mar 292016
 

Verdens kvinder i Danmark har bestilt to forskere til at holde foredrag i anledning af Forskningens Døgn.
Forskningens Døgn er en landsdækkende videnskabsfestival, der finder sted hvert år i uge 17 med cirka 500 events og mere end 65.000 besøgende. Bestil en Forsker er et tilbud under Forskningens Døgn, der giver alle, der kan samle et publikum på mindst 15 personer, mulighed for gratis at bestille en forsker til at komme og holde et foredrag i løbet af uge 17.
Vi har valgt to aktuelle emner for os: om arbejdsmarked og dansk sprog.
Kenneth Lykke Sørensen fra Aarhus Universitet fortæller om typiske beskæftigelsestiltag mandag d.25.april kl.17.00-19.00 og Bjarne Simmelkjær Sandgaard Hansen fra Københavns Universitet holder oplag om hvorfor der på dansk er stor forskel mellem skrift- og talesproget fredag d.29.april kl.16.00-18.00.
Så sæt kryds i kalenderen og tilmeld jer gerne på mail kontakt@verdenskvinder.dk

apr 152015
 

Der er mange behov vores medlemmer har. Et af de vigtigste er at udvikle sit dansk. Vi bruger regelmæssigt forskellige metoder for at blive bedre til dansk. På vores Dygtige mandag i april har vi valgt at øve os i at tale dansk ved at fortælle hinanden én historie fra vores liv. Vi synes, at det er en god vej til at udvikle sit dansk på en skøn måde.

At deltage i den Dygtige Mandag ” Den brændende livshistoriefortælling” er ikke bare en behagelig måde at tilbringe tiden sammen med en masse andre skønne kvinder. Vi forsøger at sætte struktur på vores historier for bedre at kunne dele dem med de andre. Vi har også det formål at bruge danske metaforer, idiomer og faste udtryk. At fortælle historier er en rigtig god igangsætter, både i dagligdagen og i arbejdslivet. Det, vi først og fremmest har bemærket, er nødvendigheden af både at kunne lytte til hinanden og at kunne lytte til, hvad den anden siger. Her er forskellige accenter ikke noget reelt problem – tænk bare på de mange danske dialekter, hvor folk fra den ene landsby somme tider har svært ved at forstå dem fra nabolandsbyen. Lige så vigtigt er det at lære at formulere sine tanker præcist og kortfattet, så de andre ikke mister koncentrationen eller begynder at afbryde. Tempo, pauser og kropssprog er andre vigtige elementer i at understrege og understøtte forståelsen af det, man vil fortælle. Det er utvivlsomt vigtigt at udvikle sin talekunst, at berige og udvikle sit sprog, så derfor vil vi på et eller anden tidspunkt arrangere livshistoriefortælling igen. Der er trods alt endnu ikke nogen betydelige kvindelige komikere af udenlandsk herkomst i Danmark, kvindelige politikere med udenlandsk baggrund er også stadig en undtagelse, og i undervisning, erhvervsliv eller bare når det gælder at kunne fortælle sin historie til familie, børn, venner og andre, er de Dygtige Mandage et godt rygstød.

jan 212013
 

På bestyrelsesmødet d.21.januar 2013 blev diskuteret og vedtaget sprogpolitik i Verdens kvinder i Danmark

Der har været lidt diskussion om hvilke sprog, vi anvender i foreningen. Bestyrelsen synes på den ene side at det er vigtigt, at vi ikke presser nogen til at udtrykke sig på et sprog, som de ikke er trygge ved. På den anden er det også vigtigt, at vi gør meget for at inkludere alle foreningens medlemmer, og undgår at nogen føler sig ekskluderet på grund af sproget. For det tredje håber vi at der i foreningen er en accept af at vi bruger alle de sprog, vi kan, og en tillid til at der ikke er nogen, der misbruger deres sprog til at udelukke andre.

Med det udgangspunkt har bestyrelsen fundet frem til en ”sprogpolitik” for foreningen:

  • Møder og arrangementer afholdes på et sprog, som alle deltagere kan følge med i. Som regel dansk, men det kan også for eksempel russisk eller spansk, hvis alle de tilstedeværende mestrer det. Mødeindkaldelsen sendes både på dansk og på det sprog, som anvendes til mødet.
  • Hvis og når der er behov for det, er det i orden med sidemands-tolkning.
  • Også private samtaler kan foregå på det sprog, de involverede foretrækker, men selvfølgelig ikke midt i mødet eller arrangementet, fordi det kan forstyrre.
  • Officielle meddelelser fra foreningen, pressemeddelelser, annoncering på hjemmeside og facebook m.v. foregår på dansk, ligesom hele hjemmeside findes på dansk. Vi tilstræber at oversætte så meget af hjemmesiden, som vi magter, til engelsk, russisk og spansk
  • Debatter i Facebook-gruppen kan foregå på det sprog, som debattørerne foretrækker. Det skal så vidt muligt være på dansk, men hvis nogen føler sig mere frie i udtrykket, kan debatten også foregå på et andet sprog (russisk, spansk m.v.).
  • Hvis man vil vide noget om en debat på et fremmedsprog, anbefaler vi at man bruger Google Oversæt til at skaffe sig en idé om hvad der diskuteres.
apr 092011
 

“Verdens kvinder i Danmark” sammen med Etniske Minoritetskvinders Råd (EMKR) fortsætter med sit vellykkede projekt ”Med venlig hilsen-fra Nørrebros kvinder til Folketinget”. For fjerde gang har vi arrangeret møde, hvor kvinder med anden etnisk oprindelse end dansk har fået mulighed for at møde og diskutere med de danske politikere.

Mødet fandt sted den 29.marts 2011, kl.17-19 i Verdens Kulturcentret på Nørrebro. Vores gest var Britta Schall Holberg fra Venstre, der i sit arbejde som folketingsmedlem er formand for Kirkeudvalget. Udover det er hun ordfører i Uddannelsesudvalget for Frie Skoler og Folkeoplysning- og Forenings lovgivning. I hendes biografi står der blandt andet, at hun var indenrigsminister og sundhedsminister 1982-1986, såvel landbrugsminister 1986-1987. Dengang var alt, der havde med fremmede og integration at gøre, under Indenrigsministeriet. Privat kan hun fortælle, at hun har rødder fra Argentina og Armenien.

Vanen tro har vi haft en dagsorden med tre punkter:

* Skolesystemet i Danmark

* Undervisning og dansk sprog

* Studerende i Danmark.

En af EMKR´s a mest aktive kvinder, Meliha Saglanmak er lærer til dagligt og hun åbnede debatten med en bemærkning, at skolesystemet i Danmark har ændret sig igennem sidste et par årtier. Igennem sit mangeårige arbejde i skolesystemet har hun oplevet, at burokratiet er vokset, hvilket vores gæst var enig i. Mangfoldighed er også blevet tydeligere i hverdagen, men ifølge Melihas korte indlæg tager skolen ikke længere hensyn til børns placering i systemet. Børn placeres ikke efter deres behov og de påvirker både dem og deres lærere. ”Konsekvensen er stressede lærere”, konkluderede hun. Britta Schall Holberg gav hende ret i det, og beskrev skolesystemet som ”fjollet”. Dog begyndte det allerede i 1980´erne at tegne sig et billede af lærere med en masse af papirarbejde, fordi Kommunernes Landsforeningen (KLF) lavede sådan en indkomstaftale, hvor kommunerne i højere grad end hertil ville kontrollere lærerene. ”Og så var det en start på sådan et fjollet system, som vi har i dag”, sagde Venstres uddannelsesordfører.

Derefter kom der en bemærkning om danskerne og tillidsfølelsen. Ikke så langt tilbage i tiden var danskerne nemlig kendte i verden som befolkningen, der havde mest tillid til omverdenen og medmenneskerne. Hvad sker der i dag? Deltagerne i kaffemødet undrede sig over, at den berømte danske holdning, at ”Mennesket vil gøre sit bedste” er forsvundet i dagens Danmark. Det var nemt at blive enig om det. Den ikke-tillid, vi møder i dag i offentlige rum, især over for mennesker med brune øjne og mørkt hår, er så udansk!

Efterfølgende blev der sammenlignet skolesystemer i ex Sovjet Union vs. Danmark. Alma Bekturganova-Andersen fra Verdens Kulturcentrets Kvindeforum, som er en del af EMKR, syntes, at der er fordele og ulempe ved begge systemer. De fleste deltagere i kaffemødet var fra de tidligere sovjetiske republikker og så kunne de genkende det. De fremhævede som positivt, at der i Danmark stiller eleverne spørgsmålene frit og dem diskuterer de med lærerne. Sådan er det ikke i ex Sovjet Union. I Danmark er eleverne ”ikke bange for skole”, med det sagt at de har en mere afslappet holdning til lærere som autoriteter. En irakisk mor til 2 børn var meget glad for dansk folkeskole. En bosnisk-serbisk ung kvinde stillede spørgsmål, om hvad viden egentlig er? I ex Jugoslavien måtte børn lære udenad og alle mulige historiske datoer. Kvinden spurgte så: ”Hvad kan jeg bruge det til i dag?” I Danmark tilegner eleverne sig mere specifik viden og ikke så bred som det var i tilfælde med ex Jugoslavien. Efter hendes mening er det kun godt.

Dog var der en grad utilfredshed med den danske folkeskole blandt deltagerne, fordi den ”ikke giver viden”, påstod de, og derfor er mange herboende indvandrere, som sender deres børn i internationale skoler. Den gode kommunikation mellem elever og lærere er forsvundet. ”I dag er test, test og atter test”, kunne vi høre, ”Det er kun test og karakter, der gælder.” En løsning kunne være at udveksle erfaringer mellem nydanskere og lærere. Det andet problem er travle lærere. Britta erkender problemet med lærerene, som er bange for at være lærere, efter hendes mening. Det tredje problem er, ifølge deltagerne, nuværende balance mellem praktikpladser og nyåbnede skoler. Vores gæst var enig i, at der er en ubalance, men hun sagde også, at ”det er ikke nemt at styre, hvor mange praktikpladser, vi i Danmark skal have.”

Det første punkt på dagsorden blev afsluttet grundet tidspres, men vi kunne sagtens drøfte emnet videre, som vi forhåbentlig gør en anden gang.

Hvorfor kan veluddannede indvandrere ikke få job i Danmark, der svarer til deres uddannelse fra hjemmelandet? Hvad forhindrer højtuddannede indvandrere i at få et job tilsvarende deres kvalifikationer? Er sprog den største barriere? Eller måske en anerkendelse af udenlandske eksamensbeviser? Der kom mange spørgsmål fra de nysgerrige, men også bekymrede kvinder, der vi gik over til punkt 2 på dagsordenen. En russisk kvinder fik et job i bank, som var tæt på hendes tidlige job i Rusland, igennem kommunale Oplærings- og integrationsstillinger i København. Alle de andre kvinder havde enten et arbejde under deres kvalifikationer fra hjemmelandet eller var arbejdsløse. I det hele taget mente kvinderne ikke, at sproget var problemet, dog kunne være problemer med at aflæse uskrevne regler på arbejdsmarkedet. ”Det er frygtligt at komme med en længere gående uddannelse til Danmark og så ikke kunne bruge den. Man bliver frustreret”, beskrev en af kvinderne sin nuværende situation som en udenlandsk arbejdssøgende akademiker. Den anden undrede sig: ”Hvorfor tilbyder Danmark arbejde til udlændige, mens herboende indvandrere ikke kan få det samme job?” Der var enighed blandt deltagerne, at der ingen koordination er offentlige og private virksomheder indbyrdes. Der skal laves noget ved. Holdningen til indvandrere skal også ændres, blev der sagt, og vi skal alle være opmærksomme på kulturelle forskelle.

Om at afskaffe SU til ikke danske statsborgere sagde Britta Schall Holberg: ”Det er en tanke, nogle embedsmænd har tænkt, men der er ikke en eneste politiker, der har set dette forslag endnu. Det tror jeg ikke. Jeg aner intet om det, og har ikke set det endnu.” Kvinderne udtrykte frygt, at der vil være mange unge akademikere med anden etnisk baggrund, der vil forlade landet.

Til sidst opstod der enighed om, at danskerne er generte, de spørger ikke ind til det private og det er mere lukkede end fx tyrkerne. Det skal ændres. Vi er nødt til at lære hinanden at kende pga. globalisering, hvis vi ikke vil se Danmark vælte bag ud med udviklingen.

Kvinderne fra Nørrebro udviste lyst til at debattere også denne gang. Vi fik et indtryk af, at Britta Schall Holberg hellere ville lytte til dem og lade dem tale end selv at holde lange oplæg.

Vi takker for en hyggelig aften med mange gode forslag og en konstruktiv diskussion, hvor kvinder med anden etnisk baggrund kom mere på banen og gjorde sig selv synlige over for en dansk politiker. EMKR fortsætter med det gode arbejde.

Vel mødt!

mar 062011
 

…Jeg vil prøve at forstå dig,

mening vil jeg finde i dig …

(Aleksandr Sergejevitj Pusjkin)

Vi er modne mennesker, der er opvokset i forskellige kulturelle traditioner i de lande, hvor vi er født og har boet det meste af vores liv. I dag bor vi fast i Danmark, og er dermed, enten vi vil det eller ej, blevet en del af den danske kultur med dennes værdier og traditioner. Når vi siger ”enten vi vil det eller ej” betyder det, at vi som mennesker ikke kan lade være med at tage stilling til det, vi ser og hører i vores dagligdag. Dette kan være på en mere eller mindre bevidst måde, men helt udenfor kan vi aldrig stille os.

Essensen af menneskers liv er, uden tvivl, på mange måder ens. Uanset hvor vi er født, opvokset og bor, har vi sikkert mere tilfælles, end det, der adskiller os. Kærlighed og lidelser, glæde og sorg, håb og skuffelse tillige med eksistentielle vilkår som fx fødsel, opvækst, liv og død, sommer og vinter, mænd, ægteskaber og børn. På denne måde kan vi derfor godt forstå de fleste mennesker over hele verden, uanset hvilken kultur de er opvokset i.

Idéen om at starte en litterær læserklub stammer fra vores ønske om at lære at kende og forstå vores nye lands værdier, moral, historie og sprog.

At vi har valgt at beskæftige os med den danske litteratur er ikke tilfældigt. Den danske litteratur afspejler netop på mange måder de danske værdier, moralske tanker, historiske epoker samt ikke mindst det danske sprog – den måde vi, som danskere og nydanskere, udtrykker os overfor hinanden på.

Klubmedlemmer vælger en bog, som alle læser, funderer, og tænker over. Derefter udveksles indtryk og synspunkter om bogen gennem diskussioner og dialoger på efterfølgende møder (månedlige). Det er altid interessant at høre, hvordan andre (måske specielt ens venner) opfatter det, man selv beskæftiger sig med. Ud fra litteraturen kan der drages paralleller til det virkelige liv og i sidste instans måske endda til vores egne oplevelser. Vi kan blive klogere af at tage del i en forfatters oplevelser og beskrivelser, og så bagefter have mulighed for at dele dem med andre. Og ikke mindst kan det måske få os til at føle os mere hjemme.

Primært taler vi dansk sammen. Det styrker vore sproglige kompetencer og vores evne til at kunne “læse mellem linjerne”, samtidig med, at det styrker vores danske selvbevidsthed.

Med disse ord inviterer vi alle, der har lyst, tid og interesse, til at deltage i vores rummelige, litterære selskab. Du kan tilmelde dig her.

Første møde i vores Læseklub holdes lørdag d. 7.maj kl.14.00-16.00, hvor vi vil dele ud af vores læseoplevelser af Suzanne Brøggers “Fri os fra kærligheden”

mar 042011
 

Talskvinde for foreningen Verdens kvinder i Danmark Alma Bekturganova Andersen blev inviteret til at deltage i debataften i Folketinget for højtuddannede nydanskere.

Debataftenen blev holdt d. 27. januar 2011 i Fællessalen på Christiansborg under titlen ”Hvorfor skal der være ”perfekt dansk” på arbejdspladsen? – Vækst versus perfekt dansk”. Alma bidrog med oplægget ”Det forbistrede sprog – det danske sprog som barriere for udvikling og relevante job”. Der var omkring 70 deltagere.