og DU3 modul 6 (Studieprøveniveau). Det er ikke alle, der egner sig til den prøve, heller ikke alle danskere for den sags skyld, for det er ikke kun en sproglig prøve, men mest af alt en studieforberedende prøve med en stærk akademisk karakter. Man kunne lave et “erhvervsmodul” som parallel til studieprøven. Sproget skal være på højt DU 3 niveau – men det behøver ikke være så studierettet.  Det skal være mere erhvervsrettet mod relevante job-funktioner for folk som allerede har en uddannelsesmæssig ballast.

Til sidst delte Alma sine bekymringer med deltagerne i forhold til nydanske akademikere. Der er flere og flere virksomheder som har sprogundervisning for deres medarbejdere, men hvem kan hjælpe medarbejdere som har akademiske stillinger? De er som regel enkelte personer på forskellige offentlige institutioner, som kun kan samles i en større gruppe i fagforeningsregi. Så et andet konkret forslag fra Verdens kvinder i Danmark er, at kommunerne indgår i et partnerskab med de faglige organisationer som fx DJØF og Dansk Magisterforening om at udvikle et sprogligt videreuddannelsesforløb, der bygger oven på Danskuddannelse 3. Kurserne skal være skræddersyede og tilpassede til de behov de forskellige udlændinge har, som ansatte i den offentlige forvaltning, det være sig udtalevanskeligheder, grammatik, skriftlig fremstilling eller samtale. De skulle også gerne virke kvalifikationsfremmende og integrationsfremmende – for det højner både det faglige og det sociale niveau at kunne bedre dansk. Det giver også mange plusser på selvtillidskontoen. Derfor foreslår Verdens kvinder i Danmark, at Kommunerne går forrest med at udvikle og udbyde en sproglig efteruddannelse på forskellige niveauer, samt mere nuanceret jobtræningstilbud for nydanskere med høj uddannelse. En sprogmentor ordning skal sammen med yderligere afklaring og opkvalificering også tilbydes de ledige udlændinge, som er færdige med deres integrationsprogram og ikke modtager sociale ydelser.

Foreningen tror at investering i flere og bedre sprogkurser, som efteruddannelse, også vil kunne reducere de omkostninger, som det offentlige bruger på behandling af stress og højt sygefravær, væsentligt. Mangfoldighedsledelse giver positive resultater på bundlinjen. Det vil give et positivt afkast både for det danske samfund og for den enkelte virksomhed eller arbejdsplads. Verdens kvinder i Danmark kan komme med mange eksempler på at samfundet kan drage nytte af vores personlige viden og værktøj. Kort sagt – sæt ord på vores kompetencer.

1 kommentar

  1. Pogalui stoit vstupit k vam v organizatsuj,esli vu vserjez podnimaete etu problemu.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *