Vi er her igen med et nyt referat fra det femte kaffemøde inden for projektet ”Med venlig hilsen – fra Nørrebros kvinder til Folketinget”, hvor Marianne Jelved (RV) gæstede os i starten af maj. Vi behøver ikke at bruge mange ord til at beskrive sådan en stor person som Marianne. Vil blot sige, at hun er nærmest en legende i dansk politik. Hun har været leder for Det Radikale Venstre i mange år og i dag er uddannelses- og integrationsordfører, hvis ”drivkraften i hendes politiske engagement er hendes overbevisning om, at vi kan forandre verden, så den bliver mere sikker og mere retfærdig for flere mennesker”.

Marianne Jelved, som sagt i begyndelsen, er en stor person i dansk politik og med hende kunne vi snakke om alle mere eller mindre spændende emner indenfor politik. Vi havde lige fra starten en opfattelse, at hun lyttede til os på en meget stille og rolig måde. Ingen stress. Det er en dejlig følelse for nydanske kvinder, at en respektfuld storhed som Marianne finder tid og vilje til at møde dem, der hvor de er. Vi fik udover de almindelige emner som partiets politik og budskaber, pointsystem og højtuddannede indvandrere på arbejdsmarkedet, snakket om, hvornår man er dansk, danskerne som den lykkeliste befolkning i verden, blokpolitikken, valg m.m. I de næste par afsnitter, kan du læse mere om det.

Kaffemøde blev åbnet med et spørgsmål om Radikales politik. Minoritetskvinderne kendte godt til fx Dansk folkepartis, Socialdemokraternes og Venstres politik, men de var ikke helt klare over, hvad og hvor de har Radikale. Marianne kunne godt se problemet og selv indrømmede, at partiet havde været dårlig til at formidle budskaberne, selv om det er et parti, der blev oprettet for 100 år siden og altid kæmpet for åbent land. Partiet har altid arbejdet internationalt, da fred og sikkerhed er vigtige ifølge deres principper. ”Mennesker skal kunne bevæge sig frit i verden. Unge skal rejse ud i verden, uddanne sig og blive klogere og forhåbentlig komme hjem igen”, forklarede Marianne Jelved nogle af grundtankerne i RV.

”Mennesket skal kunne klare sig selv”, er et andet meget tydeligt budskab fra RV, men det undrer både RV og os, at fx de fattigste og svageste i samfundet ikke stemmer på RV og mange oplever partiet som elitæres parti. Som et godt eksempel på, at RV også kæmper for de to nævnte grupper i samfundet er fleksjob, der er RV´s opfindelse.

Der skal fremhæves, at partiet går op i sociale relationer og uddannelse, og det er et væsentligt punkt på dets program. En af EMKR´s deltagere stillede et undrende spørgsmål om afskaffelse af skolepraktik. Marianne Jelved svarede, at ”der var kommet misbrug af skolepraktik, men vi fik skaffet flere praktikpladser, da man kan oprette praktikpladser efter behov.”

Minoritetskvinderne var nysgerrige om at høre Mariannes og RV´s holdning til fleksjob og efterløn. Svaret lød klart, at alternativet i forhold til fleksjob er førtidspension, dog er det bedre at få fleksjob end at gå på førtidspension at miste bl.a. det sociale liv. Med hensyn til efterløn mener RV, at der skal være mulighed for at trække sig fra arbejdsmarkedet og partiet har en ordning, de kalder for en senior pension. EMKR´s kvinder spurgte Marianne for 117 gang, hvem de peger på som statsminister og hun svarede igen og igen Helle Thorning-Schmidt. RV er ikke altid enig med Socialdemokraterne, derfor kommer med forskellige spørgsmål til S, dog fastholder, at de peger på Thorning-Schmidt som statsminister.

For os var det usædvanligt at høre en dansk politiker sige, at det er vigtigt for Danmark, at der kommer flere og flere indvandrere set i perspektivet, at landet på et tidspunkt kommer til at mangle arbejdskraft, da der er flere og flere som går på pension, og færre og færre vil være til at tjene penge for Danmark så. Marianne kom med nogle positive eksempler såsom servicevirksomheden ISS og andre mindre firmaer i servicebranchen, der helt eller delvist er afhængige af indvandres ressourcer. Alt i alt skal Danmark være et attraktiv land at bo i, men det går altid i modsatte retning, se bare på pointsystem. Ifølge RV er det grundlæggende forkert med dette, da ”personlig frihed er ukrænkelig, står der i Grundloven”, lød det klart fra vores gæst. ”Vi har aftalt, at mennesker der vil arbejde, ja-der er et system, men ægtefæller skal ikke igennem pointsystem. Det er folks privatliv,” forsatte hun. Ingen såkaldt nytteværdi skal ægtefællen præsentere for at kunne komme til Danmark, hvis det står til RV.

Til sidst hørte vi igen Marianne Jelved sige, at de aldrig kunne drømme om at pege på den her regering. De fleste kvinder fik så et bredt smil på læberne.

”Verdens kvinder i Danmark” og EMKR siger et stort tak til Marianne Jelved. Det har været en fornøjelse for os at tale med hende. Vi håber at mødes igen på et andet tidspunkt og måske under andre omstændigheder.

Næste gang arrangeres møde, der finder sted den 8.juni 2011, med Vivi Kier fra det konservative folkeparti.

Medlemmerne af Verdens kvinder i Danmark Lena Boel, Polina Ottesen, Tatiana Sydorova, Tanja Bushmeleva, Suriya Ponzani, Marina Pedersen, Kozetta Katerina Tønder, Karlygash Amandosova deltog meget aktivt i mødet med Henrik Dam Kristensen, som er folketingsmedlem for Socialdemokraterne. Han er integrationsordfører i partiet og fhv. minister. Mødet fandt sted den 18. januar 2011 i VerdensKulturCentret på Nørrebro i forbindelse med projektet ”Med venlig hilsen – fra Nørrebros kvinder til Folketinget”, som foreningen gennemfører i samarbejde med Etniske Minoritetskvinders Råd.Der var tre punkter på programmet:1. Hvad betyder integration for Socialdemokratiet?2. Hvorfor er Socialdemokratiet initiativløst, når det kommer til indvandrepolitik? 3. Diskussion om Socialdemokratiets forslag om pointsystem.Mht. punkt 1 blev Henrik Dam Kristensen bedt om, at forklare nærmere betydningen af integration for Socialdemokratiet. Han indledte samtale med at sige, at ” et ønske om at blive en del af samfundet er det vigtigste”. Endvidere mente han at en af de ting, som var af yderst betydning for integration, var at indvandrere lærer det danske sprog. Det er nemlig betydningsvis mere vanskelig at blive en del af samfundet uden at man taler sproget. Man skal også være indstillet på de danske værdier, som demokratiet, ytringsfrihed, ligestilling, skole – hjem samarbejde, foreningslivet osv.  Nytilkomne skal også bidrage til det danske samfund gennem uddannelse eller arbejde, og på den måde får en chance til at lære sprog på flere måder, dvs. på skolebænken og fagligt sprog med ”gammeldags” danskere. Han sagde også at han var klar over at det danske uddannelses system også skal indstilles og justeres lidt i forhold til indvandrere.  Der er nemlig mange mennesker, der kommer med forskellige slags uddannelser fra deres respektive lande, som de ikke rigtigt kan bruge i Danmark. En af løsningerne for det problem med udenlandske diplomer kunne være merit, foreslog vores gæst.Kvinderne var ikke helt tilfredse med Henriks svar og deres kritik var, at samfundet giver alle de lavtlønnede jobs til indvandrere, såsom pædagog, sygeplejerske eller tømrer.  Henrik mente dog selv, at det var paradoksalt, at Danmark efterspørger akademiske uddannelser, men udnytter ikke de ressourcer, der allerede er her i landet. Som noget positivt i dansk integrationspolitik fremhævede en af kvinderne Integrations- oplæringsstillinger (IOS), men desværre glæder det ikke i hele landet, men kun i få kommuner.Mht. punkt 2, sagde Dam Kristensen at han var klar over at Socialdemokratiets indvandrepolitik i 90erne har slået fejl og at partiet tager det fulde ansvar for det. Efter han blev spurgt om det var årsagen for deres mere tilbageholdende rolle i indvandrepolitik i dag, sagde han at han ikke var enig i, at S ikke havde betydningsfulde rolle i indvandrepolitik i dag. Han mente nemlig at de arbejder meget aktiv på det.  De har mange forskellige initiativer, især i forhold til familiesammenføring og uddannelse, men han sagde også at de måske ikke får så meget plads i medierne som, for eksempel DF, fordi de fokuserer mere på det positive, og ikke så meget på problemer og skandaler.I forhold til punkt 3 forklarede Dam Kristensen mere om Socialdemokratiets forslag til pointsystem med fokus på familiesammenføring. Deres forslag går nemlig ud på at man skal opfylde 2 ud af 5 krav, som er meget mere realistiske end de regler som er inkluderet i den aktuelle forslag fra regeringen. De går heller ikke så meget op i at man skal være højtuddannet for at have mulighed for at komme i Danmark, men man lægger vægt på at man har beskæftiget sig med arbejde (uanset om man er håndværker eller akademiker) og at man har været aktiv i sit eget samfund. Fra publikum kunne vi høre meninger som, at ”nuværende krav til permanent opholdstilladelse er helt umulige at opnå”!Foreningen takker Henrik Dam Kristensen for et hyggeligt og konstruktivt kaffemøde.

Det var det første kaffemøde i projektet ”Med venlig hilsen – fra Nørrebros kvinder til Folketinget”, hvor ”Verdens kvinder i Danmark” er samarbejdspartner med Etniske Minoritetskvinders Råd. Mødet fandt sted den 13.december 2010, hvor kvinderne havde diskuteret tre punkter med gæst:1. Gebyr for tolkebistand fra personer, der har boet her i landet i mere end 7 år 2. Uddannelse og tidsbegrænset opholdstilladelse 3. DF politik og unge indvandrere.Mht. punkt 1 mente Martin Henriksen, at personer efter 7 års ophold i Danmark burde være så gode til dansk, at de kan kommunikere med de danske myndigheder uden tolk, dog med en undtagelse – personer med handicap skulle ikke betale gebyr. Der opstod en livlig debat mellem Martin og kvinderne og meningerne var delte. En sygdom eller en efterfølgende behandling kan nemlig være komplicerede og så blokere for en kommunikation mellem patienten og lægen, hvor der måske uden tolk vil opstår en livsfarlig situation for patienten. Martin mente heller ikke at de ældre mennesker som kom til Danmark som 60 eller 70årige skulle være undtaget fra reglen.Punkt 2 handlede om pointsystem. Martin talte om, at indvandrere skal ud på arbejdsmarkedet og på den måde bidrage til det danske samfund. Han mente ikke, at DF er skyld i radikaliseringen, der i øjeblikket er meget synlig i samfundet. Spurgt efter hans mening om de faktorer der bidrager til radikalisering i det danske samfund, Martin sagde at det er først og fremmest islam man skal give skyldt til.Flere kvinder gav indtryk af, at det er umuligt at opnå permanent opholdstilladelse, hvilket Martin var uenig i. Efter hans opfattelse er dansk statsborgerskab en gave for en indvandrer. Derefter opstod igen en heftig diskussion hvorvidt dansk pas er en gave eller noget man har tjent? Debattens deltagere kunne ikke blive enige, men det var spændende at høre så mange, tit modsatte holdninger til dansk pas og nye krav.Sidste punkt omhandlede DF´s politik og unge indvandrere. Problemet er, at mange 3. generations indvandrere ikke betragter sig selv som danske. Grundet dårlige historier på forsider i danske medier føler mange unge med anden etnisk baggrund, at de ikke er ønskelige og velkomne i Danmark. Martin fremhævede, at det ikke er DF´s skyld, fordi partiet ikke styrer pressen.Det er svært at vurdere, om DF´eren har forstået kvindernes budskab og problemer, de møder til dagligt, men det er tydeligt, at hver part har beholdt deres oprindelige synspunkter.

Deltagerne takker Martin Henriksen for en konstruktiv og hyggelig debat. Vi mener at det er vigtigt at forsætte med udvekslingen af meninger og opfattelser af vores samfund, da det er vigtigt at alle stemmer bliver hørt.Lena Boel, Polina Ottesen, Tanja Bushmeleva, Suriya Ponzani, Tetyana Zavalyeyeva, Kozetta Katerina Tønder og Karlygash Amandosova deltog i mødet på foreningens vegne.

© 2011 home Suffusion theme by Sayontan Sinha