Vores 4. møde blev holdt den 11. maj med Gül Aydin, der er medlem af SF. Hun indledte med et citat fra Saint-Exuperys bog: “Den Lille Prins”. Essensen af citatet var at knytte bånd til andre, der måske også er forskellige fra én selv.
Gül kommer oprindeligt fra Tyrkiet og hun fortalte, at hun har oplevet en indflydelse fra Dansk Folkeparti, der har medvirket til en negativ stemning overfor de socialt svage. Gül har sin baggrund i politiske socialistiske aktiviteter i Tyrkiet, hvor hun var aktiv fra sit 15 år. Hun blev begejstret for den socialistiske tankegang, men understregede, at under autoritære regimer bliver den nemt til betonkommunisme. Gül kom til Danmark som politisk flygtning og forsøgte via at få kendskab til politiske partier og at skabe netværk til de, der havde de samme idealer som hun. En kulturforskel som Gül følte var, at kammeratskab i Tyrkiet gælder liv og død mens det her i Danmark drejer sig om møder og at give en femmer til kaffekassen.
Behovet for at være sammen med ligesindede er stærk og Gül kommer med i mere arbejde også arbejderklassens kamp og i fagforening og hun skriver i partiorganer og flytter til København.
Gül fik det råd fra en ven, at man ikke kan være enig i alt et parti står for og derfor mente hun, at SF var det der stod hendes egene holdninger nærmest. Men SF har dummet sig generelt ved at afgive principper, men partiet har også været nødt til at rykke sig for at blive ved magten, hvilket gør det svært for nogle vælgere at gå ind for. Gül påpegede, at kammeratskab er vigtigere end interne kampe og at hendes incitament til at være politisk aktiv er, at ikke kun etniske minoriteter, men også andre grupper er undertrykte.
Så fulgte en debat blandt deltagerne, hvoraf et par stykker var SF’ere og én var selv politisk aktiv i partiet og mente, at forskellige ideer kan være frugtbare, hvilken en anden var uenig i.
En deltager ville gerne vide, hvilke principper SF afsiger? Og en anden deltager påpegede i den anledning, at vedrørende sagen om forældremøder udelukkende med etniske minoritetsmødre, var Villy Søvndal en af dem, der råbte højest og var meget snæversynet over for dette tiltag, hvilket førte til en krise, da Ozlem Cekic kritiserede ham og Cekic blev syndebuk.
En deltager siger at SF er topstyret og hun har derfor meldt sig ud af partiet og gode tiltag omkring flygtninge blev skudt ned allerede inden partiet kom til magten og da SF blev topstyret.
Danmarks deltagelse i krigen mod Irak og Afghanistan er et andet emne, der blev fremhævet, idet SF var uenig heri til en begyndelse.
Men det faktum, at mange blandt de etniske minoriteter bliver aktive giver også SF en mangfoldighed, hvoraf en anden af deltagerne sagde, at mangfoldighedspolitikken skal gælde alle minoriteter.
En deltager nævnte, at SF har en positiv indvandrerpolitik sammen med Enhedslisten og Radikale venstre, men hvilket parti skal man vælge?
Den samme forskellighed findes i andre partier og hvis man går med til partimøder kan men se på hvordan man behandler samfundets nederste grupper.
Men det er farligt, hvis alle etniske minoriteter går til det samme parti, nævnte en deltager, mens an anden mente, at man skal huske hvorfor SF blev oprettet bl.a. Som et parti for samfundets svageste grupper.
Gül fortalte, at med hensyn til at man skal være klar til valg, bør man være det før, men der er ikke altid den store entusiasme, men en” vi når det nok” holdning og lidt for hyggeklubagtigt og det kan også været problem andre steder.
En af deltagerne, der er medlem af SF, sagde hun startede med den strategi, at se på de forskellige partier, som kunne være relevante for hende, før hun tog det første skridt ind i et bestemt parti, men hun sagde også, at man skal passe lidt på de, der pendler mellem forskellige partiet.
Dette synspunkt førte til en snak om demokrati, fællesskab og magt. En deltager mener, at indvandrere kæmper for magt og karriere, og derfor skifter parti, hvilket er utroværdigt, men politik er beskidt og mange politikere pendler mellem forskellige partier. Hvor ligger værdierne for de der pendler? Er der mere plads i et andet parti, fordi man ikke er dygtig nok. Derudover kan der være personlige ting og oprindelseslandets interesser, der kan have indflydelse. Er blev endvidere talt om, at partiskift kan bunde i partiligheder samt, at man måske rykker sig i forhold til status.
Der blev også talt om på mødet, hvorfor indvandrerpolitikere altid skal tale om indvandrerspørgsmål, men det blev også fremhævet at Kemal Qureshi og Manu Sareen ikke hører til under denne kategori modsat andre indvandrerpolitikere, der har deres egen dagsorden især omkring muslimer og det blev også fremhævet, at de begge er dygtige og kompetente.
Sidst blev der talt lidt om politikeres netværk og at kassedamens Brian ikke har samme mulighed som eksempelvis Aukenfamiliens medlemmer for at gå ind i politik. Indvandrerpolitikere mangler netværk, men der er plads til indvandrere i alle partier stort set.
En spørger dog om, hvis man kommer som indvandrer til SF og råber op om røde værdier, er der så plads? Hvilket der er forskellige holdninger til blandt deltagerne.
En nævner at danske politisk aktive mænd føler de ikke kan komme til medmindre de er indvandrer, kvinde eller ung. En sagde, at
mentornetværk i partier kunne være en ide i forbindelse med det manglende netværk. Sådanne netværk er en realitet fortalte en anden deltager.
Gül sagde, at man skal tænke på næste generation og den negative omtale man risikerer kan gå ud over dem og hun mente, at der er en mission som rollemodel i forhold til partipendlen samt at man bør være en del af samfundet og også tale for andres rettigheder end lige ens egne.
Problem at vi ikke mere kæmper for en fælles sag i stedet for sit eget.
Invandrerpolitikeres handlinger er forskellige, men det forventes, at de taler om indvandrerspørgsmål og at være rollemodel kræver man holder sine principper og finder fælles sager.
Vi er alle aktive i politik og vi skal ud og stemme, sagde en anden.
Medlemmer af Verdens Kvinder er nytilkomne og er helt forvirrede omkring politik og stemmer ikke og dem som gør stemmer personligt og det er derfor vi har inviteret repræsentanter, der kender til hvert enkelt parti.
En deltager fortalte, at hun har haft dialog med ekstremister og hendes mål er at bygge en ny bro for etniske minoriteter og ændre det danske samfund. I en mere gunstig retning.
Sidst blev det nævnt, at indvandrere ikke altid er så rummelige overfor hinanden, og at de burde se hinanden som verdensborgere.