Güllü Djangirova

Hvis jeg ikke brænder,

Hvis du ikke brænder,

Hvis vi ikke brænder,

Hvem skal så fordrive mørket?

Disse Nazim Khikmets ord beskriver mig meget præcist. Fra mine barndomsdage ville jeg, at folk omkring mig skulle have det godt. Jeg tænkte at jeg kom til verden for at gøre noget for andre, for mit vidunderlige land.

Jeg blev født i en meget koldt februar dag i 1970 i Azerbaijans hovedstad Baku lige ved siden af Kaspiske Hav. Fra barndommen ønskede jeg at blive arkæolog, men lige i 8-nde klasse har jeg ombestemt mig, da på dette tidspunkt blev jeg introduceret for Computer verdenen. Det opslug mig totalt, og jeg drømte ikke om noget andet, end at gå og læse til datanom på Baku Stats Universitet. Og det gjorde jeg.

Jeg må sige, at jeg levede i en meget historisk tid. Tiden, hvor alle eks-Sovjet Unionens lande løsreves og dannede sine egne lande. Det skete det samme i Baku. Men det gik slet ikke smertefrit, som det gik for andre lande. Snarere, mere smertefuld end i andre lande. Den 20. januar 1990, hvor sovjetiske kampvogne indtog Baku førte til at mere end 150 fredelige mennesker blev dræbt. Af sin eget hær. Dagen blev min sidste dag som medlem i Komsomol, Kommunistiske Parti Ungdom, som jeg troede meget på.

I 1995 har jeg fundet min kærlighed og flyttede efter ham til Danmark. Der har jeg givet mig fuldt i at lære dansk og prøve at godkende min uddannelse fra Azerbaijan. Det lykkedes mig og jeg fik job i Nordens førende IT firma – daværende Novo Nordisk IT, som blev til NNIT A/S. Jeg arbejder stadigvæk her og er virkelig glad for mit job og mest for mine kolleger, som er gode til at værdsætte mig.

I dag er jeg mor til to drenge på 14 og 11 år, bor i Sveriges Malmö, arbejder i København som Advanced Consulent og eger af min egen hjemmeside, som handler om azerbaijansk traditionel mad. Siden fungerer i 3 sprog lige nu. Mest er udgivet på russisk og azerbaijansk og en halv del af opskrifterne er publiceret på dansk. Det er ikke bare opskrifter, som man ikke kan følge, men hårdt arbejde med målingen af varer, beskrivelse af hvert step og endeligt resultat af rettet med Step by Step billeder.

Det er underligt nok, at en datamatiker laver en side, som fortæller om mad. Men det er min hobby… Da jeg kom til Danmark i 1995 kunne jeg ikke noget, ud over de sædvanlige lagkager og småkager. Men da jeg fik min første søn og han blev 1 år gammel, forstod jeg, hvor vigtigt er det at lære mit barn vores kultur, traditioner, smage på vores mad. Dels, at Azerbaijan er meget traditionsfulde land, med gammel historie og kultur. Dels, fordi vi er så langt væk fra fædrelandet, og jeg vil også opbevare traditionerne og, bl.a. madkulturen her i et europæisk land. I må tro, at jeg brugte mange penge for at ringe til Azerbaijan og spørge min mormor, hvordan skulle man lave dolma, küfta eller plov, eller hvordan man bager traditionelle søde sager til Novruz. Min mormor, selv om hun var gynækolog, kendtes for at lave mad! Og til alle fødselsdage og bryllupper i familien blev hun inviteret, så hun kunne instruere, mens andre lavede mad til festen.

Klik på billedet for at tilgå opskriften

Azerbaijanske traditionelle køkken er noget for sig selv. Den ligner slet ikke andre landes traditionelle køkner, selv om retterne kan hedde på samme måde. Den er præget ag Østlige kultur, der brugers meget friske krydder urter, krydder, lammekød og ris. Vi sparer ikke på smør og sukker, på mel og honning. Og det må være hemmeligheden og succesen.

Men i 2006 skete der en tragedie i min familie. Min elskede mormor døde. Jeg må sige at jeg fik store depression af det. Fordi jeg ikke fik sagt ordentlig farvel til hende. Ingen troede, hun skulle forlade os… Denne gang tænkte jeg, at jeg skulle gøre noget for hende. Min side, som hedder azerifood.com er dedikeret til hende, min mormor, som har båret og videregivet vores traditioner fra sin mor til os, hendes børn og børnebørn…

Jeg har stadigvæk tæt tilknytning til mit hjemland. Besøger den jævnligt, følger op med nyhederne og deltager aktivt i næsten alle begivenheder i Danmark og i Sverige, som handler om Azerbaijan. For hvis jeg ikke brænder, og For hvis du ikke brænder, og For hvis vi ikke brænder, hvem skal så fordrive mørket?