Socialøkonomisk virksomhed?

Der er mange ydelser og aktiviteter, som vores forening kan bidrage til samfundsudviklingen med. Er det ikke på tide at tage næste skridt og skabe en socialøkonomisk virksomhed under vores forening Verdens Kvinder i Danmark? Det er et emne, vi har arbejdet med i flere år. Det vigtigste er at udtænke en konkurrencedygtig ide. Sådan en har vi nu fundet. Ud over ideen har den menneskelige faktor stor betydning. Der er brug for personer, der påtager sig at føre ideen ud i livet. Vi har dannet en arbejdsgruppe, som er klar til at være ansvarlig for dette arbejdsområde. Men vi vil være taknemmelige over for alle, som bidrager med deres erfaring, forslag og tips yil, hvordan vi kan føre vores drøm frem til virkeliggørelse. Alle som vil støtte os i denne sag på en eller anden måde bedes kontakte bestyrelsen på kontakt@verdenskvinder.dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *