jun 092017
 

Verdens kvinder i Danmark i samarbejde med andre fra VerdensKulturCentrets foreningsnetværk, planlægger at holde et arrangement på Folkemødet på Bornholm. Vi vil diskutere hvordan man taler om minoriteter, for at høre dem, for at ikke ramme dem og for at inkludere dem i fælleskabet.

Ord kan gøre ondt. Ord skaber generaliseringer, stereotyper og fordomme om hele grupper af mennesker i det danske samfund. Vi definerer og begrænser hinanden med ord. Men vi mennesker passer ikke ind i de snævre kasser. Derfor vil vi med dette arrangement skabe en platform, hvor mennesker, som rammes af disse ord, selv kan sætte ord på egne erfaringer og gøre op med de begrænsende kasser.

Debatten ”Ordets magt – hvordan vi taler om minoriteter” finder sted i Civiltinget v. Kampeløkke Havn, torsdag d. 15/6 kl. 14.30-16.00. Vi håber at se mange af dem, som interesserer sig for, hvordan forskellige grupper af minoriteter føler sig, når der tales om og med dem.

jan 292016
 

Har skilsmisser hos familier fra ikke-vestlige lande særlige kendetegning, som afskiller dem fra etnisk danske familier? Det var en livlig og bred debat om dette spørgsmål, som vores forening har arrangeret i samarbejde med Interkulturelt Kvinderåd og Dansk Kvindesamfund. Der blev kom en masse problemer og udfordringer på bordet, om hvad der bevirker det stigende antal skilsmisser. Mange problemstillinger, som vores forening ikke kan gøre så meget ved. Stat, kommuner, politikkere, journalister, forskere, interesse organisationer osv. kan kun i samarbejde ændre situationen.
Men der er en ting som vi og andre kvindeforeninger kan tage ansvar for, nemlig at undervise vores egn medlemmer. At åbne deres horisonter og at klæde dem på til at forstå, hvordan tingene fungerer. I debatten blev det mange gange nævnt, at etniske minoriteter ikke altid er klar over, hvad det er de sætter deres underskrift på. F.eks. omkring forældremyndighed, pension, ægteskabs kontrakt osv. Vi i vores forening arbejder meget med forskellige emner, hvor vi indvandrer selv underviser hinanden. Det er ikke fordi vi ikke tror på danskere, det er fordi vores danske venner ikke kan forestille sig, hvad det er nyt og uforståeligt for os. De tager mange ting for givet og det er selvfølgelig naturligt, at de ikke ved, hvad der er svært for os, og hvad der ikke er. Derfor skal vi, dem, som har lært, hvordan samfundet fungeret i vores nye land, tager ansvar for dem, som har det svært med at forstå. Det er svært af mange forskellige grunde. Det handler om søskende solidaritet, medfølelse og ansvar.

dec 152012
 

Lidt før Jul besøgte vi Folketinget på Christiansborg Slot. Folketingsmedlem Fatma Øktem (V) havde inviteret vores forening til en rundvisning i Folketinget og efterfølgende diskussion om aktuelle emner for etniske minoritets kvinder. Fatma er ligestillingsordfører i partiet Venstre og beskæftiger sig blandt andet med indvandrerkvinde problematik.

Det var en fornøjelse at møde en meget engageret og stærk kvinde, som kan inspirere andre. Fatma har fortalt om sin egen vej ind i politik. Det var meget interessant , fordi hendes eksempel kan være relevant for os. Efter vores mening begynder det at være et stort problem for det danske samfund at mange danske politikker kommer til Folketinget fra bestemte politiske miljøer eller netværk. Den almindelige vej for nye danske politikere går fra ungdoms organisationer, gymnasieråd osv., direkte ind i folketinget. Man kan faktisk tale om politiske eliter: dem, som er langt fra det almindelige liv. Måske derfor er Fatmas eksempel en stor inspiration for os: hun er kommet ind i politik som voksen, hun har ikke et stort politisk netværk bag sig. Hun kender folks behov fra sit eget bagland, ikke fra medier eller undersøgelser, men fra virkeligheden. Måske derfor var det nemt for os at tale med hende om de store konsekvenser der er for indvandrer kvinder med de nugældende regler for at få opholdstilladelse.

Udlændingeloven behandler familiesammenførte kvinder som potentielle svindlere. Udenlandske kvinder, som flytter til Danmark for at gifte sig med en mand, som viser sig at være voldelig, risikerer at stå i et reelt dilemma mellem vold og udvisning. Kvinderne er stavnsbundet til den mand, der slår dem, hvis de ikke vil risikere at blive udvist af landet.

De regler påvirker også meget på arbejdssituationen for indvandrere. Som praksis viser, er den bedste vej for at få et job: at vise sine evner først på et arbejde med løntilskud. Men indvandrere tør ikke tage job med løntilskud, fordi de er bekymrede for, om det betyder at de har modtaget støtte fra staten, fordi det giver automatisk afslag på ansøgning om ubegrænset opholdstilladelse.

På mødet har vi også rejst spørgsmålet om kvinder, som kommer til Danmark som ældre. De er vores medlemmer og vi vil gerne hjælpe dem. De har lært godt dansk, men de har aldrig kunnet få job på grund af alder. Det betyder at de heller aldrig får fast opholdstilladelse. Men de er som regel gift og har en god økonomisk situation. Hvis familien forsørger sig selv og ikke ligger samfundet til byrde, bør det være muligt i et civiliseret land at lade ægtefæller til landets egne statsborgere og andre udlændinge med fast og lovligt ophold få tidsubegrænset opholdstilladelse efter et vist antal år. Det vil give tryghed mod udvisning i tilfælde af skilsmisse, død m.v.

Vi opfordrede Fatma til, som ligestillingsordfører i det største parti, at kæmpe for ændringer i de gældende regler så det bliver lettere f.eks. for familiesammenførte kvinder at forlade en voldelig mand.

Som forening, der består fra kvinder med forskellige etniske baggrunde, kæmper vi meget for at få flere politikere med etnisk minoritets baggrund. Vi mener at det gavner det danske samfund, hvis Folketinget, kommunalbestyrelser bliver bedre til at afspejle den befolkning, som Danmark har.

Det vigtigste resultat af mødet er, at vi har hørt og har lært fra Fatma: Vi, kvinder kan, når vi vil!

Se alle billeder her.

mar 112011
 

Op mod 50 kvinder og tre mænd var den 8. marts mødt op i VerdensKulturCentret til debat om det ‘dobbelte glasloft’ for kvindelige ledere med etnisk baggrund – kvindekamp eller etnisk kamp? I anledningen af Kvindernes Internationale Kampdag var tre kvinder i lederstillinger med anden etnisk baggrund end dansk inviteret til at lægge op til debat om de etniske kvindernes vilkår i ledelserne og på arbejdsmarkedet.

Arrangementet var arrangeret i et samarbejde mellem VerdensKulturCentrets Kvindeforum, Q Freedom og Verdens Kvinder i Danmark.

I panelet sidder Saida Benakrich, områdesouschef i Center for Ledelse KK, Københavns Kommune, Rubina Afzal, vicebiblioteksleder på Halsnæs Bibliotekerne, tidligere leder af Vollsmose Bibliotek og leder af Vesterbro og Sydhavnens Biblioteker, samt Ayfer Baykal, medlem af Københavns Borgerrepræsentation for SF, folketingskandidat i Herlev og Rødovre og konsulent i Frederiksberg Kommune med mangfoldighed og frivillige foreninger.

Debatten indledes kl. 19.00 af Yildiz Akdogan, et af de første kvindelige medlemmer af Folketinget med nydansk baggrund, som pointerer, hvorfor 8. marts stadig er vigtig at fejre og markere. Hun peger på, at selvom forholdene for kvinder i Vesten umiddelbart er langt bedre end forholdene for kvinder i ulandene, er der mange områder, hvor forholdene for kvinder halter efter mændenes. Yildiz’ pointe er, at kvindekampen er en kamp for ligestilling, og retter dette fokus på kønskampen. Hun forklarer, hvorfor hun mener, at regeringens politik, bl.a. 450-timers-reglen, kun skaber en øget ulighed mellem kønnene.

Herefter starter ordstyrer Elmas Berke, talskvinde for Q Freedom, debatten ved at give ordet til paneldeltage, som har sæt fokus på etniske kvinder indenfor ledelse:

- Hvilke former for barrierer møder de etniske kvinder?
- Spiller Janteloven en rolle eller er der blot tale om forskellig forståelse af organisatoriske opbygninger?
- Er spillereglerne på ledelsesplan anderledes end almindelige jobs?
- Er forventningerne anderledes?

Den store debat blev spørgsmålet om kvoter, som blev rejst af publikum. Man kan læse et detaljeret referat fra debatten, som vi har fået fra Sanne Karlskov, frivillig i Danner, her.

Karlygash Amandosova, Lena Boel, Polina Ottesen, Tanja Bushmeleva, Marina Pedersen, Inna  Emman, Lidia Rasmussen, Bethel Hagos og Alma Bekturganova deltog i mødet på foreningens vegne.

feb 182011
 

I september 2010 har foreningen Verdens kvinder i Danmark sendt et brev til formanden for Folketingets Udlændinge- og integrationspolitiske udvalg, Karen Jespersen, hvor vi har beskrevet højtuddannede indvandreres sprogproblematik. Foreningen blev inviteret til udvalgets møde d. 23. november 2010, hvor foreningsmedlemmerne Karlygash Amandossova, Lena Boel, Polina Ottesen, Tatiana Sydorova, Suriya Ponzani, Marina Pedersen, Alma Bekturganova Andersen deltog og fortalte om vores holdninger til en af de største barrierer for integration, sproget, som er barrieren for mange ad de veluddannede nyankomne i Danmark. Vores mål var at bidrage til debatten om integration, med de erfaringer og behov, vi oplever vores medlemmer har. Vi fremførte vores synspunkter om sprogbarrieren og besvarede spørgsmål fra udvalget.

Vi vil forsætte med at lave lobbyvirksomhed for mere danskundervisning, som et vigtigt spørgsmål for etnisk ligestilling. Vi stræber efter at vores holdninger vil være banebryder for nye lov – eller beslutningsforslag fra udlændinge og integrationspolitisk udvalg og de politiske partier.

Man kan læse foreningens brev om problemet og Integrationsministeriets svar her.

feb 182011
 

Forkvinde Karlygash Amandosova og talskvinde for foreningen Alma Bekturganova Andersen deltog d.16.september 2010 i møde med integrationsordfører for SF Astrid Krag, der hun besøgte VerdensKulturCentrets sprogcafé. De diskuterede det spørgsmål som foreningen har rejst om sprogproblemet som specifik barriere for integration og etnisk ligestilling.