Güllü Djangirova

Hvis jeg ikke brænder,

Hvis du ikke brænder,

Hvis vi ikke brænder,

Hvem skal så fordrive mørket?

Disse Nazim Khikmets ord beskriver mig meget præcist. Fra mine barndomsdage ville jeg, at folk omkring mig skulle have det godt. Jeg tænkte at jeg kom til verden for at gøre noget for andre, for mit vidunderlige land.

Jeg blev født i en meget koldt februar dag i 1970 i Azerbaijans hovedstad Baku lige ved siden af Kaspiske Hav. Fra barndommen ønskede jeg at blive arkæolog, men lige i 8-nde klasse har jeg ombestemt mig, da på dette tidspunkt blev jeg introduceret for Computer verdenen. Det opslug mig totalt, og jeg drømte ikke om noget andet, end at gå og læse til datanom på Baku Stats Universitet. Og det gjorde jeg.

Jeg må sige, at jeg levede i en meget historisk tid. Tiden, hvor alle eks-Sovjet Unionens lande løsreves og dannede sine egne lande. Det skete det samme i Baku. Men det gik slet ikke smertefrit, som det gik for andre lande. Snarere, mere smertefuld end i andre lande. Den 20. januar 1990, hvor sovjetiske kampvogne indtog Baku førte til at mere end 150 fredelige mennesker blev dræbt. Af sin eget hær. Dagen blev min sidste dag som medlem i Komsomol, Kommunistiske Parti Ungdom, som jeg troede meget på.

I 1995 har jeg fundet min kærlighed og flyttede efter ham til Danmark. Der har jeg givet mig fuldt i at lære dansk og prøve at godkende min uddannelse fra Azerbaijan. Det lykkedes mig og jeg fik job i Nordens førende IT firma – daværende Novo Nordisk IT, som blev til NNIT A/S. Jeg arbejder stadigvæk her og er virkelig glad for mit job og mest for mine kolleger, som er gode til at værdsætte mig.

I dag er jeg mor til to drenge på 14 og 11 år, bor i Sveriges Malmö, arbejder i København som Advanced Consulent og eger af min egen hjemmeside, som handler om azerbaijansk traditionel mad. Siden fungerer i 3 sprog lige nu. Mest er udgivet på russisk og azerbaijansk og en halv del af opskrifterne er publiceret på dansk. Det er ikke bare opskrifter, som man ikke kan følge, men hårdt arbejde med målingen af varer, beskrivelse af hvert step og endeligt resultat af rettet med Step by Step billeder.

Det er underligt nok, at en datamatiker laver en side, som fortæller om mad. Men det er min hobby… Da jeg kom til Danmark i 1995 kunne jeg ikke noget, ud over de sædvanlige lagkager og småkager. Men da jeg fik min første søn og han blev 1 år gammel, forstod jeg, hvor vigtigt er det at lære mit barn vores kultur, traditioner, smage på vores mad. Dels, at Azerbaijan er meget traditionsfulde land, med gammel historie og kultur. Dels, fordi vi er så langt væk fra fædrelandet, og jeg vil også opbevare traditionerne og, bl.a. madkulturen her i et europæisk land. I må tro, at jeg brugte mange penge for at ringe til Azerbaijan og spørge min mormor, hvordan skulle man lave dolma, küfta eller plov, eller hvordan man bager traditionelle søde sager til Novruz. Min mormor, selv om hun var gynækolog, kendtes for at lave mad! Og til alle fødselsdage og bryllupper i familien blev hun inviteret, så hun kunne instruere, mens andre lavede mad til festen.

Klik på billedet for at tilgå opskriften

Azerbaijanske traditionelle køkken er noget for sig selv. Den ligner slet ikke andre landes traditionelle køkner, selv om retterne kan hedde på samme måde. Den er præget ag Østlige kultur, der brugers meget friske krydder urter, krydder, lammekød og ris. Vi sparer ikke på smør og sukker, på mel og honning. Og det må være hemmeligheden og succesen.

Men i 2006 skete der en tragedie i min familie. Min elskede mormor døde. Jeg må sige at jeg fik store depression af det. Fordi jeg ikke fik sagt ordentlig farvel til hende. Ingen troede, hun skulle forlade os… Denne gang tænkte jeg, at jeg skulle gøre noget for hende. Min side, som hedder azerifood.com er dedikeret til hende, min mormor, som har båret og videregivet vores traditioner fra sin mor til os, hendes børn og børnebørn…

Jeg har stadigvæk tæt tilknytning til mit hjemland. Besøger den jævnligt, følger op med nyhederne og deltager aktivt i næsten alle begivenheder i Danmark og i Sverige, som handler om Azerbaijan. For hvis jeg ikke brænder, og For hvis du ikke brænder, og For hvis vi ikke brænder, hvem skal så fordrive mørket?

14 kommentarer

  1. Det var så lidt. 🙂 Spørg, hvis du har brug for afklaringen.

  2. Hejsa Güllü ( Gül er rose på tyrkisk?) Jeg har et spørgsmål
    som måske er lidt aparte, men ville gerne vide om den mand du fandt i Danmark var Dansk eller også azerbaijaner eller tyrkisk? Håber det er okay at spørge.
    Tak for gode opskrikfter 🙂
    mange Hilsner Martin

  3. Hej Martin.

    Ja, rigtig Gül betyder en blomst (ikke kun rose). Mit navn betyder blomstrende. Betydning skifter sig lige så snart der kommer en slutning “-lü” på substantivet. 🙂

    Han var azerbaijaner fra Syd Azerbaijan, som ligger i Iran nu. Oprindeligt var han fra Urmia. Du har måske hørt nu for tiden alle de problemer med udtøringen af Urmia Søen.

    Velbekomme for opskrifterne. Der kommer snart flere og flere. 🙂
    Kh, Güllü

  4. Hej og tak for dine opskrifter, Da jeg så din link , blev jeg meget glad . Fordi min mor er også fra Baku .
    Har du mulighed at skrive , hvordan laver man LAVANGI med kylling .
    Mange hilsen Hengameh

  5. Hej Hengameh.

    Ville lige skrive, at det findes på hjemmesiden, men huskede lige, at den findes på azeri og russisk, og ikke noget på dansk. Jeg lover dig at oversætte opskriften til dansk snarrest muligt (men først imorgen) og lægge den på hjemmesiden. Så tjek siden fra i morgen eftermiddag, den vil lægge under Hovedretter. 🙂 For resten du kan bruge lavangi også til fisken. Men jeg synes personligt ikke, at lavangi smager godt med fiskerne som du kan finde her i Danmark. Med kutum eller khasham fra Kaspiske hav ville lavangi smage himmelsk. 😉

  6. Kære Gulu

    Jeg er meget imponerede om dit livshistorie samt dine opskrifter fra dit land Aserbajdsjan. jeg kommer fra EKS-Jugoslavien og bo i Viborg Danmark næsten 19 år.Jeg har været på arbejde men sidste to år jeg er ledig.Din ide om traditionel mad har vækket min interesse til at jeg åben en hjemmeside med opskrifter fra forskellige republik(i dag nye lande) fra mit hjemland Eks Jugoslavien.

    Super godt. Hilsen Sofija

  7. Kære Sofija.

    Tusind tak for dine søde ord. Jeg synes ideen om Jugoslavisk mad er meget spændende. Og du kan tro at når du åbner hjemmesiden så er jeg den første som vil besøge den. Der er ikke noget mere spændende end at lære andre kulturer og traditioner at kende. Og madkultur er en del af landet. Glæder mig til at se din hjemmeside, når du kommer til at stifte den! 😉

  8. Hej Gullu
    Din historie ligner min. Jeg hedder
    Djamilia. Jeg kommer også fra Azerbaijansk.
    Jeg har lige fundet din artikl og din mad-hjemmeside, det er
    Bare fantastisk. Jeg vil meget gerne hjælpe, hvis du har bruger
    for det.
    Hvordan har du havnet i Malmø?
    Jeg er meget glad, at der findes en ligesom mig fra Baku.
    Jeg bor i Århus, du er meget velkommen hjem hos mig.
    Knus Djamilia

  9. Jamen dog, min egen landsmand (øh… kvinde). Salam Djamilja xanim. 🙂 Glad for du har fundet os, Verdens kvinder i Danmark. Tusind tak skal du have. Ja, vi gør vores bedste. I Århus har jeg mange venner, så du kan få et par navne, hvis du har hjemve. Rigtige gode venner. Tak for invitationen. Når jeg kommer en dag til Århus, skal jeg nok besøge dig. 😉 Og ang. dit spørgsmål om Malmö. Det er bare almindelige familiesammenføring, som ikke kunne lade sig gøre her i DK, så var jeg nødt til at flytte til Malmö. Men jeg arbejder stadigvæk i det skønne København. Nu ved du, hvordan du kan finde mig, hvis det er noget, som brænder. Jeg findes også på Facebook. 😉

    Knus!

  10. Hej Azeri piger/kvinder! Hvor er det hyggeligt at læse jeres korrespondance! 🙂

    Jeg bor i København og troede at jeg var den eneste (udover min bror i Århus) i Danmark! Og hvor er det egentlig sjovt at vi skriver på dansk til hinanden 🙂 Dog hyggeligt er det! Det danske sprog blev mit 3 måske 2 modersmål nu 🙂 Er også danskgift! 🙂

    Ønsker jer held og lykke – og hej, det er jo Novruz i Azerbaijan! Novruz bayraminiz Müba’räk!

    Kærlig hilsen,
    Nargiz

  11. Kære Nargiz.

    Nej, du er ikke alene. Vi er mange. Jeg tror, jeg har “mødt” dig via Facebook et par gange. 🙂

    Og ja, det føles underligt at snakke dansk med hinanden, men vi snakker jo russisk med hinanden, så hvorfor ikke dansk? 😉 Det er vigtigt at lle skal være med.

    Og jeg vil også ønske dig, din bror og al din familie God Novruz! Lad året blive fuld med dejlige overraskelser og held!

    Vi snakkes ved! Så hold øje med siden her og på Facebook.

    Bayraminiz mübarek olsun, Nergiz xanim!
    Varme hilsner,
    Güllü

  12. Здравствуйте, я живу в Баку и работаю на датскую компанию Novo Nordisk. Очень люблю датчан, датскую культуру, Данию, Копен..Очень приятно узнать о земляках живущих в Дании и тем более пропагандирующие нашу культуру. Буду рада продолжить общение
    Всех благ Вам,
    С уважением, Рена

  13. Здравствуйте, Рена.

    Мы заочно знакомы. Т.к. я начинала работать в NN, а теперь работаю в дочерней компании Ново Нордиск (NNIT). И я знаю о бакинском оффисе этой компании. 5 лет назад я должна была приехать в Баку и посетить наш оффис в Баку, но не получилось. Даст Танры – в следующий раз.

    П.С. Мои инициалы – GUMA. Знаю Зарифу через форму. Большой привет ей. 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *