Mødet med kulturminister

Så lykkes det at høre kulturministerens mening om aktuelle emner, som er vigtige for indvandrerkvinder. Torsdag d.12. marts mødtes etniske minoritetskvinder med Marianne Jelved for at drøfte, hvad kultur kan og gør, hvad der er vigtigt for indvandrere at opleve i forhold til kultur og hvordan vi, etniske minoriteter, kan berige den danske kultur. Mødet blev arrangeret på initiativ af Verdens kvinder i Danmark. I mødet deltog i alt 25 kvinder, som stammer fra 19 forskellige lande: Irak, Marokko, Syrien, Rusland, Ukraine, Hviderusland, Kasakhstan, Aserbajdsjan, Tyrkiet, Peru, Mexico, Brasilien, Congo, Gambia, Vietnam, Ecuador, Pakistan, Tyskland og Tjekkiet.

Vi har kun haft én time til mødet med Marianne og har kæmpet for at udnytte tiden bedst muligt. Det lød krystalklart fra ministeren, at kultur skabes af mennesker. At det er en fælles proces, hvor alle kan og må producere eller udvikle kunst, traditioner, skikke osv. Deltagerne har forstået det sådan at vi, etniske minoritetskvinder, som alle andre skal træde i karakter for at berige den danske kultur med vores ressourcer, vores talenter, vores potentiale. Marianne har meget tydeligt beskrevet den meget vigtige del af dansk kultur, der handler om foreningsliv og foreningernes ildsjæle. Den danske kultur er karakteriseret ved medborgernes aktive deltagelse i foreninger. Det er foreninger, som tager initiativ til samfundets udvikling. Det er ikke regeringen eller politikerne, som bestemmer hvordan samfundet fungerer. Dette betinger den danske forståelse af hvem tage ansvar for de processer, som foregår i samfundet. Det gælder såvel for integration som for kultur.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *