Sandshow Jorden rundt

Hvem siger at sand behøver at være tørt? Den russiske animationskunstner Olga Elisejeva formår at skabe et eventyrligt og dragende univers, kun ved hjælp af en håndfuld sand og en lystavle. Sandets skygger på tavlen projiceres op på en storskærm og publikum forundres og fascineres af Elisejevas elegante og evigt foranderlige illustrationer.

Olga Elisejeva bor i den russiske by Tula 200 km. syd for Moskva. Hun har flere forskellige slags sandshows i sit repetoire. Hun optræder ofte til bryllupper i hjemlandet og har også deltaget i flere internationale festivaller. Emner som miljø og eventyr ligger hende særligt på hjerte.

Foreningsmedlem Elena Shinkareva har taget initiativ til at invitere sin fantastiske veninde Olga Eliseeva fra Rusland og vise hendes kunst- sandshow i Danmark: i København og på  Frederiksberg. Efter showet kan alle selv prøve kræfter med sandtegning. Olga Eliseva instruerer i teknikken og forklarer hvordan lystavlen virker.

Olga Eliseeva har planner om at komme til Danmark igen i maj måned.  Hun vil bl.a. vise en præsentationsvideo for foreningen med sandkunst, som vi har bestilt hos hende.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *