Tosprogethed hos russisk-danske børn

Tosprogethed hos russisk-danske børn

Vores møde i ”Den dygtige mandag” den 14. maj startede med et oplæg fra ekspert Kirsten Fischer, som fortalte om tosprogethed hos børn. Kirsten understregede, at børn bliver født med evnen til at lære sprog – og ikke bare et sprog men to eller flere sprog. Selv helt små spædbørn kan hører forskel på lyde. De vigtige pointer vedr. sprogudvikling er:

• at forældrene bliver enige om hvilket, eller hvilke sprog barnet skal lære – og som minimum respekterer hinandens sprogvalg. Dette skal helst ”afklares” før barnet er født.
• at forældre med hver sit modersmål ikke konkurrerer om sprogene.
• At barnet har en positiv (!) sproglig kontakt med de mennesker, der er omkring det.
• Sproget udvikles langsomt og husk – sproget udvikles gennem hele livet.
• Man lærer aldrig helt det samme på to forskellige sprog.

Der er flere mulige problemer ved to eller flersproget opdragelse:
• Den meget stærke et-sproglighedsnorm i Danmark
• Det kræver en stor indsats fra forældrene – især at udvikle modersmålet ud over småbørnsalderen
• Nogen børn vil ikke tale forældrenes modersmål – det kan man som forældre blive meget kede af – men basis for det aktive sprog er der.
• Bekymring over ”sprogblanding” er unødvendig – børn bruger de sproglige ressourcer de har.
• Manglende forståelse og opbakning fra personalet i vuggestue, daginstitutioner og/eller skole. Stil krav!
• Barnet har brug for sprogligt input, sprogstimulering både på modersmålet og på dansk på et godt niveau – det kræver en forældreindsats.

Argumenter for tosproget opdragelse
• To – og flersproglighed giver barnet flere muligheder
• Veludviklet tosprogethed styrker barnets tænkning og intellektuelle udvikling og fleksibilitet
 Tosprogethed styrker kommunikationen i familien – mellem forældre og børn og med andre f.eks. bedsteforældre og venner fra hjemlandet.
• Udvikling af ét sprog styrker udviklingen af det andet.

Russisk og dansk tilhører samme sprogfamilie.

Sprog er først og fremmest et middel til kontakt med omverden. Sproget er forbundet med og hænger sammen med hele barnets udvikling, følelsesmæssigt, social, intellektuelt. Alle sanser er i spil når det lille barn ”udforsker” sine omgivelser.
Afslutningsvis tilføjede Kirsten, at hun mener, at tosprogethed eller flersproglighed er ”en gave for livet”.
Kirsten Fischer har desuden anbefalet følgende bøger:

Isager, Mette og Mygind Jørgen. Spørgsmål om sprog: Information til 2-sprogede børns forældre. Kan lånes på biblioteket.

Holmen, Anne og Normann Jørgensen J. Tosprogede børn i Danmark: en grundborg. Hans Reitzels Forlag, 1993

Klausen Lis og Hodal Gry. Styrk dit barns sprog: 0-3 år. Dafolo2008. Der findes også yderligere udgave om fra 3-6 år og 6-9 år. Kan bestilles på Dafolo.

Efter den danske del af mødet startede vi vores diskussion på russisk. Lilia Hairullina er mor til to børn, som taler både russisk og dansk. Lilia fortalte om sine erfaringer. Hun var enig i, at tosprogethed kræver en indsats fra forældrene, og denne indsats skal baseres på tålmodighed og kærlighed. Det hjælper desuden at tage til hjemlandet og bruger tid der, med bedsteforældre m.m.
Leila Hjort, som er underviser i det ”Russiske hus” i Valby, har fortalt om stedets tilbud til russisk talende børn, samt sine erfaringer på området. Leila rådede bl.a. andre forældre til ikke at tilpasse russiske fortællinger til barnets alder, men i stedet at tilbyde sproget i dets variationer og forskellighed.

Julia Cherepanova anbefalede bøgerne:
Елена Маден Наши трехъязычныем дети.
Tracey Tokuhama-Espinosa Raising Multilingual Children: Foreign Language Acquisition and Children.

Mødet afsluttede med en åben diskussion, hvor deltagerne delte deres erfaringer og oplevelser.

2 kommentarer

  1. Det kan give en stor fordel og endnu mere – forspring – i barnets udvikling, hvis barnet lærer at beherske sit modersmål både mundtligt og skriftligt.
    Min søn var 3 år gammel, da vi havnede i Danmark. I børnehaveklassealderen begyndte vi med at vise ham det russiske alfabet og han begyndte med at læse på russisk. Da det kom tiden til at lære det danske ( i 1.klasse), var det ikke noget problemer for sønnen, fordi han allerede havde fornemmelse af, hvordan bogstaverne kan kobles sammen, hvordan det var – at læse.
    Han var eneste i sin 9. klasse, som fik 13 for diktat. I dansk. Og han var en af de to elever, som fik højeste karakterer i mundtlig dansk. Han kan stadigvæk læse og skrive på russisk, ikke fejlfrit, men godt nok. Ovenpå kom der engelsk og spansk.
    Jo flere sprog, jo bedre. Det er simpelthen en gave at kunne sit modersmål.

  2. Min søn er 8 år og snakker kun en sprog, og det er dansk. Det giver nogen problemer når han skal kommunikere med min russisktalende familie. Men sådan er det. Min datter er 18, hun snakkede russisk de første 6 år af sit liv, startede at snakke engelsk da vi flyttede sammen med min mand, og efter 4 år på engelsk flyttede vi til Danmark. Hun var 11. Nu snakker hun dansk, læser på engelsk, og prøve at ikke glemme russisk. Men hun glemmer det alligevel, selvom vi brugt masse af tid til russiske timer her i Danmark.

    Jeg synes det er dejligt hvis barn kan snakke mange sprog. Men jeg synes ikke at det er et katastrofe, hvis barn snakke kun et sprog;=)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *