Besøg i Folketinget

Lidt før Jul besøgte vi Folketinget på Christiansborg Slot. Folketingsmedlem Fatma Øktem (V) havde inviteret vores forening til en rundvisning i Folketinget og efterfølgende diskussion om aktuelle emner for etniske minoritets kvinder. Fatma er ligestillingsordfører i partiet Venstre og beskæftiger sig blandt andet med indvandrerkvinde problematik.

Det var en fornøjelse at møde en meget engageret og stærk kvinde, som kan inspirere andre. Fatma har fortalt om sin egen vej ind i politik. Det var meget interessant , fordi hendes eksempel kan være relevant for os. Efter vores mening begynder det at være et stort problem for det danske samfund at mange danske politikker kommer til Folketinget fra bestemte politiske miljøer eller netværk. Den almindelige vej for nye danske politikere går fra ungdoms organisationer, gymnasieråd osv., direkte ind i folketinget. Man kan faktisk tale om politiske eliter: dem, som er langt fra det almindelige liv. Måske derfor er Fatmas eksempel en stor inspiration for os: hun er kommet ind i politik som voksen, hun har ikke et stort politisk netværk bag sig. Hun kender folks behov fra sit eget bagland, ikke fra medier eller undersøgelser, men fra virkeligheden. Måske derfor var det nemt for os at tale med hende om de store konsekvenser der er for indvandrer kvinder med de nugældende regler for at få opholdstilladelse.

Udlændingeloven behandler familiesammenførte kvinder som potentielle svindlere. Udenlandske kvinder, som flytter til Danmark for at gifte sig med en mand, som viser sig at være voldelig, risikerer at stå i et reelt dilemma mellem vold og udvisning. Kvinderne er stavnsbundet til den mand, der slår dem, hvis de ikke vil risikere at blive udvist af landet.

De regler påvirker også meget på arbejdssituationen for indvandrere. Som praksis viser, er den bedste vej for at få et job: at vise sine evner først på et arbejde med løntilskud. Men indvandrere tør ikke tage job med løntilskud, fordi de er bekymrede for, om det betyder at de har modtaget støtte fra staten, fordi det giver automatisk afslag på ansøgning om ubegrænset opholdstilladelse.

På mødet har vi også rejst spørgsmålet om kvinder, som kommer til Danmark som ældre. De er vores medlemmer og vi vil gerne hjælpe dem. De har lært godt dansk, men de har aldrig kunnet få job på grund af alder. Det betyder at de heller aldrig får fast opholdstilladelse. Men de er som regel gift og har en god økonomisk situation. Hvis familien forsørger sig selv og ikke ligger samfundet til byrde, bør det være muligt i et civiliseret land at lade ægtefæller til landets egne statsborgere og andre udlændinge med fast og lovligt ophold få tidsubegrænset opholdstilladelse efter et vist antal år. Det vil give tryghed mod udvisning i tilfælde af skilsmisse, død m.v.

Vi opfordrede Fatma til, som ligestillingsordfører i det største parti, at kæmpe for ændringer i de gældende regler så det bliver lettere f.eks. for familiesammenførte kvinder at forlade en voldelig mand.

Som forening, der består fra kvinder med forskellige etniske baggrunde, kæmper vi meget for at få flere politikere med etnisk minoritets baggrund. Vi mener at det gavner det danske samfund, hvis Folketinget, kommunalbestyrelser bliver bedre til at afspejle den befolkning, som Danmark har.

Det vigtigste resultat af mødet er, at vi har hørt og har lært fra Fatma: Vi, kvinder kan, når vi vil!

Se alle billeder her.

6 kommentarer

  1. Tusind tak for sidst. Jeg håber på et møde, hvor vi har længere tid til spørgsmål/svar/debat/diskussion.

  2. Tak til Fatma for rundvisningen og superinspirerende debat!

  3. Tak til Fatma og Verdens Kvinder for en spændende aften med en rundvisning i Folketinget og en inspirerende historie om at gøre det, der driver én allermest. Fatma er et flot eksempel på en kvinde og et menneske, der går forrest. Hun har en tyrkisk baggrund, men har valgt at blive en dansk politiker. Hun er et familiemenneske, men har turdet hele vejen for at opfylde sine drømme, på trods af det afsavn, hun har, når hun skal bo så langt væk fra familien. Fatma vil helt sikkert bane vejen for en ny dansk politik med mere rummelighed og åbenhed, og det er jeg meget glad for. Aftenen var også inspirerende i den forstand, at Fatma åbent har fortalt om sin vej til politik, og på den måde vist os, at hvis vi har lyst til at gå ind i dansk politik – så kan vi også!

  4. Tak for en spændende aften. “Hvis hun kan, så kan jeg også” – er Fatmas motto. Og skal være vores fælles princip. Dog kræver det at alle, også de udenlandske kvinder, har mulighed til at vælge. Vælge et liv uden fysisk, psykisk og økonomisk vold, uden at få inddraget sin opholdstilladelse. Derfor skal vi fortsætte vores kamp for udenlandske kvinders rettigheder og ligestilling i det danske samfund. Ligestilling på arbejdsmarked. Ligestilling i FAMILIEN. Den sidste kan og skal opnås ved både ændring af de (u)moralske holdninger bland nogle danske politiker og nogle danske mænd, og ændring af lovgivning.
    Alt er muligt.

  5. Hvad ville ikke tale, tekst velskrevet og hvad der er vigtigt omkring, specielt.

  6. Author

    Tak for din interesse til vores projekt. Du kan også læse om vores andre møde med politikkere.

Skriv et svar til Elena Kabatchenko

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *