I Frivillighedens Dag

Den 30. september var det de frivilliges allerførste nationale flagdag. Dagen blev fejret i stor stil i København, hvor der var et stort program i hele byen.

Verdens kvinder i Danmark deltog også

For det første deltog vores medlemmer Maria Serdobolskaya, Alice Moreira og Alma Bekturganova på Frivillighedesfestivallen i Korsgadehallen. Vi har fortalt om vores projekter, vores ydelser og har solgt vores julekort. Alt, hvad vi har indsamlet fra salget går til at købe nytårsgaver til HIV inficerede børn i Osh (Kirgisistan). Her fik vi en masse gode kontakter og interaktioner, både med andre frivillige, men også med nysgerrige borgere.

For det anden deltog vores medlem Lena Boel i Mangfoldighedsfredagsbar, som blev arrangeret af vores samarbejdspartner Foreningen Nydansker. Det var et uformelt arrangement med mulighed for at netværke med andre fagpersoner, virksomhedsrepræsentanter og frivilligt engagerede personer, der alle gør en aktiv indsats for at skabe et mere mangfoldigt arbejdsmarked.

Endelig deltog Kozetta Katerina Timoha Tondere, Maria Serdobolskaya, Alma Bekturganova og Lena Boel i den store frivillighedsfest på Københavns Rådhus i Rådhushallen. Her mødtes 300 frivillige, borgmestre og politiske repræsentanter for at fejre frivilligheden i fællesskab. Foreningens forkvinde Alma Bekturganova Andersen var iblandt de 56 nominerede til prisen for “Årets Frivillige Ildsjæl” 2011, der gik til Mohammed Sahmi fra Copenhagen Muay Thai på Nørrebro. Tillykke fra Verdens Kvinder i Danmark.

2 kommentarer

  1. Meget godt at reaktionen på begivenheder kommer så hurtigt og med billeder. Godt gjort!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *