På læseklubsmødet d.31.marts beskæftigede vi os med “Lillys Danmarkshistorie- Kvindeliv i fire generationer” af Pia Fris Laneth. De færreste havde nået at få læst det hele, da det jo heller ikke er en roman.
Sideløbende med forfatterens egen families historie får man en beskrivelse af den overordnede historie, der har påvirket de enkelte menneskers liv, især kvindernes, men også mændenes. Samtidig får man specielt kvindebevægelsens udvikling, og hvad den har betydet for kvindernes hverdag, selvom de ikke selv har deltaget aktivt i den, f.eks. debatten omkring indførelsen af den fri abort og konsekvenserne af den.
Især bemærkede deltagerne betydningen af det blomstrende foreningsliv, for at man i dag overhovedet er nået så vidt med ligestillingen i Danmark (vi var dog enige om, at der stadig mangler en del).
Bogens mange illustrationer er et kapitel for sig: Private billeder og offentlige billeder fra bøger og aviser er blandet, så det hele giver et broget billede af de forskellige tider. Vi fik megen god snak ud af det, men mente dog nok vi hellere må nøjes med en lidt mindre tekst, så vi også kan tale mere om det sproglige.

Næste gang bliver søndag d.20.maj kl.14.00-16.00 og vi læser novellen “Kolonihaven” af Tove Ditlevsen. Den er anbefalet af et af vores medlemmer, som kom til Danmark som voksent menneske. Hun synes at novellen giver et indblik i danske familierelationer og børneopdragelse. Den er ikke særlig lang og sproget er ikke specielt svært. “Kolonihaven” findes i følgende novellesamlinger af Tove Ditlevsen: “Frygt”, “Samlede noveller”, “Forår”, “Den fulde frihed” og “Noveller” 1977, som alle kan lånes på folkebiblioteket.

Tove Ditlevsen (1917-1976) skrev digte, essays, noveller, romaner og masser af journalistik. Hun er en af de store klassikere inden for dansk litteratur. Tove Ditlevsen bevæger sig i sit forfatterskab mellem det selvbiografiske og det fiktive med fokus på angsten og smerten, det “brændte” barn og de voksnes psykiske problemer.

Nærmere oplysninger om stedet følger. Alle, der er interesseret i at deltage i læseklubben, er velkomne. Send bare en mail til kontakt@verdenskvinder.dk.

På vores januar-møde har vi talt om Hanne-Vibeke Holsts drama “Moskva 7.oktober”.

Hanne-Vibeke Holst er forfatter til mange bøger, f.eks. “Min mosters migræne – eller hvordan jeg blev kvinde” 1999, “Kronprinsessen”, 2002
“Kongemordet” 2005 ”Dronningeofret” 2008 og “Undskyldningen” 2011 og mange flere. Hun er aktiv debattør. I 2004 blev hun kåret som Årets Aktive Kvinde af landsforeningen “Aktive kvinder i Danmark” og i 2006 modtog hun Mathilde-prisen af “Dansk kvindesamfund” og Bog & Idé s læserpris.

“Moskva 7.oktober” er et skuespil om den russiske kvindelige journalist Anna Politkovskaja, der blev likvideret i Moskva d.7.oktober 2006. Det var meget interessant for læseklubbens deltagere at udveksle holdninger, da emnet var specielt interessant for dem, der er vokset op i Sovjetunionen. At diskutere emner, der rører hjertet, er den bedste måde at glemme alt om sprogproblemer og derved være aktive sprogligt og mentalt.

Vi har haft en spændende udveksling af tanker og meninger.
Bogens indhold har vakt mange refleksioner og dybe spørgsmål, som vi kun har nået at berøre.
. Ytringsfrihed; Demokrati eller diktatur i Rusland; Udviklingen af Perestrojka.
. Kynisme og dobbeltmoral hos de russiske myndigheder?
. Enkelte personers rolle i historien.
. Bør man fortælle og vidne om magthavernes forbrydelser?
. Er det heroisme eller dumhed at ofre sit liv mod en overmagt?

Vores næste møde holder vi den 31.marts kl.14.00 til 16.00 hos Bente Hansen. Den bog, der blev foreslået, hedder “Lillys Danmarkshistorie- Kvindeliv i fire generationer” af Pia Fris Laneth. Den er omfattende – godt 600 sider – men med meget billedstof! Ellen Widding oplyser, at bogen giver et grundigt og nuanceret billede af tiden fra slutningen af 1800 til begyndelsen af 2000, både i by og på land. Selvom den mest må siges at være kvindehistorie, er der indlejret et politisk og økonomisk perspektiv i beretningen, som gør den almen. Den er efter hendes mening let at læse og billederne er udvalgt med omhu!

Alle, der er interesseret i at deltage i læseklubben, er velkomne. Send bare en mail til kontakt@verdenskvinder.dk og få oplysning om stedet.

Det var rigtig spændende og også lidt overraskende at læse og diskutere bogen Børnene af Ida Jessen til vores møde i læseklubben den 29. oktober. Vi var alle enige i at bogen var gribende og rørt med vores personlige livs erfaringer og med nogen fordømmer også. Der har været livlig diskussion om det. Bogen også vakt interessen til andre bøger af Ida Jessen, som er selvstændige forsættelser af ”Børnene”: ”Den der lyver” og ” Den første jeg tanker på”.

Næste møde bliver den 21. Januar 2012. Vi skal diskutere bogen af Hanne-Vibeke Holst ”Moskva 7. oktober”. Det er skuespil om russiske kvindelig journalist Anna Poljatkovskaja, der blev likvideret i Moskva den 7. oktober 2006. Alle der er interesseret at deltage er velkomne til at kontakte os om det.

Vores andet møde i litteraturkredsen gik fint.  Bogen har jo nok været for lang og også fortællestilen havde voldt vanskeligheder! Men deltagerne i læseklubben fik alligevel en rigtig god snak om livet på landet i det russiske og danske landbrugsland. Alle havde egen baggrund i livet på landet, så der kom gode personlige historier på bordet. Og det var jo så dejligt – kendskab fremmer forståelse!

Vi aftalte at læse nu Ida Jessens bog “Børnene” og mødes d.29. oktober. Alle interesserede foreningsmedlemmer kan deltage.

Det var hyggeligt og konstruktivt at deltage i vores første møde i læseklubben. Vi har delt ud af vores læseoplevelser af Suzanne Brøggers “Fri os fra kærligheden”. Bogen har inspireret os til at diskutere om kernefamilier, om kvindekamp, feminisme, voldtægt osv.

Næste gang vil vi gerne udveksle vores mening om Hans Otto Jørgensens trilogien ”Ida og Axel”. Vi holder vores møde efter sommerferien, nemlig d.10.september kl.14.00-16.00. Alle interesserede foreningsmedlemmer kan deltage.

…Jeg vil prøve at forstå dig,

mening vil jeg finde i dig …

(Aleksandr Sergejevitj Pusjkin)

Vi er modne mennesker, der er opvokset i forskellige kulturelle traditioner i de lande, hvor vi er født og har boet det meste af vores liv. I dag bor vi fast i Danmark, og er dermed, enten vi vil det eller ej, blevet en del af den danske kultur med dennes værdier og traditioner. Når vi siger ”enten vi vil det eller ej” betyder det, at vi som mennesker ikke kan lade være med at tage stilling til det, vi ser og hører i vores dagligdag. Dette kan være på en mere eller mindre bevidst måde, men helt udenfor kan vi aldrig stille os.

Essensen af menneskers liv er, uden tvivl, på mange måder ens. Uanset hvor vi er født, opvokset og bor, har vi sikkert mere tilfælles, end det, der adskiller os. Kærlighed og lidelser, glæde og sorg, håb og skuffelse tillige med eksistentielle vilkår som fx fødsel, opvækst, liv og død, sommer og vinter, mænd, ægteskaber og børn. På denne måde kan vi derfor godt forstå de fleste mennesker over hele verden, uanset hvilken kultur de er opvokset i.

Idéen om at starte en litterær læserklub stammer fra vores ønske om at lære at kende og forstå vores nye lands værdier, moral, historie og sprog.

At vi har valgt at beskæftige os med den danske litteratur er ikke tilfældigt. Den danske litteratur afspejler netop på mange måder de danske værdier, moralske tanker, historiske epoker samt ikke mindst det danske sprog – den måde vi, som danskere og nydanskere, udtrykker os overfor hinanden på.

Klubmedlemmer vælger en bog, som alle læser, funderer, og tænker over. Derefter udveksles indtryk og synspunkter om bogen gennem diskussioner og dialoger på efterfølgende møder (månedlige). Det er altid interessant at høre, hvordan andre (måske specielt ens venner) opfatter det, man selv beskæftiger sig med. Ud fra litteraturen kan der drages paralleller til det virkelige liv og i sidste instans måske endda til vores egne oplevelser. Vi kan blive klogere af at tage del i en forfatters oplevelser og beskrivelser, og så bagefter have mulighed for at dele dem med andre. Og ikke mindst kan det måske få os til at føle os mere hjemme.

Primært taler vi dansk sammen. Det styrker vore sproglige kompetencer og vores evne til at kunne “læse mellem linjerne”, samtidig med, at det styrker vores danske selvbevidsthed.

Med disse ord inviterer vi alle, der har lyst, tid og interesse, til at deltage i vores rummelige, litterære selskab. Du kan tilmelde dig her.

Første møde i vores Læseklub holdes lørdag d. 7.maj kl.14.00-16.00, hvor vi vil dele ud af vores læseoplevelser af Suzanne Brøggers “Fri os fra kærligheden”

© 2011 home Suffusion theme by Sayontan Sinha