Etniske minoriteter – nu med egen aftenskole

Etniske minoriteter – nu med egen aftenskole

 For første gang i danmarkshistorien er en aftenskole blevet stiftet af repræsentanter for etniske minoriteter. Initiativtager var vores forening Verdens Kvinder i Danmark, og gennem nogle måneders forberedelse har yderligere fire foreninger, der repræsenterer indvandrere og etniske minoriteter tilsluttet sig initiativet. Det er Irakisk Kulturambassadør Forening, Det Russiske Samfund i Danmark, Kreativt Studie Fusion og Teaterstudiet Kaleidoskop. På skiftende generalforsamling blev vores repræsentant Julia Gubareva valgt som bestyrelses forkvinde.

Den nye aftenskoles navn, KulturMix, afspejler på bedste vis ideen bag den nye skole – at være katalysator for at forskellige kulturer kan berige hinanden gensidigt og at aktivere potentialet hos både indfødte danskere og folk der er kommet til landet med forskellige specielle kompetencer i bagagen. Skolen er helt åben for at flere tilslutter sig initiativet, og byder ind med ideer til aktiviteter og kurser – både ønsker om kurser, de gerne vil deltage i og tilbud om at undervise. Skolen er åben for alle fag og typer af kurser, så længe det hænger sammen med det overordnede formål – at forskellige kulturer åbner sig for hinanden. Skolen kan kontaktes på tlf. 70 22 21 09 eller e-mail info@aftenskolerne.dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *