”Mit hjerte vil altid være der, hvor folk er lige!”
Verdens kvinder i Danmark inviterede d. 28. august Nilgun Suner og Trine Henriksen fra Enhedslisten til at fortælle om partiet, dets værdier og visioner.
Nilgun lagde ud med at fortælle hendes personlige, erindringer om at komme til Danmark fra Tyrkiet som 4-årig og om hendes opvækst i Danmark. Hun havde en oplevelse af, at indvandrere fra Tyrkiet blev degraderet og set ned på, hvilket for mange har resulteret i et mindreværd. Det var meget vigtigt for Nilguns forældre, at deres børn fik en uddannelse og et bedre liv end dem selv. Mange kommunister flygtede dengang fra Tyrkiet til Danmark. Nilguns mor tog hende og søsteren med til kvindernes kamp i kommunist partiet, fordi de skulle kende deres rettigheder.
Det var meget naturligt for Nilgun at tilslutte sig Enhedslisten, da hun havde en oplevelse af, at alle i partiet var ligeværdige. Enhedslisten siger ifølge Nigül, at uligheden er uretfærdig. Og det er netop blevet hendes mærkesag at kæmpe for ligheden i samfundet.
Den anden repræsentant, Trine Henriksen, sidder pt. i Byrådet i Gladsaxe, hvor hun er meget aktiv, hvad angår miljø og fagforeningsarbejde. Hun synes det er problematisk, at arbejdsløse er blevet gjort til andenrangs borgere. Ifølge Trine, handler Enhedslisten om, at der er plads til alle og skabe mulighed for, at man kan blive lige.
Efter de indledende oplæg startede en livlig debat. Der blev dels sat spørgsmålstegn ved, om Enhedslisten kan løse konkrete problemer på indvandreområdet som et idealistisk og dels blev det debatteret om der virkelig er plads til alle i Enhedslisten fordi, man skal kunne debattere på et højt fagligt niveau.
Det er alle kamp at kæmpe for lighed, ikke kun politikernes. Nilgun understregede hvor vigtigt det, at vi kæmper vores egne kampe, der hvor vi er i hverdagen.
Det var et dejligt positivt og inspirerende møde, som afsluttede vores projekt ”Indvandrere kvinder, som vil stemme.” Verdens Kvinder i Danmark gennemførte projektet for at øge indvandrerkvinders viden om, og aktive deltagelse i politik i København.