Mødet med venstrepolitikeren

Den 30. april 2012 mødtes Verdens kvinder i Danmark for første gang i det nye projekt: Indvandrerkvinder, som vil stemme! På det første møde havde vi besøg af venstrepolitikeren Dzeana Jennah Secic. Hun kommer oprindeligt fra Bosnien og hendes uddannelsesbaggrund er indenfor pædagogik og kommunikation. Da Dzenana kom til Danmark fandt hun hurtigt ud af, at hendes uddannelse ikke kunne bruges i Danmark. I det bosniske miljø følte hun en barriere, som var resultat af en opgivende tone og forlod derfor det bosniske miljø til fordel for at involvere sig mere i det danske samfund og skabe en ny tilværelse blandt danskere. Det lykkedes og hun er nu politisk aktiv i Venstre i lokaludvalget sjette kreds (København) og arbejder som journalist på et bosnisk program på TV-Bella og for en tyrkisk avis . Hun kommer fra et borgerligt hjem og derfor virkede det meget naturligt at støtte Venstre. Det første Dzenana så, da hun landede i Danmark var et billede af Anders Fogh Rasmussen, som lige havde vundet valget. Dzenana lægger vægt på personligt ansvar, frihed og mener, at individ og individualisme er vigtigere end systemet. Generelt om partiet Venstre siger Dzenana: Der er plads til mangfoldighed, frihed til at tale og der er topstyring. Efter Dzenanas præsentation var der mulighed for at stille spørgsmål til hende som politisk aktiv i Venstre. Vi kom omkring mange forskellige emner som indvandrerkvinders beskæftigelse på arbejdsmarkedet, forskellen på LA og Venstre, hendes personlige mål som politisk aktiv etc.   En af Dzenanas mærkesager er beskæftigelse for flere kvinder med indvandrerbaggrund, som ikke bruger deres uddannelse og hun ser gerne flere indvandrere i topchefstillinger. Hun er til gengæld blevet træt af, at kvinder bruger etnicitet som undskyldning for ikke at kunne få job. Dzenana har den holdning, at man må kæmpe sig vej op gennem systemet for at opnå det, man vil. Det er vigtigt med netværk for at kunne få et job. Netværk behøver ikke at hænge sammen med solidaritet, da begrebet lyder kommunistisk i hendes ører. Hun vil ikke tvinges til at være solidarisk fordi hendes personlige frihed betyder mere end fællesskabet. Vi mødes næste gang d.7.maj kl.18.00-20.00.Vores gæst er Aihua Yan , som er medlem af Socialdemokraterne. Hun vil forklare om partiets program, dets værdier og hvorfor hun synes at det er vigtigt at stemme. Vi vil også gerne høre hendes mening om hvordan vi indvandrerkvinder kan have indflydelse og påvirke aktuelle spørgsmål i det danske samfund. Mødet er åbent for alle etniske minoritetskvinder uanset om man er medlem af foreningen eller ej.

Deja una respuesta

Tu dirección de correo electrónico no será publicada. Los campos obligatorios están marcados con *